TURN AROUND LEADERSHIP Turn Around Leadership – er en tilgang til ledelse målrettet organisationer, som har brug for at gøre noget nyt. For igen at komme på ret kurs og skabe mere værdi for de mennesker og den opgave, som organisationen er sat i verden for. Det er en forskningsbaseret tilgang til udvikling og ledelse, der bygger på en systemisk helhedstænkning kombineret med en praktisk og hands-on træning, hvor tydelighed, insisterende involvering og følgeskab er nogle af de basale byggesten. Det er en forskningsbaseret tilgang til udvikling, der bygger på en systemisk helhedstænkning kombineret med en praktisk og hands-on træning, hvor tydelighed, insisterende involvering og følgeskab er nogle af de basale byggesten.

I har gennem længere tid bokset med at få vendt udviklingen i din organisation, men er ikke kommet i mål endnu. I slås måske med en siloopdelt organisation, der står i vejen for en mere agil og samarbejdende praksis. Måske består jeres medarbejdergruppe af stærke fagpersoner, men I ønsker et stærkere samarbejde på tværs, hvor bestemte fagligheder ikke bliver idealiseret, for på den måde at skabe mere synergi på tværs i opgaveløsningen. Måske er jeres arbejdsmiljø presset i bund med sygemeldinger og dårlig trivsel, så der er brug mere sammenhængskraft og et opgavefokuseret samarbejdsklima. Der kan være mange årsager til at tingene ikke spiller. Det afgørende er en erkendelse af, at der er brug for at tænke og handle i en ny retning.

Kan du genkende dig selv i noget af det ovenstående, vil vi gerne i dialog med dig. På baggrund af mange års forsknings- og praksiserfaringer med ledelse og udvikling, har vi hjulpet en lang række organisationer med at skabe større værdi, arbejdsglæde og bedre opgaveløsning.

TURN AROUND LEADERSHIP bygger på en systemisk, helhedsorienteret, kreativ og samskabende tilgang til ledelse, og er målrettet ledere af virksomheder, organisationer eller institutioner, som har bokset med udfordringer i længere tid, men endnu ikke har knækket koden til, hvordan de når i mål og skaber de ønskede resultater.

Centrale byggesten i Turn Around processer

1. Afdækning af ambitionen – hvad ønsker I at udvikle og blive dygtigere til?
2. Strategisk kobling – hvordan bidrager ambitionen til organisationens formål, kerneopgave og strategier?
3. Involverende designproces – af forløb og indsatser med afsæt i forskning, praksisteori og mange års praksiserfaringer.
4. Systematisk træning – for udvikling af fx en stærkere samarbejdskultur og en samtidig af-privatisering af praksis. Det handler om at udvikle et personligt og praktisk lederskab.
5. Parallelt ledelsesspor – med blik på det som ledelsen skal fremme og håndtere undervejs for at skabe en bæredygtig udvikling og kultur, der holder på den lange bane.
6. Brug af data og medier – til afdækning af udfordringer og identifikation af fremskridt og resultater af indsatserne. Vi bruger medier både kommunikation og processer.

Vores principper for samarbejde

• Vi bygger på en åben og ærlig dialog – hvor vi nysgerrigt lytter, inddrager og udfordrer for at skabe organisatorisk værdi og ejerskab hos den enkelte.
• Vi fokuserer insisterende på opgaven – og de resultater vi sammen skaber, skal være have blik for helheden og holde på den lange bane.
• Vi analyserer og gør et grundigt forarbejde – og baserer tiltag og forløb på dialog, forskning og mange års praksiserfaringer.
• Vi arbejder praksisnært – og træner nye handlinger og adfærd indtil effekten kan ses.

Eksempler på arbejdstemaer i TURN AROUND-processer

Erfaringsmæssigt er nogle af nedenstående temaer ofte i spil – her blot til inspiration. Vi specialdesigner alle indsatser og forløb, så det matcher jeres organisation, opgaver og udfordringer:

• Ledelse handler om at skabe tydelig retning og mål for en ønsket udvikling – hvordan skaber du den nødvendige forståelse, ejerskab og fremadrettede handlinger der understøtter ambitionen?
• Samarbejde er afgørende, besværligt og kommet for at blive – hvordan gå fra en belærende svarkultur til en udviklende samarbejdskultur, der fremmer opgaveløsningen? Vi træner og udvikler jeres samarbejdskompetencer for bedre opgaveløsning og trivsel.
• Problemløsende kommunikation med fokus på den enkeltes bidrag og værdiskabelse i forhold til teamet og opgaveløsningen. Træning af kommunikative kompetencer med afsæt i jeres praksis og konkrete udfordringer.
• Facilitering af processer for mere produktive relationer og samarbejde. Hvordan kan vi gøre møder og processer mere værdiskabende i forhold til den ønskede udvikling?
• Gør resultater synlige gennem analyser før, under og efter processen – ved brug af digitale værktøjer som fx Relationel Kapacitet og brug af mobiltelefon til at generere data i praksis.
• At lykkes bedre på tværs af fag, funktioner og organisatoriske enheder – er et krav i lyset af en øget opgavekompleksitet. Lær evnen at kunne arbejde sammen med andre med andre kompetencer – uden at give køb på fagligheden.

Hvis du vil vide mere?

Søren Kjær Jensen, chefkonsulent og direktør Center for Rummelighed, skj@rummelighed.org, 28727211.

Thomas Johansen, partner og chefkonsulent MacMann Berg, tjo@macmannberg.dk, 20810874.

Micki Sunesen, Ph.d., chefkonsulent Nordic Learning – Research and Education, mickisunesen41@gmail.com, 22487962.

Af Søren Kjær Jensen

”Du vil dø alene i verden, og vi skider på din gravkiste. Griner, skider og tramper på dine knogler”. For et år siden kickstartede denne brutale besked i en viral video en massiv indsats for at modvirke mobning, også den digitale. Når jeg genlæser de mange hundrede kommentarer til Center for Rummeligheds Facebook-video, er sorgen og vreden tydelig. Jeg vil tro, at også du har en frustration over den hårdhed, som vi kan udvise over for hinanden. Vi, der arbejder med mobning, respekterer indignationen og arbejder på at modvirke udgrænsning i skoler og på arbejdspladser. Vejen er ikke straf. Det handler om at lytte.

