”Ensomhed er mobningens tvilling”

Af journalist Monica Madsen

1-2 elever i hver gymnasieklasse føler sig tit ensomme, og med ensomheden følger tit de samme svære følelser, som mobbede elever slås med: Selvom det kan virke som om de ensomme elever selv vælger at holde sig for sig selv, oplever de fleste ensomheden som en pinefuld isolering.

Samtidig giver ensomhed grobund for mobning: I de klasser, hvor der findes mobning, er der også ifølge Vestegnsundersøgelsen også en markant grad af ensomhed tilstede. Derfor er en indsats mod ensomhed i klassen samtidig en indsats mod mobning. 

Går man i en klasse, hvor man føler sig ensom, og hvor man ikke har de samme tætte sociale kontakter, som de andre i klassen har, kan man føle sig udenfor fællesskabet på præcis samme måde, som hvis man blev mobbet: Selvom man ikke bliver drillet og ydmyget, kan det opleves som en lige så smertefuld isolation, og man føler sig ofte lige så mislykket, værdiløs, skamfuld og med samme lave selvværd, som de, der mobbes.

Det viser en række forskningsprojekter, bl.a. Center for Ungdomsforsknings undersøgelser af unges trivsel og mistrivsel, og psykolog Mathias Lasgaards forskning i unge og ensomhed.

Samtidig viser eXbus-forskningen, at der i klasser med mobning også er flere ensomme elever end i andre klasser. Noget tyder på, at ensomheden er med til at skabe en større social eksklusionsangst – dvs. angst for at være udenfor. Og social eksklusionsangst er en af de stærkeste drivkræfter, når der mobbes. 

Definition: Hvad er ensomhed?

Mathias Lasgaard er cand.psych., ph.d. på Syddansk Universitet og forsker i ensomhed blandt unge.

Han undersøger ensomhed i gymnasiet ved at tage udgangspunkt i, at gymnasietiden generelt beskrives som en positiv og social tid fuld af muligheder, hvor der sker en masse.

Derfor kan det føles ekstra svært, pinefuldt eller skamfuldt at være ensom i gymnasiet, hvis man er omgivet af andre unge, der klarer sig godt socialt.

Han definerer derfor ensomhed som en subjektiv, ubehagelig følelse, der opstår, når man ikke har så mange og så nære venner, som man har brug for – dvs. når man ikke har så mange meningsfulde sociale relationer med andre, som man har behov for, og når mange savner nærhed og samhørighed med andre.

Når man låses fast i ensomheden

De fleste unge kan i perioder føle sig ensomme – fx når de skifter skoler, flytter eller mister en nær ven eller kæreste – uden at det giver dem vedvarende problemer: De fleste overvinder efter et stykke tid ensomhedsfølelsen og får skabt nye sociale bånd til andre.

Men for nogle unge kan ensomheden blive en tilstand, de ikke kan komme ud af, og som kommer til at påvirke deres liv negativt på den lange bane, pointerer Mathias Lasgaard i artiklen ”Ensom i en social verden”, i tidsskriftet Psyke & Logos, nr. 31/2010:

”Gymnasiet er et tag selv-bord af muligheder for de unge, der har modet til at opsøge nye venskaber og fællesskaber, når de starter i gymnasiet. Men andre unge har ikke samme mod og er afhængige af, om der er et godt sammenhold i den klasse, de automatisk bliver en del af”.

Er der ikke det, kan gymnasietiden blive ekstra smertefuld for dem: Fordi gymnasiet er en dybt social verden, hvor man er omgivet af mennesker med nære sociale relationer, er det ekstra smertefuldt selv at savne meningsfulde sociale relationer, nærhed og samhørighed. Og følelsen af ensomhed er derfor tit tæt forbundet med skam, personligt nederlag og følelsen af at være mislykket i en dybt social verden.

”Jamen vælger de ikke selv at være alene?”

Det er ikke altid nemt for de andre i klassen at vurdere, om en elev er ensom eller foretrækker at være alene: Mange ensomme unge har typisk lige så mange sociale kontakter som andre i hverdagen, men de har ikke samme nære kontakter.

En del ensomme elever virker også som om de selv vælger at være alene. Nogle kan oven i købet være afvisende og virke totalt uinteresserede, når andre elever forsøger at skabe kontakt – måske fordi de har negative og smertefulde sociale erfaringer med sig: Er man fx blevet mobbet i grundskolen, kan man have svært ved at have tillid til, at andre elever vil en noget godt, eller har lyst til at være venner med en.  

Svært selv at bryde den onde cirkel

Derfor er det svært for de ensomme unge selv at bryde den onde cirkel:

De er ifølge Lasgaard generte og indadvendte og taler ikke om, at de føler sig ensomme. At føle sig ensom er et tabu, måske fordi ensomhedsfølelsen for mange er tæt forbundet med følelsen af ikke at være god nok og at være flov over sig selv.

