Her på siden kan du finde råd om at skrive SRP opgave eller en mere fri opgave:

Hvis du vil skrive SRP om mobning:

Diskuter muligheden for at skrive SRP om mobning med din lærer. Du kan fx kombinere fag som samfundsfag, psykologi, biologi, dansk og sprogfag, alt efter hvilken kombination af fag og niveauer, du har valgt.

En gymnasieopgave der helt præcis følger de gymnasiale krav til skriftlige opgaver indeholder typisk følgende tre dele:

– Først skal du redegøre for den teori eller det fænomen, din opgaven handler om

– Så skal du analysere teorien eller fænomenet

– Til sidst skal du diskutere f.eks. styrker og svagheder ved teorien eller fænomenet.

Hvis du vil skrive opgave om mobning efter de tre indholdskrav, kan du bruge videoerne på dette site som inspiration eller som cases/kvalitative interviews, der indgår i dit materiale.

Du kan oplagt inddrage de to mobbeteorier, som Exbus´ forskningen tager afsæt i: Den individpsykologiske, som har rødder i psykologien, og den socialdynamiske, som har rødder i socialpsykologien. Du kan læse om mobbeteorierne HER og HER.

Du kan fx redegøre for teorierne ved at tage udgangspunkt i, hvilke modsætninger der er mellem de to teorier, og hvilke løsningsstrategier de peger på hver især?

Du kan forholde dig kritisk og selvstændigt til hver teori ved at bruge teoriens hovedpointer til at analysere de konkrete cases, du bruger i din opgave – fx de fire videoberetninger: Sæt fokus på, om de unges beretninger bekræfter eller afkræfter teorierne. På hvilke områder stemmer teorien overens med virkeligheden? ? På hvilke områder gør den ikke? Kom med konkrete eksempler, der underbygger din forklaring.

Sæt fx særligt fokus på de detaljer, der enten kan tolkes som, at den primære årsag til mobningen er enkelte elevers særlig personlighed (jf. den individpsykologiske forklaring), eller at den primære årsag til mobningen er en lang række faktorer, der spiller sammen (jf. den socialdynamiske tilgang).

Diskuter styrker og svagheder ved hver teori.

Du kan også afprøve teorierne på andre cases – fx interviews med virkelige personer, der er blevet udsat for mobning.

Du kan inddrage statistik, som underbygger dine pointer i din analyse af de to teorier. Enten ved at du selv indsamler data og laver kvantitative undersøgelser eller kvalitative interviews. Eller ved at du inddrager resultater fra andre undersøgelser af mobning <Link til de andre store undersøgelser og statistik> og bruger dem som argumenter i din kritiske analyse af de to teorier.

Du skal ikke umiddelbart inddrage eksempler fra dit eget liv og dine personlige erfaringer i denne type af opgave. Men brug gerne erfaringer fra dit eget liv som baggrundsviden og inspiration til din diskussion af styrker og svagheder ved de to teorier: Hvilke erfaringer har du selv med mobning og de roller, forskellige børn har haft i mobningen? Har du fx personligt oplevet, at mobning har været umulig at komme til livs, når de voksne har forsøgt at stoppe den, fordi der har været stærke kræfter på spil blandt børnene? Eller har du erfaringer med, hvordan det er lykkedes at stoppe mobning? Hvilke årsager kan der have været til, at mobningen stoppede?

Som sagt kan du ikke bruge din egen erfaring som case eller argument i denne type af opgave. Men i din analyse kan du pege på elementer i cases, statistikker og teoriernes årsagsforklaringer, der peger i samme retning, og i din diskussion kan du komme med gode bud på, hvordan man fremover mere effektivt kan komme mobning til livs.

DEBATSPØRGSMÅL

Spørgsmål, du kan overveje i forbindelse med din opgave er fx:

• Hvorfor opstår mobning? Hvorfor bliver netop de fire unge i videoerne her på sitet mobbeofre, selvom de fungerer fint i andre sociale sammenhænge?
• Hvilke mekanismer får nogle børn til at gå med på mobningen, selvom de egentlig ikke har lyst til at behandle andre dårligt?
• Hvorfor bruger de, der mobber, så meget energi på at forsøge at skabe foragt for dem, de mobber, og udstøde dem af fællesskabet?
• Hvorfor forstår de, der mobbes, ofte ikke, hvad grunden egentlig er, til at netop de mobbes?
• Og hvorfor siger de mange passive elever ikke fra, selvom de dybest set ikke bryder sig om mobningen? Hvordan opfatter den, der mobbes, deres passivitet?
• Hvorfor føler børn ofte, at det ikke nytter noget at bede de voksne om hjælp, når de bliver mobbet?
• Hvorfor er det tit sådan, at de voksnes sanktioner mod dem, der mobber, ikke hjælper?

