Psykologerne begyndte for alvor at interessere sig for mobning i 1970´erne. Især den svenske psykolog Dan Olweus var med til at gøre mobning til et begreb, alle kom til at kende op igennem 1970´erne, og tyve år senere var mobning blevet så anerkendt et problem her i Danmark, at politikerne sidst i 1990´erne besluttede, at alle grundskoler skulle have en mobbepolitik og være klar til at gribe ind, når der opstod mobning på skolen.

Mobbeteori: Når kabalen ikke går op

Men selvom der siden er blevet udviklet mange mobbepolitikker og mobbeværktøjer, og der er brugt mange timer på at stoppe mobning, er det langt fra altid lykkedes at stoppe mobningen.

Erfaringen viser også, at teorien med at børn, der mobber, er særligt aggressive eller ondskabsfulde, ikke kan stå alene: Også børn, der ellers opfattes som velfungerende og empatiske, er med til at mobbe, og der mobbes også i de klasser, lærerne ellers opfatter som gode og velfungerende.

Derfor har en række danske forskere i 2007-2013 undersøgt nogle af de mange andre faktorer, der kan spille ind, når der opstår mobning blandt børn i skolen. De har forsket sammen i forskningsprojektet eXbus på Aarhus Universitet, og deres undersøgelser viser, at selvom enkelte børns negative handlinger kan spille en rolle, når der mobbes, kan det ikke i sig selv forklare, hvorfor elever udvikler mobbemekanismer.

Fra onde individer til onde mekanismer

eXbus-forskerne kommer fra flere forskellige videnskabelige områder, mens den første generation af mobbeforskere fra 1970´erne var psykologer.

Og hvor psykologerne brugte psykologiens teorier til at forklare, hvorfor  mobning opstår, bruger den nye generation af mobbeforskere viden fra mange forskellige videnskaber som: socialpsykologi, sociologi, antropologi, filosof og jura.

Hvor psykologerne i 1970´erne kom med en individpsykologisk forklaring, supplerer nutidens mobbeforskere på de kollektive mekanismer i gruppen som en del af mobningens drivkræfter.

Den socialdynamiske forklaringsmodel

Mobbeforskere der arbejder med socialdynamiske teorier mener fx, at mobning først og fremmest opstår, når bestemte omstændigheder omkring en gruppe børn gør dem så angste for at blive lukket ude af gruppen, at nogle af børnene forsøger at skubbe andre ud af gruppen for at opnå en følelse af tryghed.

Ifølge den socialdynamiske forklaringsmodel er den primære årsag til mobning derfor de kollektive mønstre, der styrer gruppedynamikker:

Vores opfattelse af vores identitet – hvem vi er – hænger tæt sammen med vores sociale relationer til andre, fordi vi bliver til via vores relationer til andre mennesker.

Vores behov for blive inkluderet i de gruppefællesskaber, vi placeres i – fx i en skoleklasse – er derfor så stort, at også velfungerende børn tit tilsidesætter deres empati (dvs. deres veludviklede evne til leve sig ind i andres følelser)  for at overleve socialt, hvis deres angst for at ryge ud af gruppen bliver for stor.

Mange forskellige kræfter og omstændighed kan få denne angst til at vokse. Derfor er mobning ifølge socialdynamiske mobbeforskere en meget kompleks størrelse, der opstår fordi mange forskellige kræfter interagerer, både på det personlige og det kollektive niveau.

Når lærere og pædagoger skal tackle konkrete situationer med mobning i skolens hverdag, har de derfor brug for nye måder at forstå mobningen på, og nye strategier og værktøjer til at stoppe den.

Den sociale eksklusionsangst driver værket

De to vigtigste kollektive kræfter, der er i spil, når mobningen opstår, er ifølge eXbus-forskerne:

* Længslen efter at være med i et fællesskab – et fænomen, forskerne kalder longing for belonging.

* Angsten for at blive lukket ude af fællesskabet – dvs. social eksklusionsangst.

Om longing for belonging fører til mobning, afhænger af, hvor stor angsten for at blive udstødt er – og hvor stor angsten er, afhænger af en lang række sociale forhold og omstændigheder i og omkring gruppen.

Du kan se en oversigt over alle film og tekster HER.