Ensomme unge tør heller ikke selv tage nok initiativer til at komme i kontakt med andre, fx fordi de har et lavt selvværd og har mistet troen på, at andre har lyst til at være venner med dem. Og længere tid, man har følt sig ensom, desto mere forkert føler man sig typisk.

Sociale arrangementer udenfor undervisningen bliver ensomme elever også tit væk fra, fordi de føler sig usikre og utilpasse ved at deltage, og er fx er bange for at lide nederlag eller komme til at stå helt alene og blive udstillet som en, der tydeligvis er udenfor. 

Spænder ben for identitetsudviklingen

Udover at en kronisk følelse af ensomhed gør ondt og skader selvværdet, kan ensomhed i teenageårene også spænde ben for processen med at løsrive sig fra sine forældre og udvikle sin selvstændige identitet, pointerer Mathias Lasgaard:

”Det er  ekstra vigtigt at have gode fællesskaber med andre unge i teenageårerne, fordi fælleskabet med andre spiller en vigtig rolle, når man skal udvikle sine sociale kompetencer og sin egen selvstændige identitet: Man finder ud af, hvem man selv er, og hvad man står for, ved at spejle sig i sine jævnaldrende og være med i fællesskaber, hvor man både har fælles værdier, og hvor man skal forholde sig til forskellighed og uenighed. ”

Hvis man som ung er isoleret fra fællesskabet med andre, betyder det  derfor ikke bare, at man mister muligheden for hyggeligt og socialt samvær med andre  – man får heller ikke samme mulighed for at udvikle sin identitet og sin forståelse af sig selv, som de unge der er med i et fællesskab.

Ensomhed og andre svære problemer følges ad

De unge, der føler sig ensomme, slås også med andre problemer, viser både Mathias Lasgaards forskning og andre forskningsprojekter. Fx har de oftere end ikke-ensomme unge symptomer på angst, de overvejer oftere at droppe ud af skolen, de får oftere en usund livsstil og rammes oftere af fysisk sygdom, de skærer oftere i sig selv, og de har oftere symptomer på depression, der blandt andet kan komme til udtryk som selvmordstanker.

Kilde: Mathias Lasgaard: Ensom i en social verden, Psyke & Logos, 2010, 31, 206-231

Tal om unge og ensomhed

1-2 i hver klasse er meget ensomme

6-7 % af alle unge i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet føler sig tit ensomme, viser forskellige undersøgelser, som Mathias Lasgaard står bag. Han er cand.psych., ph.d. på Syddansk Universitet og forsker i ensomhed blandt unge.

I 2005 undersøgte han ensomhed blandt elever i folkeskolens ældste klasser  <Kan evt. udelades: i undersøgelsen Ensom blandt andre>. Her svarer 7 % af eleverne, at de altid eller tit føler sig ensomme. Og hele 17 % føler sig næsten altid udenfor, når de sammen med jævnaldrende.

<Kilde:Mathias Lasgaard: Ensom blandt andre – en psykologisk undersøgelse af ensomhed hos unge i Danmark, udgivet af Psykologisk studieskriftserie ved Aarhus Universitet i 2006. >

I 2009 undersøgte han ensomhed blandt 1009 gymnasieelever fra 46 gymnasieskoler <Kan evt. udelades: i undersøgelsen, Ensom i gymnasieskolen>. Her svarer 6 % af eleverne sig selv som meget ensomme.

< Kilde: Mathias Lasgaard: Ensom blandt andre, speciale, Psykologisk Institut i Århus i 2005, genoptrykt i 2010 i revideret udgave. >

Mere end hver 10. ung har ofte en oplevelse af ensomhed

I en anden spørgeskemaundersøgelse fra Center for Ungdomsforskning i 2008-11 svarer 12,4 % af alle unge mellem 15 og 24 år, at de ofte har en oplevelse af ensomhed (”Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel” ved Center for Ungdomsforskning i 2008-11).

De unge er også blevet spurgt, hvor tit de oplever forskellige former for ensomhed, og deres svar viser, at 12,4 % af de unge ofte oplever mindst en af de tre ensomhedsfølelser, der spørges til:

8,7 % savner ofte og 25 % savner indimellem nogen at være samme med.

4,8 % føler sig ofte og 17,8 % føler sig indimellem isoleret fra andre.

1,8 % føler sig ofte og 9,9 % føler sig indimellem holdt udenfor.

Selvtilliden er lavere hos de ensomme unge

Mens 73,5 % af alle unge i Center for Ungdomsforsknings undersøgelse har en høj eller meget høj selvtillid, gælder det kun 40,4 % af de unge, der ofte føler sig isoleret, 44,8 % af de unge, der ofte føler sig holdt udenfor, og 56,5 % af de unge, der ofte savner nogen at være sammen med.