Halvdelen af den voksne befolkning i Danmark har set filmen ”Vil du læse beskeden op?” på Facebook, i TV og i net-aviserne. Det har skabt indignation. Under de mange ’likes’, grædende emojis og kommentarer ligger en dyb emotion: Vi er alle rædselsslagne for at blive alene. Tanken om at blive udstødt af andre, er måske den mest grundlæggende frygt, vi har. ”Du vil dø alene i verden” er den hårdeste mobbesætning, jeg kender. Frygt kan manifestere sig på mange måder. Hos nogen som sorg, hos andre som vrede. Vi skal imidlertid undgå rygmarvsreaktioner i arbejdet med trivsel. Det fører til en modproduktiv tænkning i skyld, skam og straf, og det er ikke vejen, siger forskning.

20 års fokus på mobning har heldigvis sænket skole-mobbetallet fra 25 procent til 10 procent. Det betyder dog, at der i gennemsnit er en til to elever i hver klasse, som oplever mobning. Udstødelse er farligt for den enkelte og dårligt for fællesskaber, så vi er langt fra paradis. Når du er ensom og isoleret blandt de mennesker, som du er tvunget til at være sammen med hver dag, så kan sjælen skades. I sjældne tilfælde fører det til døden. De kammerater, som dukker sig for at undgå at blive det næste offer, vænner sig til at vælge social overlevelse, i stedet for at risikere udstødelse.

Det er tydeligt, at tonen på de sociale medier kan være meget hård, også blandt voksne. Mobning findes også på videregående uddannelser og arbejdspladser, ja selv på plejehjem. Jeg har haft glæde af at arbejde blandt mange faggrupper. Jeg skulle hilse og sige, at mobning og udstødelse findes på alle slags arbejdspladser, lige som det gode kammeratskab gør. Det er ikke bare ’de andres skyld’. Men i skolelivet er det en almindelig forklaring. Mange forældre mener, at skylden for mobning ligger hos andre forældre. Det synspunkt abonnerer en del lærere også på, men det er ikke sandt: ’Vestegnsundersøgelsen’ af Helle Rabøl Hansen og Inge Henningsen viser, at det ikke er hjemmene, som udløser mobning. Det er sociale dynamikker i skolen og på jobbet, som skaber forudsætningen for mobning.

Der er udviklet mange metoder mod mobning. En del er gode, nogle er ikke, og alle kan fungere negativt, hvis de anvendes forkert. Det har motiveret mig til at udforske grundstenene i menneskelig dissonans, for at kunne finde veje til at forhindre udstødelse.

Samtalen er fundamentet i et velfungerende samfund, og der foregår mange gode samtaler hver dag. Vi er en overvejende homogen nation med dialog, samarbejde og et flertal af børn og unge, som har det rigtig godt. Men de, som sidder ’på kanten af bænken’; i skolen, på jobbet, uden for arbejdslivet, er i fare. Elever, som har en dårlig oplevelse af skolegangen, får, statistisk set, et ringere liv. Medarbejdere, som presses ud af det gode selskab, er i fare for posttraumatisk stresslidelse. Social isolation er dårligt for alle, det er ikke kun de udstødte, som lider. Der er godt nok en kortsigtet gevinst ved at mobbe andre. Det giver en fælles følelse, magt og sikkerhed at holde andre uden for, men det koster, at leve med usikkerheden på, om jeg nu er den næste, der står for skud. Det er ikke godt at leve med skylden som udøver eller stiltiende tilskuer. Mobbe-udøvere og tavse tilskuere kan som voksne have det forfærdeligt med at have gjort forkerte ting som barn, selv om de da netop kun var børn, og derfor ikke havde et voksen-ansvar.

Vi har som samfund gavn af en tvangfri og frimodig omgang med hinanden. Når vi lader os rive med af indignation på sociale medier, når vi bliver usolidariske over for kolleger, når vi danner uhellige alliancer med andre forældre, så udhuler vi de værdier, som kunne være modvægt til presset i det moderne ’risikosamfund’. Risikoen findes i vore egne hoveder, frygten for de andre er overvejende indbildt og det mod, som vi har brug for til at leve frit, bliver spist op af en binær tænkning i ’os og dem’, de ’rigtige og de forkerte’ meninger, religioner og overbevisninger.

De fleste af de skoleklasser jeg har arbejdet med, er præget af, at børnene føler, at de skal begrænse sig selv, socialt og identitetsmæssigt. De indsnævrer deres identitet for at opnå social sikkerhed. Det kan ikke kun føre til en indsnævring af deres personlige potentiale, men også til en faglig forsigtighed. Vi træner dem derfor i at interviewe hinanden, at lære mest muligt om hinanden og at sætte sig selv til side, for at stille sig til rådighed for den anden. Deres lærere fortæller os, at især de stille elever blomstrer på en måde, som de ikke har set før. Børnene fortæller selv, at de er glade for at få åbnet op for at kunne agere på nye måder. De glædes også ved at se deres kammerater præstere noget usædvanligt. Når vi så fortæller, at man som regel får tillid fra andre, ved at udvise genuin nysgerrighed og interesse for dem, så går der en prås op for børnene. Dén åbning kan vi og deres lærere derefter udvide, til at styrke deres faglige nysgerrighed. Den grundlæggende værdi er, at børnene og deres lærere åbnes for tilblivelse gennem relationer, snarere end tilpasning af de individuelle sind.