• Har du selv erfaringer med, at det ikke rigtig har nyttet noget at gå til de voksne – hvorfor hjalp det ikke?
• Hvad mener du: hvad kan man gøre for at forebygge at mobning opstår/ stoppes i tide, fx i en skoleklasse?
• Hvad mener du: Har skolens voksne en særlig forpligtelse til at sikre, at alle børn får en hverdag fri for mobning, fordi man jo som elev er tvunget til at opholde sig i skolen mange timer hver dag.
•  Hvad kan skolens voksne gøre, udover at reagere med sanktioner overfor dem, der mobber?
•  Kan forældrene gøre noget?

• Hvad med de øvrige elever i klassen – hvad kan man gøre for at skabe en klassekultur, hvor mobning har svært ved at trives?

Find eksempler på konkrete situationer, der kan give lyst til at mobbe/kan skabe angst for at blive mobbet. Hvordan kan man skabe en kultur og nogle normer i klassen, der modarbejder, at situationerne udvikler sig til mobning?

• Hvordan er det gået de unge i videoerne, der er kommet på gymnasiet efter folkeskolen?
• Hvordan havde de det i starten, og hvilke oplevelser i gymnasiet blev de afgørende vendepunkter for dem, i forhold til at få et godt socialt liv igen?
• Kender du selv eksempler på unge, der har fået det meget bedre socialt efter de er kommet i gymnasiet? Hvad er årsagerne? Hvordan beskriver de kulturen i deres klasser?
• Og omvendt: I gymnasiet er de fleste vokset fra den form for mobning, der sker i folkeskolen. Men en del gymnasieelever føler sig ofte uden for og isolerede i forhold til deres klassekammerater – kender du eksempler på den type elever på dit gymnasium, der fx holder sig meget for sig selv og ikke så tit deltager, når klassen laver noget sammen udenfor skoletid?

Ensomhed kaldes mobningens tvilling, fordi der kan være ligeså svære følelser og konsekvenser på lang sigt forbundet med at føle sig ensom, hvis man i sin hverdag er omgivet af mennesker, der har mange flere nære personlige relationer end en selv. Fx i gymnasiet. Læs mere HER om ensomhed i gymnasiet.

• Har man som gruppe/klasse/arbejdsplads en forpligtelse til at gøre en indsats for at skabe en god klassekultur/arbejdspladskultur og sikre, at ingen føler sig udenfor, selvom man ikke kan være nære venner med alle?
• Hvordan kan man som klasse bryde et negativt mønster, hvor der fx er mange lukkede kliker, elever der er udenfor, og angst for at blive mobbet, udstillet eller latterliggjort osv.

Hvis du vil skrive en mere fri opgave om mobning:

Selvom du ikke skriver en ”fri” opgave kan du måske bruge nogle af ideerne til din SRP eller til en anden skriftlig opgave.

• Fortæl din egen mobbehistorie. Hvilken rolle havde du i din gamle klasse? Blev du offer for klassens mobbekultur? Deltog du i mobning af andre? Var du tilskuer til mobning? Blandede du dig på offerets side? Beskriv situationer og fortæl, hvad mobningen har gjort ved dig uanset den rolle, du muligvis indtog.
• ”Skolenarrativer om mobning”. Interviews med forskellige kammerater fra eget gymnasium. Hvilke erfaringer har de haft med mobning i grundskolen? Hvad gjorde de voksne? Hvad har mobbeoplevelserne betydet for deres selvudvikling? (Skriftlig opgave der er empirisk baseret. Eller en videobaseret opgave).
• ”Rundt om begrebet mobning”. Hvordan kan fænomenet mobning forstås? Hvorfor opstår mobning? Er der mobning på gymnasiet ifølge dig? Hvis ja – beskriv episoder. Hvordan manifesterer mobning og udstødelse sig i gymnasiet sammenlignet med mobning i grundskolen? Hvordan vedligeholdes mobning på gymnasiet, og kan mobbemekanismerne udfordres? (Skriftlig oplæg. Foredrag eller videobaseret produkt).