Kilde: http://www.cefu.dk/media/225966/trivsel_version_6.pdf 

<Boks 1 slut> 

Boks 2:

Hvad siger de ensomme unge selv?

Her kan du læse mere om kvalitative undersøgelser af og interviews med ensomme unge:

* Forskningsprojektet “Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel” (Center for Ungdomsforskning, 2008-11)

http://www.cefu.dk/emner/forskning-publikationer/livsstil-og-sundhed/naar-det-er-svaert-at-vaere-ung-i-dk.aspx

Projektet giver et overblik over nogle af de væsentligste mistrivselsformer blandt unge, et indblik i hvem de rammer, og hvordan man kan hjælpe de ramte unge.  Projektets rapporter kan downloades gratis på www.cefu.dk eller www.egmontfonden.dk.

* Mathias Lasgaard: ”Ensom i en social verden” i tidsskriftet Psyke & Logos, 2010, 31, 206-231.

Sammendrag af undersøgelsen af ensom i gymnasieskolen.

* Mathias Lasgaard og Nanna Kristensen: ”Ensom i gymnasieskolen – En landsdækkende undersøgelse af ensomhed hos unge på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser” (Ventilen, 2009)

Undersøgelse af ensomhed blandt gymnasieelever.

* Mathias Lasgaard: ”Ensom blandt andre” (Psykologisk Institut i Århus, 2005, genoptrykt i 2010 i revideret udgave). 

Undersøgelse af ensomhed blandt elever i folkeskolens ældste klasser.

* Mathias Lasgaard: “Unge og ensomhed” i bogen “Den svære ungdom – 10 eksperter om unges trivsel og mistrivsel”, redigeret af Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen, Noemi Katznelson og Maria Duclos Lindstrøm (Hans Reitzels Forlag, 2010).

Interviews med 10 eksperter om unges trivsel.

* ”Fortællinger om ensomhed”, red. Mathilde Hjerrild Carlsen, Morten Tobiasen og Stine Frederiksen (Ventilen 2005).

Undervisningsmateriale for folkeskolens ældste klasser bestående af elevhæfte og lærervejledning.

* “Der er bare ikke rigtig nogen”, redigeret af Annette Wiborg (Ventilen 2007)

En antologi om unge og ensomhed, der giver ordet til forskere, praktikere og de unge selv i et forsøg på at komme rundt om emnet ungdomsensomhed. Hvad er ensomhed? Hvor mange er ensomme? Og ikke mindst: Hvad kan man gøre? Blandt forfatterne er: Ida Koch og Tine Bryld, Per Schultz Jørgensen, Mathias Lasgaard og Bent Kawa. 

* Ventilen.dk

Ventilen er en frivillig social organisation, der driver tilbud for ensomme unge og formidler viden og debat om ungdomsensomhed.

* Forskningsprojektet “Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel” (Center for Ungdomsforskning, 2008-11)

http://www.cefu.dk/emner/forskning-publikationer/livsstil-og-sundhed/naar-det-er-svaert-at-vaere-ung-i-dk.aspx

Projektet giver et overblik over nogle af de væsentligste mistrivselsformer blandt unge, blandt andet ensomhed, samt et indblik i, hvem der rammes, og hvordan man kan hjælpe de ramte unge. Projektets rapporter kan downloades gratis på www.cefu.dk eller www.egmontfonden.dk.

* “Ung og Ensom – en vidensoversigt om unges ensomhed i Danmark”, redigeret af Morten Tobiassen, Mathilde Hjerrild Carlsen og Dorthe Fredsgaard Svendsen (Ventilen 2003)

En oversigt i forskningen i ensomhed blandt unge i Danmark.

* John T. Cacioppo & William Patrick: “Loneliness – Human Nature and the Need for Social Connection” (W.W. Norton & Company, 2008, ikke oversat til dansk)

En fagbog om ensomhed baseret på John T. Cacioppos biologisk funderede psykologiske forskning i menneskers behov for at føle sig knyttet til andre mennesker. Bogen beskriver hvordan ensomhed påvirker mennesker – både psykologisk og fysisk – og giver nogle bud på hvordan man med tålmodigt arbejde kan lægge langvarig ensomhed bag sig.

Du kan se en oversigt over alle film og tekster HER.

Vi har spurgt mobbeforsker Helle Rabøl Hansen hvilke spørgsmål, hun typisk får i de mange elevinterviews hun giver hvert år, når elever skriver skoleopgaver om mobning. Det blev til en ”Mobbespørgsmålenes top 10”. Vi bringer her spørgsmålene samt nogle få sætninger og retninger fra Helle Rabøl Hansens mundtlige svar:

Hvad er mobning?

”Jeg vil sige, at mobning er et udstødelsesfællesskab. Altså en måde at skabe fællesskab på ved at definere, hvem der ikke er med”.