De sidste års arbejde har vist os, hvor meget rigdom den nysgerrige samtale kan skabe. Gensidig nysgerrighed er fundamentet for samskabelse og erkendelse. Nysgerrighed er drivkraften for at lære at begå sig og at lære nyt. Nysgerrighed på det andet menneske er en bro, som kan række over en afgrund af forskelligheder. Og nysgerrighed kan trænes. Min mors sidste ord var: ”Det er ikke fair. Jeg er stadig nysgerrig!”. Jeg har gjort nysgerrighed til min professionelle og personlige drivkraft. Det gør mig ikke perfekt. Jeg ville ønske, at jeg havde været mere nysgerrig i mange private situationer. Vi kommer alle til kort, ofte der hvor det gælder mest, men det er muligt at overskride afstand, gennem bevidst arbejde. Nysgerrighed er nøglen til at forbedre sig.

Vores arbejde med børn handler om at øve sig på at lytte aktivt. Vi arbejder med film, fordi det er tiltrækkende, det skaber energi og kan deles. Børnene er stolte over at vise deres forældre, hvor dygtige de bliver til filmproduktion, nysgerrighed, samtale og faglig formidling. Men vi fortæller altid eleverne, at vi især træner deres evne til at lytte. Når vi fortæller at LYT betyder ’Lyt ydmygt teknik,’ så undrer de sig over det gammeldags ord ydmyghed. Så får vi os en filosofisk snak om, at ydmyghed ikke betyder, at man er underlagt andre eller bliver ydmyget. Ydmyghed betyder, at man aktivt anerkender den andens værd og betydning, på en beskeden måde. Måske kender du oplevelsen af at lytte på den andens argument, for bedre at kunne vinde diskussionen med et endnu bedre argument, eller at lytte til en andens historie for at kunne servere en bedre? Det gør eleverne også i starten, men de fanger hurtigt, at god lytning er intenst, og krævende: Man skal stille gode spørgsmål som inviterer den anden til at have tillid og turde åbne sig. Man skal undre sig helt åbent over det, man ikke forstår. Man skal hjælpe med at undre sig over det, som den anden opdager om sig selv i samtalen.

At lytte er en teknik som kan trænes. Når børn kan lære det, så kan voksne også. Jeg håber at du får lyst til at øve dig på at lytte mere åbent og aktivt. Vi bliver alle sammen rigere af det.

Opsamling, vurdering og opmærksomhedspunkter

Mellemtrins-elever, der har deltaget i undersøgelsen, lever et aktivt fritidsliv – både det, voksne ofte ser som ”traditionelle” fritidsaktiviteter som sport, musik og kreativitet – og samtidigt har de fleste informanter også et større eller mindre digitalt spor med i fritiden. De spiller, kommunikerer og søger information og underholdning. Dette resultat bryder med mulige diskurser om børn og unge-generationen, der skulle være ”tabt bag en skærm”. Billedet ser nærmere ud til, at de fleste lever meget differentierede børneliv.

De fleste deltagere i undersøgelsen har mest positive oplevelser med digitale medier. I alt 30% har oplevet mobning eller andet ubehageligt. Og ca. halvdelen af de ramte fik hjælp, mestendels fra forældre og venner. Især pigerne reagerede med vrede. Drenge var hyppigst ligeglade. Da der inden for de 30% også er hverdagskonflikter indblandet, kan tallet I ALT ikke anses for at være alarmerende højt. Til gengæld udgøres knap 10 procent af episoderne af mobning, hvilket bør kalde på særlig opmærksomhed på skoler og i klubber. En mindre gruppe har været udsat for andre grænseoverskridende ubehageligheder, såsom at blive kontaktet af voksne mænd, der spørger efter nøgenbilleder. Endvidere tyder resultaterne på, at især drenge går alene med deres negative digitale oplevelser, og der bør derfor tænkes i, om og hvordan der kan kommunikeres med drenge om disse forhold. De børneprofessionelle som pædagoger, lærere og trænere, nævnes stort set ikke som personer, man har fået hjælp fra, hvilket lægger op til drøftelser af, hvordan der kan udvikles trygge veje til, at børn kan henvende sig om digitale udfordringer i deres skoler og klubber. En af disse veje kan handle om, hvorledes de børneprofessionelle tilbyder sig som fortrolige voksne,

Nogle elever oplever sig klemt i krydspresset af advarsler, krav, invitationer og regler om deres færden på de sociale medier. Dette er et fund, der har presset sig på empirisk via det kvalitative materiale. Det betyder, at vi ikke var opmærksomme på at spørge ind til denne problematik på forhånd – og vi kan derfor ikke levere et tal på, hvor mange elever der oplever dette krydspres. Men de beretninger nogle børn af egen drift har fortalt os, som handler om at skulle håndtere modsatrettede krav, finder vi er vigtige informationer om trivsel på vippen. Det lægger op til, at skoler, hjem og klubber, sammen med børnene, bør finde fælles digitale balancepunkter.

En tendensundersøgelse for UNICEF Danmark, December 2016

Rapporten kan downloades som PDF her: Det digitale liv blandt elever på mellemtrinnet

1. Indledende ord

De senere år har der været en øget offentlig opmærksomhed i Danmark på børn og unges liv med og omkring de digitale medier. Opmærksomheden har strakt sig i mange forskellige retninger og de voksne synes at have differentierede holdninger til børns digitale livsbaner. Skal mobiltelefoner være forbudt i skolerne? Skal der tidsbegrænsning på spilletid? Må de helt unge være på de sociale medier? Det er spørgsmål, der drøftes i institutioner, skoler og i hjemmene. Denne rapport skriver sig ind i den videns-indsamling, der er startet om 10-12 årige børns brug af digital informationsteknologi. Det er en aldersgruppe, som står på tærsklen til ungdom, og det kan være nyttigt at få et billede af, hvilke digitale erfaringer de muligvis allerede har – eller ikke har, inden de er i fuld gang med teenagerløsrivelse fra de voksne. Resultaterne kan bruges til at danne grundlag for de beslutninger og dialoger, der foretages i rammerne af børns skole- institutions og hjemmeliv.

Telenor har i samarbejde med UNICEF startet en kampagne kaldet #digitalpænt, som har til formål at forhindre digital mobning i 4. -6. klasse. I forbindelse med #digitalpænt kampagnen har UNICEF fået lavet denne tendensundersøgelse, finansieret af Telenor, om “Det digitale liv blandt elever på mellemtrinnet”.

