Opsamling, vurdering og opmærksomhedspunkter

Mellemtrins-elever, der har deltaget i undersøgelsen, lever et aktivt fritidsliv – både det, voksne ofte ser som ”traditionelle” fritidsaktiviteter som sport, musik og kreativitet – og samtidigt har de fleste informanter også et større eller mindre digitalt spor med i fritiden. De spiller, kommunikerer og søger information og underholdning. Dette resultat bryder med mulige diskurser om børn og unge-generationen, der skulle være ”tabt bag en skærm”. Billedet ser nærmere ud til, at de fleste lever meget differentierede børneliv.

De fleste deltagere i undersøgelsen har mest positive oplevelser med digitale medier. I alt 30% har oplevet mobning eller andet ubehageligt. Og ca. halvdelen af de ramte fik hjælp, mestendels fra forældre og venner. Især pigerne reagerede med vrede. Drenge var hyppigst ligeglade. Da der inden for de 30% også er hverdagskonflikter indblandet, kan tallet I ALT ikke anses for at være alarmerende højt. Til gengæld udgøres knap 10 procent af episoderne af mobning, hvilket bør kalde på særlig opmærksomhed på skoler og i klubber. En mindre gruppe har været udsat for andre grænseoverskridende ubehageligheder, såsom at blive kontaktet af voksne mænd, der spørger efter nøgenbilleder. Endvidere tyder resultaterne på, at især drenge går alene med deres negative digitale oplevelser, og der bør derfor tænkes i, om og hvordan der kan kommunikeres med drenge om disse forhold. De børneprofessionelle som pædagoger, lærere og trænere, nævnes stort set ikke som personer, man har fået hjælp fra, hvilket lægger op til drøftelser af, hvordan der kan udvikles trygge veje til, at børn kan henvende sig om digitale udfordringer i deres skoler og klubber. En af disse veje kan handle om, hvorledes de børneprofessionelle tilbyder sig som fortrolige voksne,

Nogle elever oplever sig klemt i krydspresset af advarsler, krav, invitationer og regler om deres færden på de sociale medier. Dette er et fund, der har presset sig på empirisk via det kvalitative materiale. Det betyder, at vi ikke var opmærksomme på at spørge ind til denne problematik på forhånd – og vi kan derfor ikke levere et tal på, hvor mange elever der oplever dette krydspres. Men de beretninger nogle børn af egen drift har fortalt os, som handler om at skulle håndtere modsatrettede krav, finder vi er vigtige informationer om trivsel på vippen. Det lægger op til, at skoler, hjem og klubber, sammen med børnene, bør finde fælles digitale balancepunkter.