Hvad meget mobning er der?

”Der er mange forskellige undersøgelse i Danmark af, hvor meget mobning der er i skolerne. Undersøgelserne kommer frem til lidt forskellige resultater. Nogle fund i nyere tid siger, at 8 % af alle elever bliver mobbet. Andre undersøgelser siger 13 % og endnu andre 17% . Det er svært at få et helt præcist tal frem for spørgsmål om mobning kan stilles og forstås på mange forskellige måder. Mobbetal er derfor blot én metode ud af flere, når man skal undersøge fænomenet mobning, og det er tal som ikke i sig selv siger noget om hvordan og hvorfor der mobbes. Du kan læse mere om mobbetal på fx hbsc.dk eller DCUM.dk”

Hvorfor mobbes der i skolen?

”Jeg mener, der opstår mobning, når elever af mange forskellige grunde har svært ved at udvikle et sammenhold om det at gå i skole sammen. Mennesker har brug for at opleve, at de hører til, og hvis ikke den oplevelse skabes i skolen, så kan man selv skabe en slags mening med det hele fx ved at udvikle et fællesskab hvor det defineres klart, hvem der er med – og hvem der ikke er med”.

Hvem er mobberne?

”I en klasse, hvor mobning og udstødelse er blevet helt almindeligt kan alle i klassen i princippet være med til at mobbe. Så det er ikke sikkert, spørgsmålet overhovedet bliver relevant. Når det er sagt, så er det dog interessant at se, at nogle af de børn som er allermest aktive med at mobbe andre ofte er de børn som ikke kan lide at gå i skole. Så måske handler rollerne i mobning ikke primært om, hvilken personlighed man har, eller hvordan man er opdraget derhjemme men om, hvordan man har det med skolen”.

Hvem er ofrene?

”Som i svaret om, hvem der er mobberne, vil jeg understrege, at i klasser, hvor mobning er blevet almindeligt kan enhver elev blive ofre for den udstødelsesmekanisme der bygges op. Men det er interessant, at mange (men ikke alle) af de elever, der svarer ja til at de bliver mobbet faktisk godt kan lide den mere faglige del af skolegangen men mistrives med kammeraterne. Måske er det ikke vigtigt at spørge, hvem der de typiske ofre eller udøvere. Måske er det mere relevant at spørge, hvilke klasser der rammes af mobning – og hvilke klasser der ikke rammes af mobning”.

Hvad kan ofret gøre mod mobning?

”hmmmmmmm måske skal man hellere spørge klassen, hvad de kan gøre mod mobning? Mobningen kan være så stærk organiseret at ofrene ikke kan gøre så meget ved det selv. De er simpelthen valgt som ofre uanset hvad. Hvis jeg alligevel skulle komme med et råd til elever, der rammes af mobning så skulle det være, at de aldrig, aldrig må gå rundt alene med deres oplevelser. De må vælge nogle, venner, bekendte eller familie, som de kan fortælle om situationen. Og hvis de oplever sig helt alene med det – så kan de fx ringe til Børnetelefonen og tale med en voksen, der gerne vil lytte og støtte dig”.

Hvad kan forældre gøre mod mobning?

”De kan slå sig sammen med andre forældre og støtte klassens sociale liv. Hvis de er forældre til et mobbet barn – kan de kontakte skolen og opfordre til et samarbejde for at få barnet ind i fællesskabet igen. Hvis mobningen har bidt sig godt og grundigt fast – bør man overveje, om barnet skal have en ny chance på en anden skole”.

Hvad kan lærere gøre mod mobning?

”De kan samarbejde med de andre lærere og gøre det de kan for at få klasserne til at udvikle sig til at være tolerante miljøer med en høj grad af samhørighedsfølelse mellem eleverne. De kan interesserer sig offensivt for den enkelte elevs skoleglæde og sociale trivsel. I det hele taget kan lærere gøre rigtigt meget mod mobning. Måske mere end de går og tror, for lærerne er med til at skabe den kultur, der hersker i klassen”.

Hjælper det at skifte skole, hvis man er mobbeoffer?

”Statistisk set ja. Vi kan se, at det lønner sig for en stor del af de mobbede børn at få en ny chance på en anden skole. På den anden side kan man jo sige, at det ikke løser det problem, at klassen har organiseret sig i et mobbende fællesskab. Man kunne godt gøre mere ud af at udvikle fælles stolthed på, at beholde alle i klassen til og med 9.klasse. Altså betragte det som et fælles tab, at nogle elev går ud, fordi de ikke trives i klassen”.

Hvorfor blev du mobbeforsker?