Center For Rummelighed har udført undersøgelsen. Søren Kjær Jensen har været projektleder. Ekstern lektor og ph.d. Helle Rabøl Hansen har ledet forskningsarbejdet i samarbejde med statistiker Inge Henningsen og forskningsassistenterne: Ania Torpsgaard Larsen, Sofie Gaard og Nanna Skouboe Brandenhoff.

Vi siger tak til de deltagende skoler i undersøgelsen for, at de så positivt åbnede dørene for os. En særligt stor tak går til alle de elever, der så dele-villigt har svaret på vore mange spørgsmål.

2. Summary – Hovedfund

Her præsenteres en Mixed Methods tendensundersøgelse om det digitale liv, foretaget på mellemtrinnet på tre folkeskoler i Danmark i november 2016.

Undersøgelsen viser, at eleverne lever et aktivt og differentieret fritidsliv. De fleste informanter går til en fritidsaktivitet, og bruger, ifølge egne ord, meget tid sammen med vennerne.

Brugen af digitale medier er udbredt. Over 90% af 6. klasse eleverne har mobiltelefon og benytter de sociale medier. Især Instagram og Snapchat anvendes, og billeddelinger synes at være en central kommunikationsform. Deltagerne rapporterer, at de mestendels har positive erfaringer i og med det digitale. Næsten 10 % har dog oplevet digital mobning. 30 % i alt har oplevet digital mobning eller andre digitale ubehageligheder, såsom konflikter og skænderier fra dagen, der trækkes med ind i det digitale. En mindre gruppe på i alt 12 personer har skrevet om ekstreme grænseoverskridelser som f.eks. hacking og fremmede voksne, der beder om nøgenbilleder.

Omtrent halvdelen af de elever, der er blevet mobbet eller har været udsat for andre ubehageligheder, har fået hjælp. Hjælpen er hovedsaligt kommet fra forældre og venner.

Der er køns-slagside på visse resultater. Flest piger udsættes for digital mobning, og der er også forholdsvis flere piger, der modtager hjælp. Drenge går ofte mere alene med oplevelserne, og svarer hyppigst, at de er ligeglade med det hændte.

En gruppe elever fortæller, at de oplever sig presset i modsatrettede krav og forventninger til, hvordan de skal agere og ”opføre sig” på de digitale baner.

3. Det digitale samfund, børns relationelle liv og mobning

Undersøgelsen hviler på en sociokulturel (Kofoed og Søndergaard 2013) forståelse af børns udvikling. Det betyder, at vi er optaget af, hvilken indflydelse børns relationelle og sociale liv har for deres trivsel og opvækst. Vi lever i et samfund, hvor digitale medier ser ud til at udgøre en af de mest anvendte kommunikationsveje. Digitale forhold er dermed blevet en del af samfundslivet – herunder også en del af børnelivet. Når vi undersøger børns digitale liv, løsriver vi derfor ikke det teknologiske liv fra resten af barnets liv, men ser på samspillet. Her har det været vigtigt for os, for at sikre undersøgelsens kvalitet, at vi ikke er gået ud i feltet med en ”for” eller ”imod” informationsteknologi i børneværelset, i skoletasken eller som forbindelsesteknologi i børnenes fællesskaber[1]. Vi har derfor sat mulige voksendiskurser om temaet i parentes og erstattet det med en åben nysgerrighed, rettet mod børnenes digitale og ikke-digitale narrativer.

Undersøgelsen trækker endvidere på en socialdynamisk forståelse af mobning (Hansen 2011). Det betyder, at vi primært anser mobning som et lokalt kulturproblem i skoleklassen og ikke alene som et fænomen, der er knyttet til børns personlige egenskaber. Analogt til undersøgelsen betyder det, at vi også her iagttager børns oplevelser i de sammenhænge, de befinder sig i.

Digital mobning definerer vi som sociale udstødelsesmønstre via digitale medier. Mobbemekanismernes grundstruktur (at man skaber udstødelse) er den samme, men redskaberne er forskellige. Med digitale medier kan mobningen mediegøres i et tempo og omfang, der kan forstærke offerets oplevelser af udsathed.

4. Præsentation af empiri, metode og analysestrategi

Undersøgelsen er en tendensundersøgelse, der bygger på et Mixed Methods design. Tre skoler accepterede at være feltsteder, og udvalgte klasser fra tre klassetrin fra 4. til 6. har deltaget direkte i undersøgelsen.

• klassetrinselever fra i alt 9 klasser har svaret på vores spørgeskemaundersøgelse. Der er i alt 202 respondenter.
• 46 elever fra 5. klassetrin på tværs af de tre skoler har skrevet en danskopgave med overskriften : ”Mit digitale liv”.
• En fokusgruppe på 4 elever og to enkeltelever fra 4. klassetrin er blevet interviewet.

Til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen har vi valgt en direkte præsentation af skemaet for eleverne. Det betyder, at vores forskningsassistenter har introduceret undersøgelsen for de medvirkende 6. klasser, og har svaret på spørgsmål fra eleverne undervejs. Samtlige elever, der har været i skole den pågældende undersøgelsesdag, har udfyldt skemaet. Deltagelsesprocenten er således 100% (N: 202). En mindre gruppe elever fik skemaet læst op af deres lærere pga. læseudfordringer.

De kvalitative interviews er gennemført ud fra semistrukturerede guidelines, optaget med diktafon og efterfølgende transskriberet. For at fastholde elevernes fokus og intensitet var spørgeskemaet kort og overskueligt. Besvarelsestiden var i gennemsnit ca. 20 minutter.

Danskopgaver er gennemlæst, og gennemgående tematikker kvantificeret.

Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret anonymt. Interviews og danskopgavebesvarelser er ligeledes blevet behandlet anonymt. Undersøgelsen er meldt til datatilsynet og de etiske regler som foreskrevet af Dansk Psykologforbund er iagttaget. Fotos i rapporten stammer fra projekter i andre skoler.