”Mange tror, at jeg måske selv har en mobbehistorie som offer bag mig, men det har jeg ikke. Min interesse for mobning fagligt set har jeg med helt tilbage fra, da jeg læste jura på Københavns Universitet i 90’erne. Jeg skrev speciale om retsproblemer i forbindelse med sociale optagelsesritualer i forsvaret. Her blev jeg meget optaget af det ret så bemærkelsesværdige fænomen, at helt almindelige mennesker i formelle sociale sammenhænge kan finde på at udvikle et dem og os. Hvorfor gør de det?”.

Du kan se en oversigt over alle film og tekster HER.

Et spor der leder hen til mere viden om det sociale samspil og mobning i skoleklasser er fund fra eXbus (exploring bullying in schools) elevundersøgelse på Vestegnen fra 2009-2010 (Hansen, Henningsen & Kofoed 2013). Resultaterne viser, at i de klasser, hvor der statistisk set rapporteres meget mobning, er der også mange elever, der svarer negativt på spørgsmål om klassens kultur sammenlignet med andre klasser. Undersøgelsens spørgsmål om klassens kultur er opbygget som en række udsagn eleverne skal erklære sig enig eller uenig i. Det er eksempelvis spørgsmål som: ”I min klasse kan alle snakke med alle” og ”Min klasse er meget opdelt”. Ikke alene viser undersøgelsen, at elever i mobbende klasser svarer negativt på udsagn om klassens liv, men det er netop spørgsmål om klassens liv, der viser statistiske sammenhænge med forekomsten om mobning og ikke spørgsmål om forholdet til forældre eller spørgsmål om elevens selvbillede. Undersøgelsen viser endvidere, at i klasser, hvor der rapporteres meget mobning, rapporteres der mere ensomhed, angst og skolelede sammenlignet med klasser, hvor der ikke rapporteres mobning. Ensomhed og angst er ikke kun eksisterende hos offer for mobning men også hos andre elever i klassen. Skolelede er derimod særligt udbredt blandt aktive mobbeudøvere, hvilket har overrasket mange læsere af undersøgelsen. Der er tale om lede ved det at gå i skole, at deltage i undervisningen og være i interaktion med lærerne. Til gengæld rapporterer mange elever, der er aktive mobbeudøvere, at de har gode relationer til deres skolekammerater, hvor ofrene rapporterer, at de har dårlige relationer til deres skolekammerater. De negative og positive forhold fordeler sig altså temmelig forskelligt.

Resultaterne fra Vestegnsundersøgelsen kan kondenseres og læses på den måde, at i mobbende klasser er der statistisk set en højere risici for at opleve sig alene, at være bange og ikke at kunne lide skolen end i andre klasser. Undersøgelsen kan dog ikke sige noget om, hvad der kommer af hvad. Er det ensomhed, angst og skolelede, der fører til mobning, eller er det konsekvenser af mobningen?

Du kan se en oversigt over alle film og tekster HER.

Psykologerne begyndte for alvor at interessere sig for mobning i 1970´erne. Især den svenske psykolog Dan Olweus var med til at gøre mobning til et begreb, alle kom til at kende op igennem 1970´erne, og tyve år senere var mobning blevet så anerkendt et problem her i Danmark, at politikerne sidst i 1990´erne besluttede, at alle grundskoler skulle have en mobbepolitik og være klar til at gribe ind, når der opstod mobning på skolen.

Mobbeteori: Når kabalen ikke går op

Men selvom der siden er blevet udviklet mange mobbepolitikker og mobbeværktøjer, og der er brugt mange timer på at stoppe mobning, er det langt fra altid lykkedes at stoppe mobningen.

Erfaringen viser også, at teorien med at børn, der mobber, er særligt aggressive eller ondskabsfulde, ikke kan stå alene: Også børn, der ellers opfattes som velfungerende og empatiske, er med til at mobbe, og der mobbes også i de klasser, lærerne ellers opfatter som gode og velfungerende.

Derfor har en række danske forskere i 2007-2013 undersøgt nogle af de mange andre faktorer, der kan spille ind, når der opstår mobning blandt børn i skolen. De har forsket sammen i forskningsprojektet eXbus på Aarhus Universitet, og deres undersøgelser viser, at selvom enkelte børns negative handlinger kan spille en rolle, når der mobbes, kan det ikke i sig selv forklare, hvorfor elever udvikler mobbemekanismer.

Fra onde individer til onde mekanismer

eXbus-forskerne kommer fra flere forskellige videnskabelige områder, mens den første generation af mobbeforskere fra 1970´erne var psykologer.

Og hvor psykologerne brugte psykologiens teorier til at forklare, hvorfor  mobning opstår, bruger den nye generation af mobbeforskere viden fra mange forskellige videnskaber som: socialpsykologi, sociologi, antropologi, filosof og jura.

Hvor psykologerne i 1970´erne kom med en individpsykologisk forklaring, supplerer nutidens mobbeforskere på de kollektive mekanismer i gruppen som en del af mobningens drivkræfter.

Den socialdynamiske forklaringsmodel

Mobbeforskere der arbejder med socialdynamiske teorier mener fx, at mobning først og fremmest opstår, når bestemte omstændigheder omkring en gruppe børn gør dem så angste for at blive lukket ude af gruppen, at nogle af børnene forsøger at skubbe andre ud af gruppen for at opnå en følelse af tryghed.

Ifølge den socialdynamiske forklaringsmodel er den primære årsag til mobning derfor de kollektive mønstre, der styrer gruppedynamikker:

Vores opfattelse af vores identitet – hvem vi er – hænger tæt sammen med vores sociale relationer til andre, fordi vi bliver til via vores relationer til andre mennesker.

Vores behov for blive inkluderet i de gruppefællesskaber, vi placeres i – fx i en skoleklasse – er derfor så stort, at også velfungerende børn tit tilsidesætter deres empati (dvs. deres veludviklede evne til leve sig ind i andres følelser)  for at overleve socialt, hvis deres angst for at ryge ud af gruppen bliver for stor.

Mange forskellige kræfter og omstændighed kan få denne angst til at vokse. Derfor er mobning ifølge socialdynamiske mobbeforskere en meget kompleks størrelse, der opstår fordi mange forskellige kræfter interagerer, både på det personlige og det kollektive niveau.

Når lærere og pædagoger skal tackle konkrete situationer med mobning i skolens hverdag, har de derfor brug for nye måder at forstå mobningen på, og nye strategier og værktøjer til at stoppe den.

Den sociale eksklusionsangst driver værket

De to vigtigste kollektive kræfter, der er i spil, når mobningen opstår, er ifølge eXbus-forskerne:

* Længslen efter at være med i et fællesskab – et fænomen, forskerne kalder longing for belonging.

* Angsten for at blive lukket ude af fællesskabet – dvs. social eksklusionsangst.

Om longing for belonging fører til mobning, afhænger af, hvor stor angsten for at blive udstødt er – og hvor stor angsten er, afhænger af en lang række sociale forhold og omstændigheder i og omkring gruppen.

Du kan se en oversigt over alle film og tekster HER.

Her på siden kan du finde råd om at skrive SRP opgave eller en mere fri opgave:

Hvis du vil skrive SRP om mobning:

Diskuter muligheden for at skrive SRP om mobning med din lærer. Du kan fx kombinere fag som samfundsfag, psykologi, biologi, dansk og sprogfag, alt efter hvilken kombination af fag og niveauer, du har valgt.

En gymnasieopgave der helt præcis følger de gymnasiale krav til skriftlige opgaver indeholder typisk følgende tre dele:

– Først skal du redegøre for den teori eller det fænomen, din opgaven handler om

– Så skal du analysere teorien eller fænomenet

– Til sidst skal du diskutere f.eks. styrker og svagheder ved teorien eller fænomenet.

Hvis du vil skrive opgave om mobning efter de tre indholdskrav, kan du bruge videoerne på dette site som inspiration eller som cases/kvalitative interviews, der indgår i dit materiale.

Du kan oplagt inddrage de to mobbeteorier, som Exbus´ forskningen tager afsæt i: Den individpsykologiske, som har rødder i psykologien, og den socialdynamiske, som har rødder i socialpsykologien. Du kan læse om mobbeteorierne HER og HER.

Du kan fx redegøre for teorierne ved at tage udgangspunkt i, hvilke modsætninger der er mellem de to teorier, og hvilke løsningsstrategier de peger på hver især?

Du kan forholde dig kritisk og selvstændigt til hver teori ved at bruge teoriens hovedpointer til at analysere de konkrete cases, du bruger i din opgave – fx de fire videoberetninger: Sæt fokus på, om de unges beretninger bekræfter eller afkræfter teorierne. På hvilke områder stemmer teorien overens med virkeligheden? ? På hvilke områder gør den ikke? Kom med konkrete eksempler, der underbygger din forklaring.

Sæt fx særligt fokus på de detaljer, der enten kan tolkes som, at den primære årsag til mobningen er enkelte elevers særlig personlighed (jf. den individpsykologiske forklaring), eller at den primære årsag til mobningen er en lang række faktorer, der spiller sammen (jf. den socialdynamiske tilgang).

Diskuter styrker og svagheder ved hver teori.

Du kan også afprøve teorierne på andre cases – fx interviews med virkelige personer, der er blevet udsat for mobning.

Du kan inddrage statistik, som underbygger dine pointer i din analyse af de to teorier. Enten ved at du selv indsamler data og laver kvantitative undersøgelser eller kvalitative interviews. Eller ved at du inddrager resultater fra andre undersøgelser af mobning <Link til de andre store undersøgelser og statistik> og bruger dem som argumenter i din kritiske analyse af de to teorier.