I arbejdet med at analysere og tolke data, har vi sat os for at lede efter mønstre på tværs af materialet. Mønstre i form af hovedtendenser i, hvordan vores deltagere svarer på spørgsmål. Vi har også vist interesse for differentierede svar, herunder såkaldt mindretalsbesvarelser (Hansen 2011). For at udvide perspektiverne for analyserne, har vi også spurgt ind til forhold som generelle fritidsinteresser og skolegang.

De følgende afsnit gennemgår de mest centrale fund og analyser af spørgeskemaundersøgelserne i 6. klassetrin. Data fra 4. og 5. klasse vil blive trukket ind ved særlige tematikker.

5. Fritidsaktive elever med venneliv

I alt 202 elever fra 6. klassetrin har svaret på spørgeskemaet om det digitale liv. Gruppen udgøres af lidt flere piger end drenge.

Køn

Køn           Antal

Drenge      92

Piger         109

Alle            201*

*) En enkel informant har ikke besvaret spørgsmål om køn. I de tabeller, hvor antal besvarelser ligger under 202 har nogle undladt at besvare det givne spørgsmål.

Langt de fleste elever (91%) fra vores spørgeskemaundersøgelse i 6. klasserne svarer ja til, at de går til en fritidsaktivitet. Især boldspil, svømning, musik, kor og gymnastik er de foretrukne aktiviteter. Men også ridning, teater, trampolin og fritidsklubaktiviteter nævnes ofte. De mest hyppige åbne besvarelser på, hvad eleven laver i fritiden, handler om at være sammen med vennerne. Det er f.eks. sætninger som:

”Jeg er meget sammen med mine venner og kaniner både hjemme og nede i klubben”.

”spiller PS4 med mine venner”.

”Jeg er sammen med mine venner, ser også en del engelske film fra Netflix”.

”Skyper med mine venner”.

Det samlede billede viser, at de børn, der har deltaget i undersøgelsen, lever et aktivt fritidsliv, hvor bevægelse, kreativ udfoldelse og samvær med venner står helt centralt. Vennelivet synes at være en dominerende social aktivitet også i skolen. På spørgsmålet om, hvad der er det bedste ved at gå i skole, sætter over 60% kryds ved ”kammerater”. Dette resultat svarer til undersøgelser Børnerådet har foretaget i deres elevpanel. (Se Folkeskolen 2016).

Hvad er det allerbedste

Ved at gå i skole            Antal

At lære noget                  61

Kammerater                    118

Frikvarterer                      7

Yndlingsfag                      13

Ingenting                          3

Alle                                     202

Aktivitetspræget kultur og venneliv går også igen, når der spørges ind til digitale aktiviteter, hvilket nedenstående resultater viser.

6. Digitale medier er udbredt i 6. klasser, der har deltaget i undersøgelsen

98% af eleverne i de 6. klasser, vi har spurgt, har mobiltelefon. Smartphones er udbredt, hvilket betyder, at mange elever har netadgang over telefon. Over halvdelen har haft mobiltelefon i mere end tre år, altså fra de var ca. 8-9 år.

Har du en mobiltelefon?

Mobil        Antal

Ja              196

Nej            4

Alle            200

Hvor længe har du haft en mobiltelefon?

Mobil, år                         Antal

Mindre end 2 år          21

2 – 4 år                           139

Mere end 4 år              36

Alle                                  196

Telefonen benyttes oftest til at sende beskeder, dernæst til at chatte på nettet. Begge dele mestendels med venner. På tredjepladsen kommer opkald/tale og på fjerdepladsen at spille spil. Det er især piger, der chatter og drenge, der spiller. Mobiltelefonen kan i denne sammenhæng forstås som forbindelsestråd til vennerne men også som aktivitetsplatform via internettet og de sociale medier.

Hvordan bruger du mest din mobiltelefon?

Brug         Antal

SMS             62

Billeder      13

Taler            27

Chatter       46

Spiller         25

Surfer          15

Andet          8

Alle              196

Som det fremgår af nedenstående tabel, er det vennerne, spørgeskemadeltagerne oftest er i kontakt med via mobiltelefonen. På andenpladsen er mor, hvilket kan tyde på, at det er mor som er kontaktleddet til familien og dagens aftaler mellem hjem, skole og fritid.

”Ud over mine venner er det nok min mor, jeg skriver mest til, sådan om hvornår jeg kommer hjem og sådan” (Pige 4. klasse).

Hvem har du allermest kontakt med over mobiltelefonen?

Mest kontakt med         Antal

Venner                           119

Mor                                 56

Far                                  16

Søskende                     4

Andre                             3

Alle                                 198

7. De værste og de bedste beskeder

Som det fremgår af nedenstående tabel er såvel de bedste som de værste beskeder især fra venner og klassekammerater, hvilket igen understreger den store betydning kontakten til jævnaldrende spiller for undersøgelsens deltagere. Det er ligeledes positivt bemærkelsesværdigt, at familien også står højst på listen over afsendere af de bedste beskeder.

Eksempler på ”bedste besked” fra venner er:

”Jeg savner dig”

“Skal du noget i dag. Fra bedste Veninde”

”På et tidspunkt da jeg følte mig alene skrev jeg i pigernes chat og så skrev de en masse søde ting”

Eksempler på bedste besked fra familien er:

”Når min mor eller far skriver at de elsker mig”.

”Jeg har næsten lige haft fødselsdag så min kusine sendte en lang sød sms til mig hvor der stod at vi kunne gå igennem ild og vand, at vi havde gode minder og at hun elsket mig som en søster”.

Eksempler på ”værste besked” fra venner er:

”Lad mig nu fucking være! Jeg gider dig ikke mere”

”JEG HADER DIG”.

”At nogen kommer og smadre mig”.

Eksempler på ”værste besked” fra familien er:

”Morfar er død”

”En besked om at min bror var blevet indlagt med en hashpsykose”

Hvem var den bedste SMS, chat eller billedbesked fra?

Bedste besked               Antal

Klassekammerat              33

Fra anden klasse              5

Venner                                  57

Familie                                 60

Ukendt                                 5

Andre                                    15

Alle                                         175

Hvem var den værste SMS, chat eller billedbesked fra?

Værste besked               Antal

Klassekammerat               48

Fra anden klasse               3

Venner                                   22

Familie                                  19

Ukendt                                  24

Andre                                     33

Alle                                          149

8. De sociale medier og nettet

6. klasseelever fra vores undersøgelse er aktive bruger af sociale medier og nettet i almindelighed. Især Snapchat og Instagram ligger højt, ikke mindst hos pigerne. Dernæst kommer Facebook/Messenger og spil.

Hvilke sociale medier er du på?

                                                                 Piger              Drenge          Alle

Jeg er ikke på de sociale medier           4                    14                  18

Jeg er på online spillesider                     18                  35                  53

Jeg bruger Snapchat                                  83                  46                  129

Jeg er på Instagram                                    90                  58                  149

Jeg er på Facebook og Messenger        48                  55                  104

Jeg bruger Twitter                                       8                    18                  26

Andre sociale medier                                 46                  28                  74

48 elever har skrevet, hvilke andre sociale medier de (også) er på, og Youtube og Musical.ly ligger her i toppen. Flest drenge på Youtube og flest piger på Musical.ly. Øvrige medier og hjemmesider som flere nævner er: Ask.fm, Flipagram, Yellow, Momio, Skype, Moviestar, MSP, DYI og Pinterest.

De sociale medier og websites deltagerne i vores undersøgelser benytter, kan inddeles i følgende temakategorier: 1) dialogmedier, hvor man kommunikerer med andre. 2) Spillemedier. 3) Kreative og musiske medier og 4) informationssøgende medier.

9. Positive oplevelser fylder mest

”Jeg kan ikke forestille mig en hverdag uden min iPad og mobiltelefon” (Dreng i 5. klasse)

”Jeg syntes faktisk kun at jeg har haft gode oplevelser med min telefon og iPad” (Pige 5. klasse)

De fleste deltagere i vores undersøgelse – både i den kvantitative og i den kvalitative del, har overvejende positive oplevelser med digitale informationsmedier. Der nævnes eksempler, der kan betegnes som kontaktmuligheder til andre, og adgange til spændings- og aktivitetsskabende platforme.

”Jeg bruger tit internettet i min skoletid, men det er kun til min iPad, ellers bruger jeg det ikke så tit, udenfor min skole tid. Når jeg bruger nettet udenfor skoletiden, er det til at høre musik, snakke med min veninder og søge på oplysninger. Jeg bruger nogle gange Youtube eller finder flotte kager, men ellers søger jeg på ting hist og her. En af de bedste oplevelser jeg har haft på nettet var at jeg fandt en kageopskrift sammen med en af mine veninder, og så bagte vi den og hyggede os”. (Pige i 5. klasse).

10. Mobning og ubehageligheder

”….min veninde begyndte at hate på mig”. (Pige 6. klasse).

60 deltagere i alt har svaret ja til, at de har oplevet enten mobning eller ubehagelige hændelser (30 %), heraf 42 piger (39 %) og 18 drenge (20 %).

Mobning, ubehageligheder og køn

Hændelse                      Pige               Dreng            Alle

Ikke noget                       67                  74                  201

En af delene                   34                  14                  48

Begge dele                       8                    4                    12

19 deltagere angiver, at de er blevet digitalt mobbet. Heraf 15 piger og 4 drenge. Mobbeprocenten for piger er 14 % og for drenge 4 %. De mobbende beskeder kan f.eks. være hadebeskeder som ”JEG HADER DIG”, dødstrusler eller trusler om at få delt private billeder.

Der er altså knap 10 procent af informanterne, der har været udsat for digital mobning. Det kan være i form af hacking, grove beskeder fra flere, trusler om død og vold og gentagende afvisninger.

”…. Det var som om, at de havde aftalt ikke at ville have mig med. Jeg blev ved med at spørge på messenger, men jeg fik aldrig et svar. Jeg blev meget ked af det i lang tid. Jeg kan ikke forstå, at vi kunne være så gode veninder før og nu ingenting” (Pige i 5.klasse).

I vores undersøgelse er der en overvægt af piger, der rammes, hvor andre undersøgelser af skolemobning generelt viser en ligelig fordeling af køn på offersiden (hbsc 2016). At der er flest piger i vores undersøgelse, som er udsat for digital mobning, kan hænge sammen med, at piger er dem, der mest benytter sig af de direkte kommunikerende digitale medier som sms beskeder, chat, Instagram og Snapchat, og det er derfor måske mere nærliggende, også at bruge disse veje, når der signaleres udstødelse.

Ud over mobning har vi spurgt ind til, om eleverne har haft ”andre ubehagelige oplevelser” – og her svarer 51 informanter i alt ”ja”. De ubehagelige oplevelser er for eksempel skænderier og konflikter, der fortsætter på chat og sms. En ubehagelig besked kan også være om et familiemedlem, der er blevet alvorlig syg. En mindre gruppe på 12 personer skriver, at de har været udsat for det, vi vil kategorisere som grænse-overskridende. Det er f.eks. direkte hacking på en profil, link med skjult porno og henvendelser fra unge eller voksne mænd med opfordringer til at sende nøgenfotos.

”En mand på Instagram blev ved med at ligge billeder op af ham uden tøj på” (Pige 6.klasse).

”Jeg var engang på Instagram, uden at jeg sådan rigtig måtte. Og så skrev jeg med en dreng, som var 14, det var nok heller ikke så smart, i forhold til (at) jeg var 7,” (eleverne griner). ”Øhm, men det var rigtig ubehageligt, fordi til sidst så begyndte han at skrive … alt muligt klamt til mig” (Pige 4.klasse)

Det meste ubehag, der skrives frem af deltagerne, hører dog indenfor det hverdags-konfliktuelle eller negative sociale begivenheder i familien, såsom sygdom. Der er også enkelte informanter, som skriver, at det er ubehageligt at se krigsbilleder med sårede børn o.l. på de sociale medier.