Du skal ikke umiddelbart inddrage eksempler fra dit eget liv og dine personlige erfaringer i denne type af opgave. Men brug gerne erfaringer fra dit eget liv som baggrundsviden og inspiration til din diskussion af styrker og svagheder ved de to teorier: Hvilke erfaringer har du selv med mobning og de roller, forskellige børn har haft i mobningen? Har du fx personligt oplevet, at mobning har været umulig at komme til livs, når de voksne har forsøgt at stoppe den, fordi der har været stærke kræfter på spil blandt børnene? Eller har du erfaringer med, hvordan det er lykkedes at stoppe mobning? Hvilke årsager kan der have været til, at mobningen stoppede?

Som sagt kan du ikke bruge din egen erfaring som case eller argument i denne type af opgave. Men i din analyse kan du pege på elementer i cases, statistikker og teoriernes årsagsforklaringer, der peger i samme retning, og i din diskussion kan du komme med gode bud på, hvordan man fremover mere effektivt kan komme mobning til livs.

DEBATSPØRGSMÅL

Spørgsmål, du kan overveje i forbindelse med din opgave er fx:

• Hvorfor opstår mobning? Hvorfor bliver netop de fire unge i videoerne her på sitet mobbeofre, selvom de fungerer fint i andre sociale sammenhænge?
• Hvilke mekanismer får nogle børn til at gå med på mobningen, selvom de egentlig ikke har lyst til at behandle andre dårligt?
• Hvorfor bruger de, der mobber, så meget energi på at forsøge at skabe foragt for dem, de mobber, og udstøde dem af fællesskabet?
• Hvorfor forstår de, der mobbes, ofte ikke, hvad grunden egentlig er, til at netop de mobbes?
• Og hvorfor siger de mange passive elever ikke fra, selvom de dybest set ikke bryder sig om mobningen? Hvordan opfatter den, der mobbes, deres passivitet?
• Hvorfor føler børn ofte, at det ikke nytter noget at bede de voksne om hjælp, når de bliver mobbet?
• Hvorfor er det tit sådan, at de voksnes sanktioner mod dem, der mobber, ikke hjælper?

• Har du selv erfaringer med, at det ikke rigtig har nyttet noget at gå til de voksne – hvorfor hjalp det ikke?
• Hvad mener du: hvad kan man gøre for at forebygge at mobning opstår/ stoppes i tide, fx i en skoleklasse?
• Hvad mener du: Har skolens voksne en særlig forpligtelse til at sikre, at alle børn får en hverdag fri for mobning, fordi man jo som elev er tvunget til at opholde sig i skolen mange timer hver dag.
•  Hvad kan skolens voksne gøre, udover at reagere med sanktioner overfor dem, der mobber?
•  Kan forældrene gøre noget?

• Hvad med de øvrige elever i klassen – hvad kan man gøre for at skabe en klassekultur, hvor mobning har svært ved at trives?

Find eksempler på konkrete situationer, der kan give lyst til at mobbe/kan skabe angst for at blive mobbet. Hvordan kan man skabe en kultur og nogle normer i klassen, der modarbejder, at situationerne udvikler sig til mobning?

• Hvordan er det gået de unge i videoerne, der er kommet på gymnasiet efter folkeskolen?
• Hvordan havde de det i starten, og hvilke oplevelser i gymnasiet blev de afgørende vendepunkter for dem, i forhold til at få et godt socialt liv igen?
• Kender du selv eksempler på unge, der har fået det meget bedre socialt efter de er kommet i gymnasiet? Hvad er årsagerne? Hvordan beskriver de kulturen i deres klasser?
• Og omvendt: I gymnasiet er de fleste vokset fra den form for mobning, der sker i folkeskolen. Men en del gymnasieelever føler sig ofte uden for og isolerede i forhold til deres klassekammerater – kender du eksempler på den type elever på dit gymnasium, der fx holder sig meget for sig selv og ikke så tit deltager, når klassen laver noget sammen udenfor skoletid?

Ensomhed kaldes mobningens tvilling, fordi der kan være ligeså svære følelser og konsekvenser på lang sigt forbundet med at føle sig ensom, hvis man i sin hverdag er omgivet af mennesker, der har mange flere nære personlige relationer end en selv. Fx i gymnasiet. Læs mere HER om ensomhed i gymnasiet.

• Har man som gruppe/klasse/arbejdsplads en forpligtelse til at gøre en indsats for at skabe en god klassekultur/arbejdspladskultur og sikre, at ingen føler sig udenfor, selvom man ikke kan være nære venner med alle?
• Hvordan kan man som klasse bryde et negativt mønster, hvor der fx er mange lukkede kliker, elever der er udenfor, og angst for at blive mobbet, udstillet eller latterliggjort osv.