Vi har spurgt vores deltagere, hvordan de reagerede på digital mobning og andre ubehageligheder. Informanterne har kunnet sætte flere krydser. Især piger svarede, at de reagerede med vrede og ved at blive bange; også når man tager i betragtning, at de rapporterer flere hændelser. Drengene er mere tilbageholdende med besvarelserne og har størst hyppighed til at svare ”ligeglad”. Undersøgelsen kan ikke svare på spørgsmålet om, hvorfor der er denne kønsforskel. To forskellige bud på en forklaringer kan være, at enten reagerer drenge ikke så emotionelt på digitalt ubehag som pigerne, eller også passer det bedre ind i drengekulturen at agere ”ligeglad”?

Reaktioner

Reaktioner                     Pige               Dreng            Alle

Jeg blev vred                     22                  2                    24

Jeg blev ked af det          8                    4                    12

Jeg blev bange                 17                   3                    20

Jeg var ligeglad                8                    9                    17

 

Nogle informanter beskriver deres reaktion konkret:

”Jeg blev ikke bange for hende men jeg havde svært at stole på andre og jeg fik en slags angst”, (dreng 6. klasse).

”Jeg følte mig lidt usikker på min egen krop” (pige 6. klasse).

Nedenfor eksempler på udadrettede reaktioner hos begge køn:

”Jeg anmeldte personen og blokerede brugeren” (pige 6. klasse).

”Sagde det til politiet” (dreng 6. klasse).

”Jeg svarede igen og “dissede” personen og så talte han ikke til mig mere. (dreng 6. klasse).

”Skiftede (?) acces kode til min software intelcore a16 derefter tilsluttede jeg min mobil til min computer og fik den tilbage med APK” (pige 6. klasse).

”Jeg skyndte mig ud af linket” (pige 6. klasse).

”Jeg skyndte mig bare ud af linket” (pige 6. klasse).

”Jeg blokerede personen” (pige 6. klasse).

De udadrettede reaktioner bærer præg af flugt, anmeldelse og tekniske interventioner. Vi har endvidere spurgt ind til, hvem der hjalp, da eleven blev mobbet eller udsat for anden digital ubehag.

33 angiver at have fået hjælp fra andre (27 piger og 6 drenge). 18 angiver forældre, alene eller sammen med andre (2 drenge og 16 piger) som hjælpere, 17 angiver venner, alene eller sammen med andre (4 drenge og 17 piger), 5 piger og 0 drenge angiver lærere/pædagoger (men kun sammen med forældre) som hjælpere. 3 drenge ekspliciterer, at de har klaret det selv.

Halvdelen af de ramte fik altså hjælp og her mestendels fra forældre og venner. Især piger har fået støtte. De børneprofessionelle er stort set fraværende i besvarelserne, hvilket er tankevækkende set i lyset af, at en ikke uvæsentlig del af mobningen og ubehaget er knyttet til klassekammerater eller andre kammerater på skolen. Drenge synes tilmed at stå ekstra alene i disse processer.

Vi har spurgt eleverne i såvel spørgeskemaundersøgelsen som i interviews, hvad de mener, man kan gøre mod digital mobning og anden form for digital chikane. Der er især to tendenser i besvarelserne. Den ene tendens har karakter af ”tekniske løsninger” så som: ”Man skal blokere personen” (Dreng 6.klasse) og ”Anmeld” (Dreng 6.klasse). Det er interessante svar, eftersom de relationelle forhold, der ofte ligger bag mobningen, ikke kan løses teknologisk, men svarene tyder på, at der måske kan hentes en vis tryghed i, at fjerne konkrete personer fra egne sociale medier. Den anden tendens, der slår igennem, er forslag om at henvende sig til en voksen såsom: ”Fortæl det til en voksen” (Dreng 6.klasse) og ”sig det til dine forældre” (Pige 5.klasse). Denne type kan forstås om længsel efter at voksne kan intervenere og beskytte barnet, når det rammes af digital mobning og digitale ubehageligheder.

11. Elever i modsatrettede krydspres

På tværs af materialet fandt vi en række kvalitative besvarelser (interviews og åbne besvarelser i spørgeskemaet, samt eksempler fra danskopgaver), som tegner konturerne af et problem, der er værd at undersøge nærmere i opfølgende forskning og studier. Det lader til, at det hos nogle elever opleves som et pres at skulle indfri meget forskellige ønsker, krav og forventninger til det digitale liv. Det kan f.eks. være elever, der ikke må være på de sociale medier for deres forældre og som konsekvens heraf oplever, at de ikke er med i klassens eller gruppens digitale fælleshed. Eller elever, der forvirres over tilladelser og forbud, som modsiger hinanden, og dermed synes at gøre navigationen vanskelig. Det kan f.eks. være forældreforbud mod at være på de sociale medier – men tilladelse til at være på nettet. Det kan være skoleforbud mod telefon, men tilladelse til at være online med iPad i undervisningen.

”Jeg måtte ikke have Instagram før … men underligt nok måtte jeg godt have Facebook. Altså, mine forældre de er mærkelige”. (Pige 4. klasse).

”Jeg må ikke være på facebook, men jeg må gerne være på nettet, så jeg kan se bustiderne” (Pige 4. klasse).

”Vi bruger iPad i undervisningen, men vi må ikke gå på de sociale medier, når vi er online. Jo…hvis det har noget med undervisningen at gøre, så må vi godt……det er sådan lidt (ryster på hovedet)”. (Dreng 4. klasse).

Dette fund af modsætningsfyldte signaler tyder på, at digitale udfordringer ikke alene kan knyttes til mobning, ulovlige billeddelinger og andet ubehag, men også kan handle om, at de voksnes ivrighed efter beskyttelse, omsorg og undervisnings-ro, medfører mange modsætningsfyldte og ikke-logiske krav til børn og unge. Så den gode intention indgår dermed i presset på de elever, der gerne vil få det hele til at gå op i skole-, hjemme- og venneliv. Nedenfor bringer vi et udsnit af et interview med en pige, der klemmes mellem klassekammeraternes spørgsmål og forældrenes forbud:

Pige 4. klasse: ”Der er mange, der har det der sociale medier, og det må jeg ikke have…og så er jeg bange for, at de … siger, ”hvorfor har du ikke det”… Interviewer: ”Er det fordi, du ikke må?” Pige 4. klasse : ”Ja, jeg må ikke. Og på en måde synes jeg faktisk det er … en god mening, at jeg ikke må, fordi der kan der ske … nogen forfærdelige ting eller (man kan) få nogen dårlige kommentarer fra andre lande eller sådan”.

12. Opsamling, vurdering og opmærksomhedspunkter

Mellemtrins-elever, der har deltaget i undersøgelsen, lever et aktivt fritidsliv – både det, voksne ofte ser som ”traditionelle” fritidsaktiviteter som sport, musik og kreativitet – og samtidigt har de fleste informanter også et større eller mindre digitalt spor med i fritiden. De spiller, kommunikerer og søger information og underholdning. Dette resultat bryder med mulige diskurser om børn og unge-generationen, der skulle være ”tabt bag en skærm”. Billedet ser nærmere ud til, at de fleste lever meget differentierede børneliv.

De fleste deltagere i undersøgelsen har mest positive oplevelser med digitale medier. I alt 30% har oplevet mobning eller andet ubehageligt. Og ca. halvdelen af de ramte fik hjælp, mestendels fra forældre og venner. Især pigerne reagerede med vrede. Drenge var hyppigst ligeglade. Da der inden for de 30% også er hverdagskonflikter indblandet, kan tallet I ALT ikke anses for at være alarmerende højt. Til gengæld udgøres knap 10 procent af episoderne af mobning, hvilket bør kalde på særlig opmærksomhed på skoler og i klubber. En mindre gruppe har været udsat for andre grænseoverskridende ubehageligheder, såsom at blive kontaktet af voksne mænd, der spørger efter nøgenbilleder. Endvidere tyder resultaterne på, at især drenge går alene med deres negative digitale oplevelser, og der bør derfor tænkes i, om og hvordan der kan kommunikeres med drenge om disse forhold. De børneprofessionelle som pædagoger, lærere og trænere, nævnes stort set ikke som personer, man har fået hjælp fra, hvilket lægger op til drøftelser af, hvordan der kan udvikles trygge veje til, at børn kan henvende sig om digitale udfordringer i deres skoler og klubber. En af disse veje kan handle om, hvorledes de børneprofessionelle tilbyder sig som fortrolige voksne,

Nogle elever oplever sig klemt i krydspresset af advarsler, krav, invitationer og regler om deres færden på de sociale medier. Dette er et fund, der har presset sig på empirisk via det kvalitative materiale. Det betyder, at vi ikke var opmærksomme på at spørge ind til denne problematik på forhånd – og vi kan derfor ikke levere et tal på, hvor mange elever der oplever dette krydspres. Men de beretninger nogle børn af egen drift har fortalt os, som handler om at skulle håndtere modsatrettede krav, finder vi er vigtige informationer om trivsel på vippen. Det lægger op til, at skoler, hjem og klubber, sammen med børnene, bør finde fælles digitale balancepunkter.

Kolofon

Forfattere: Helle Rabøl Hansen, Inge Henningsen, Søren Kjær Jensen, Ania Torpsgaard Larsen, Sofie Gaard og Nanna Skouboe Brandenhoff.

Fotograf: Søren Kjær Jensen

Udgivet December 2016 af Center for Rummelighed, Rosenborggade 17,4., 1130 København K,

Ophavsret til data: Center for Rummelighed

Undersøgelsen er udført for UNICEF Danmark og finansieret af Telenor

 

Referencer

Folkeskolen.dk. http://www.folkeskolen.dk/8033/venner-vigtigst. Lokaliseret den 04.12.2016.

Hansen, H.R. (2011): Lærerliv og elevmobning. Ph.d.-afhandling. København. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Hbsc.dk (2016). Lokaliseret på www. Den 04.12.2016.

Kofoed, J. & D. M. Søndergaard (2013) (red.): Mobning gentænkt. Hans Reitzels Forlag.

Larsen M. C & J. Kofoed (2016). A snap of intimacy: Investigating photo sharing practices on Snapchat and Instagram.

[1] Denne tilgang til børn og teknologi kaldes for ”2. paradigme” indenfor forskning af børn med digitale medier (Kofoed & Larsen 2016)

Vi har i November 2016 gennemført en tendensundersøgelse om digital mobning på mellemtrinnet. Undersøgelsen påviser både positive og bekymrende tendenser. Du kan finde hele undersøgelsen og forslag til øget opmærksomhed blandt lærere og pædagoger HER.

Undersøgelsen er bestilt af UNICEF Danmark i partnerskab med Telenor.

Undersøgelsen viser blandt andet at:

1) De fleste elever i 4., 5. og 6. klasse har et aktivt fritidsliv. Mange dyrker fx sport, musik, teater eller dans.

2) Mange elever har en mobiltelefon – og de bruger den mest til at sende beskeder, spille eller chatte.

3) Mange elever i 6. klasse er på de sociale medier. De fleste har positive oplevelser med de sociale medier, men ca. hver tredje har haft dårlige oplevelser. Nogen har oplevet, at konflikter i skolen fortsatte på de sociale medier, og nogen har oplevet digital mobning. En del af dem, der har haft dårlige oplevelser er blevet meget kede af det eller meget vrede.

4) Halvdelen af dem, der har været udsat for noget ubehageligt med de digitale medier har fået hjælp og støtte fra familier og venner. Den anden halvdel har gået helt alene med det.

5) Elever fra både 4. 5. og 6. klasse har skrevet eller fortalt os, at de synes, det er svært at finde rundt i de meget forskellige krav, forbud og forventninger som de voksne har til, hvordan man opfører sig i de digitale medier.

Læs mere om resultater og anbefalinger HER.