Hvis du vil skrive en mere fri opgave om mobning:

Selvom du ikke skriver en ”fri” opgave kan du måske bruge nogle af ideerne til din SRP eller til en anden skriftlig opgave.

• Fortæl din egen mobbehistorie. Hvilken rolle havde du i din gamle klasse? Blev du offer for klassens mobbekultur? Deltog du i mobning af andre? Var du tilskuer til mobning? Blandede du dig på offerets side? Beskriv situationer og fortæl, hvad mobningen har gjort ved dig uanset den rolle, du muligvis indtog.
• ”Skolenarrativer om mobning”. Interviews med forskellige kammerater fra eget gymnasium. Hvilke erfaringer har de haft med mobning i grundskolen? Hvad gjorde de voksne? Hvad har mobbeoplevelserne betydet for deres selvudvikling? (Skriftlig opgave der er empirisk baseret. Eller en videobaseret opgave).
• ”Rundt om begrebet mobning”. Hvordan kan fænomenet mobning forstås? Hvorfor opstår mobning? Er der mobning på gymnasiet ifølge dig? Hvis ja – beskriv episoder. Hvordan manifesterer mobning og udstødelse sig i gymnasiet sammenlignet med mobning i grundskolen? Hvordan vedligeholdes mobning på gymnasiet, og kan mobbemekanismerne udfordres? (Skriftlig oplæg. Foredrag eller videobaseret produkt).

Det meste af den eksisterende forskning om mobning i Danmark og udland er primært forankret i viden om mobning fra grundskolen. Først i nyere tid er man for alvor begyndt at stille spørgsmål om mobning og udstødelse i ungdomsuddannelserne. Det betyder, at jer der sidder og læser denne tekst lige nu kan være med til at diskutere og præge svarene af følgende aktuelle spørgsmål, som er i spil, men som få har givet bud på:

• Er mobning først og fremmest et fænomen, der kan forbindes med skoleelever og grundskole? Hvorfor? Hvorfor ikke?
• Hvad betyder det, at børn ”skal” gå i skole, men at de søger om optagelse i gymnasiet?
• Er mobning et børneproblem eller et kulturelt problem?
• Hvordan foregår positioneringskampe i gymnasiet?
• Hvordan og hvorfor opstår udstødelses- og mobbemekanismer i gymnasiet?
• Hvilken rolle den lokale kultur i gymnasiet for det psykosociale arbejdsmiljø?
• Hvordan kan gymnasieritualer som rustraditioner, årets festcyklus og huearrangementer både indgå og/eller udfordre ensomhed og udstødelsesmekanismer i elevgruppen?
• Hvordan kan mulige mobbemekanismer ellers udfordres i gymnasiet? Og af hvem?

I kan bruge spørgsmålene som afsæt til en opgave, til debat i klassen, som emne til stormøde eller som punkt til elevrådsmøde.

Du kan se en oversigt over alle film og tekster HER.

Disse filmklip og tekster er produceret til gymnasieelever. Vi har lavet dem til dig, der gerne vil blive klogere på fænomenet mobning. Materialet kan bruges som debatstof i klassen, i elevrådet eller bare som inspiration til en snak mellem venner. Endelig kan film og hjemmeside støtte dig, der gerne vil skrive en skriftlig opgave om mobning. Velkommen om bord.

Et godt sted at starte er at læse om selve ordet mobning. Her gemmer der sig nemlig en hel del oplysninger om, hvordan man kan forstå begrebet:

Historik om mobbeordet

Det er temmelig ejendommeligt at alle kender til mobning – men alligevel har der været en mangel på systematisk viden om et fænomen, der formentligt er flere hundrede år gammelt. Forskning i mobning er ungt. Det kan dateres til slutningen af 1960’erne. En svensk psykologistuderende Dan Olweus skrev speciale om mobning – og har siden forsket i emnet. Det var også i Sverige, man fandt på, at kalde udstødelse blandt skoleelever for for mobning. Mobning stammer fra det engelske ord ”mob”, der kan oversættes med ”pøbel”. Mob stammer igen fra det latinske ord ”mobilos”, som betyder en letbevægelig genstand eller skare. Det er interessant, at man i Scandinavian har valgt et ord, som peger på, at her har vi med et gruppefænomen at gøre. Altså noget flere individer gør sammen. Det engelske ord for mobning er ”bullying”, der stammer fra ordet ”bully”, der betyder tyr. I de engelsk talende kontinenter har man således valgt en betegnelse, der peger på en person eller figurs aggressive adfærd. Selvom man i Scandinavian har valgt et ord, der peger på handlinger flere gør sammen, så kritiseres også den Skandinaviske tidligere mobbeforskning for primært at undersøge mobning udfra studier af personlige motiver og egenskaber.

Læs mere om de to drivkræfter i den nye mobbeforskning her: