Alle indlæg af Søren Kjær Jensen

Creative Partnerships UK

Creative Partnerships var det største projekt nogensinde til at ændre skoler med kreative metoder.

 

Materialer

This-Much-We-Know-Thinkpiece

This-Much-We-Know-School-Case-Studies

This-Much-We-Know-Research-Digest This-Much-We-Know-Approach-and-Impact

This-Much-We-Know-Approach-and-Impact_2007_maaske dobbelt

ofsted-creative-partnerships-report-15-15 nfer-2010-impact-of-creative-partnerships-on-young-peoples-behavior-and-attainment-234

Impact-of-Creative-Partnerships-on-Wellbeing-Final-Report-2012

cyl-changing-young-lives-55

Creative_Partnerships_brochure Changing-Young-Lives-2012

CCE-teachers-formation-training-and-identity-a-literature-review

CCE-NCB-Evaluation-Final-Report cce-lit-review-whole-school-change-255

cce-lit-review-consulting-young-people-256

CCE-childhood-culture-and-creativity-a-literature-review

Fem forældreråd om mobning

Forældre kan som gruppe bakke op med aktiviteter, der støtter klassens sociale miljø. Forældre kan også fungere som en ekstra ressource for de børn, der er mere eller mindre presset ud af i kanten af elevfællesskabet

Helle Rabøl Hansen har for mange år siden udviklet fem grundråd til forældre, der gerne vil være med til at forebygge eller at udfordre mobning. Fællesnævneren for disse råd er, at det bedste man kan gøre for sit eget barn i skolen er investeringer i skolens fællesskaber.

Rådene er at:

  1. Opfordre og opmuntre til lege/aktivitetsaftaler på kryds og tværs i klassen.
  2. Opfordre dit barn til at blande sig, når andre krænkes.
  3. Tal ikke negativt om dine børns kammerater.
  4. Indfør en social fødselsdagspolitik
  5. Mød frustrerede forældre åbent og lyttende

Hvis du vil vide mere om mobning kan du se en masse film om mobning i skolen HER og i Gymnasiet HER.

De fem forældreråd er oprindeligt udviklet til Red Barnet og Mary Fondens kampagne ”Fri for mobberi”.

 

Parentesmetode -Ny bog og metode om mobning som social dynamik

Helle Rabøl Hansen udgiver nu en ny bog om mobbedynamikker og antimobning. Bogen udkommer på Dafolo og er skrevet direkte til lærere og pædagoger i skolerne.

 Uddrag fra bogens indledning:

Denne bog er skrevet til lærere og pædagoger, der gerne vil udfordre skole-mobning uden selv at komme til at udstøde og marginalisere børn i skolens fællesskaber. Metoden retter sig først og fremmest mod de voksnes tænke-universer og er et tilbud til den professionelle om at træne sig selv og sine kollegaer til at tænke helt anderledes om mobning, end de muligvis har gjort tidligere. Parentesmetoden giver et fundament, ud fra hvilket man kan tænke og håndtere konkrete sager om systematiske udstødelsesprocesser i skolen på nye måder. Det nye ligger i, at mobning i højere grad end tidligere forstås som sociale dynamikker. Ganske vist er det stadig dynamikker, som krænker, men som er sociale i den forstand, at mobningen lever og organiseres af mennesker i fællesskab. Det betyder, at betegnelser som ”sociale” og ”fællesskaber” i denne bog ikke benyttes som fænomener, der nødvendigvis er positive i sig selv. De er begreber for relationelle bevægelser, der samler mennesker om noget. Fællesskaber kan således både være samlende og tolerante, men de kan også være sorterende og mobbende.

Parentesmetoden er blevet til efter forfatterens arbejde i og omkring skolemobning. Først som jurist i Børnerådet siden som sekretariatsmedarbejder i Børns Vilkår og medstifter af netværket AMOK, AntiMObbeKonsulenter, og senere som skoleforsker på Aarhus Universitet (DPU) i forskerteamet eXbus – eXploring bullying in Schools. Metoden bygger videre på praksiserfaringer og ny dansk forskningsviden om skoleklassekultur og mobning. Der er ikke tale om en metode, der indeholder faste målbare standarder eller fikserede obligatoriske aktivitetstiltag. Metoden er i højere grad designet til tanker, dialoger og praksis i lokale lærer-pædagog-team, der gerne vil inspireres med strategier, som arbejder på at styrke hele skoleklassens sociale liv. Der er heller ikke tale om en metode, som har været underlagt tidens efterspørgsel på kvantitative evidensundersøgelser. Det er den for ny til. Udgivelsen er snarere et udtryk for forfatterens (min) utålmodighed. Skal man vente på at give ideer videre til folk, der efterspørger dem? Nej, jeg tager chancen og har derfor stykket alle de råd sammen, jeg plejer at give i mundtlig form, når jeg får spørgsmål om praksis. Til gengæld påstår jeg ikke, at det her er den eneste vej at gå. Jeg påstår heller ikke, at hvis man bruger metoden, så får man succes, for alle praktikere i dette felt ved, at metoder kan gå med og mod deres hensigter, alt afhængig af de grundforståelser, der ligger bag.

Bogens pointer er forankret i viden om, hvordan mennesker finder mening med det, de gør i fælles handlinger med andre mennesker. Den teoretiske ramme er dermed socialpsykologisk og sociokulturel. Det betyder, at mit vidensafsæt er det, vi som mennesker ‒ og i dette tilfælde børn ‒ skaber sammen. Hvad er det for et vi? Og hvad stiller man op, når dette vi bliver til et mobbende vi?

Køb bogen på DAFOLOs hjemmeside.

Inspiration fra hverdagen

Hverdagen i fritidsklubberne er varieret og spraglet. Første del af filmen er små poetiske billeder fra klubberne i Århus Vest. Anden del er scener fra de unges aktiviteter.

Inspirationsfilm Aarhus Vest:

FU Ung i Aarhus udvikler pædagogikken løbende. Her er et eksempel på en temadag for personalet i Aarhus Vest:

Unge skaber fremtidens miljøer

Her på siden finder du en række film som viser hvordan unge selv skaber ideer til nye ungemiljøer.

Opvarmning til Ungekonferencen 2014:

Slow motion energi

Fra ide til projektfilm:

Ideer gøres synlige:

Råbe energi

Samarbejdsøvelse, Ungekonferencen 2014

Modelbygning af projektideer:

Konstruktiv gensidig kritik ved slutning af gruppeprocesserne:

Afslutning på Ungekonferencen 2014, Ung i Aarhus:

Udvikling af eksisterende og nye ungemiljøer

Anbefalinger

Vi sammenfatter her tendenser fra et online spørgeskema i kombination med citater fra de kvalitative interviews. Materialet er ikke beregnet til at fortælle hvad personale og kommune bør udvikle og skabe. Det er snarere et landkort som viser hvor de unges interesser er for tiden. Vi tør dog godt komme med nogle få klare anbefalinger i forlængelse af de fire undersøgelser:

  • Fællesskab er godt, ensomhed skidt. -En banalitet, måske, men drivkraften i fællesskabet gælder for stort set alle unge. Det er en energi som man pædagogisk kan bygge på, i samarbejde med de unge selv.
  • Tryghed og tillid er fundamentet for at skabe gode møder. -Det indebærer tillid fra de voksne og overvejelser om overvågning, regler og så videre.
  • Selvbestemmelse og medbestemmelse er afgørende vigtigt, både i skabelsen af nye miljøer og i driften.
  • Skater miljøet er meget stort og særdeles sultent efter gode faciliteter.
  • Musik og kulturelle aktiviteter er meget tiltrækkende.
  • De eksisterende ungemiljøer er oplagte som lokale medspillere til centrale miljøer. –Det kan have forebyggende resultater på flere områder.
  • Ledelse og personale fra eksisterende og nye miljøer bør arbejde tæt sammen om at alle får fordele af nye tiltag. –Ikke alt handler om at bevæge sig fra periferien ind til Aarhus. Det kan også gå den anden vej.
  • Aldersforskelle betyder noget. -Der må godt være noget at aspirere op til, og privilegier som man skal gøre sig fortjent til.
  • De unge har varierede interesser, så nye former for sport kan fungere sammen med gamle, og musik kan fint kombineres med …fingerstrik!

Tendenser

Aarhus arbejder, som mange andre byer, med at udvikle fritids- og ungdomstilbuddene. Det kan resultere i for eksempel Kulturhus for Unge, nye skatemiljøer og så videre. I den forbindelse er det vigtigt at tage bestik af behov, og afveje med de pædagogiske intentioner.

Almen dannelse er betydningsfuld, og ungemiljøerne er en stærk mulighed for at få godt fat i unge, på tværs af subkulturer og miljøer. Som leder af Klub Syd i Ballerup, Niels Andersen siger: ”Fritidspædagogikken er vores mulighed for at få fat i de unge med noget godt og alment dannende. Alternativet er Bandidos og Loyal to Familia, som begge rekrutterer her i området.”

De unges behov og ønsker

Denne del er baseret primært på online spørgeskemaet. Vi bringer derfor en del citater for at gøre dataene lidt levende. Det er en god ide at se de seks film hvor grupperne på Ungekonferencen præsenterer deres visioner for steder og arrangementer i Aarhus.

I dette stof og i ideerne fra konferencen er der eget information gemt, som vi ikke har kunnet analysere helt dybt eller kvalificere yderligere inden for rammerne af dette projekt. Men der er et virkelig godt grundlag for at arbejde videre med de unge, når og hvis der skal udvikles nye ungemiljøer.

Resultater og citater

Hvad interesserer du dig for?

“Fotografi, film, it”, dreng, 18

“Musik, musikproduktion, fodbold, computerspil, NFL”, mand, 18

“Kunst, fotografi”, mand, 18.

“Håndbold, dans og venner”, pige, 14

I online spørgeskemaet er svaret ”venner” helt gennemgående hos piger i folkeskolen. Men det forekommer ikke meget hos nogen af de andre grupper. Det er et godt eksempel på flere ting:

For det første skal man være opmærksom på at alder, køn og de unges ydre rammer er betydende for deres behov, interesser og deres erklærede ønsker.

For det andet kan man ikke  tage statistikken i et spørgeskema alene som grundlag for at forstå unge. I de dybdegående interviews og i iPad filmene er der mange referencer til at venskaber og fællesskaber er afgørende vigtige. Det er kommet frem, fordi vi har spurgt ind til det.

Venskaber er vigtige for de unge, men karakteren af relationerne er meget afhængig af alder, køn og rammer. I kan spørge jer selv hvor lidt o hvor meget alder, køn og baggrund betyder hos jeres unge. I kan supplere denne nysgerrighed med at spørge jer selv: ”Hvad ville JEG have behov for og ønsker om, hvis jeg var DENNE unge?

Mange drenge nævner ”skateboarding”, mens der kun er 1 pige i spørgeskemaet som er interesseret.

I alt er der kun 5 der nævner familie. Men som ved ”venner” temaet ligger der i fokusgrupperne og i iPad filmene en understrøm af, at familien er vigtig. Det siger man bare ikke altid så højt. Måske er det ikke cool.

Computerspil i forskellige former nævnes kun af 8, der alle er drenge i folkeskole/produktionsskole.

Organiseret sport nævnes af hver 3. folkeskoleelev. Svaret er lige hyppigt hos drenge og piger.

Hvilke stemninger og miljøer søger du?

”Tryghed, Spænding, Ro, Fart, Variation, Noget udfordrende, Aktivt, Humoristisk, Fællesskab”, dreng, 14

“Tryghed, Spænding, Ro, Fordybelse,
At lære noget, Variation, Noget udfordrende, Kreativt og skabende, Aktivt, Fællesskab”, kvinde, 18.

”Fordybelse, At lære noget, 
Noget udfordrende, Kreativt og skabende”,  kvinde, 24

Hvem ser du op til?

“Jeg ser op til min mor fordi hun indrømmer når hun fejler”, pige, 16.

“Pædagogerne i min ungdomsklub”, dreng. 15

“Jeg ser op til folk der tør. Folk der tør skabe noget og folk der tør at bevæge sig ud af deres egen comfort zone. Det er helt vildt inspirerende.”, mand, 22

” Folk der tænker uden for boksen, og som tager sagen/sager i egen hånd. Der er mange mennesker der ikke forstår at det sagtens kan lade sig gøre, om det gælder at udgive plader, bygge en skatepark, arrangere koncerter etc.”, mand, 20

“Min far, fordi jeg synes de ting han gør/laver er noget som jeg også synes er sjovt”, pige, 15

Hvad er der særligt ved dine yndlingssteder?

yndlingssteder

Vi kan igen se at fællesskab er nummer ét. Men som denne 14-årige dreng siger, så husk at familien er det underliggende grundlag, som de unge ønsker at have som basis:

”Mig og mine venner hænger ud i byen, og jeg spiller mine spil der hjemme. –Og husk familien er vigtig 🙂 Jeg har også familie i Iran og London.”, dreng, 14, 8270 Højbjerg

De gode steder er for de unge altså humoristiske, trygge og tilbyder (som især interviews viser) ro og plads til fordybelse. Andre kvaliteter som efterspørges er noget aktivt, udfordrende og spændende. På baggrund af interviews, iPad projekt og Ungekonferencen vil vi gerne understrege at mange ønsker en -måske diskret- støtte til at bevæge sig fra det trygge mod det udfordrende og rå.

Hvad er dine yndlingssteder?

“Fritidsklubben og der hvor mine venner er”, dreng, 14.

”Godsbanen og Institut for X. Det er mine pusterum, det er to bobler jeg kan gå ind i, hvor jeg kun er mig”, mand, 18, 8240 Risskov.

”Jeg lever og ånder for skateboarding. Tager udelukkende en uddannelse med meget hjemmestudie, for at få tid til at skate. Det betyder alt”, mand, 25.

“Udendørs hæng ud steder”, kvinde, 22.

“Øst for Paradis og Aros”, pige, 16.

“Bruuns galleri, hjemme, hos min familie, og Iran og London”, dreng, 14.

“Riisskov, min lejlighed, Café Smagløs, RisRas og LeCoq”, mand, 22.

“Min sportsklub og min ungdomsklub”, pige, 14.

“Sct. Anna gade skole R.I.P.”, mand, 25.

“Hjemme”, pige, 15.

“Mit arbejdssted, mit hjem, byen, kulturelle steder, Baresso, toilettet”, dreng, 16.

“12’ern på Gammelgaardsskolen og en fodboldbane”, dreng, 16.

“Godsbanen, graven, Mejlgade, havnen”, kvinde, 24.

“Institut for X, kunsthallen Aarhus, LYNfabrikken, Knuds Kiosk, små gallerier, den permanente og havne området…”, kvinde, 25.

Hvad betyder dine interesser for dig?

“Mit liv”, mand, 25, 8210 Aarhus V.

”De betyder alt, jeg kan udfolde mig, det giver liv i min hverdag”, pige, 15, 8200 Aarhus N.

“En kreativ mulighed til at udtrykke sig og fokusere tankerne om det, der virkelig er vigtigt for mig”, mand, 21, 8250 Egå.

“Skateboarding er terapi for mit vedkommende. Det er noget jeg kan gøre på mine egne præmisser, og det giver en stor frihed, sammenlignet med andre sportsgrene, hvor man møder op på bestemte tidspunkter, har en træner osv.”, mand, 22, 8000 Aarhus C.

“Alt. Det er det der giver mig succesoplevelser, og som giver mig godt mod til at klare mig igennem hverdagen”, mand, 20, 8000 Aarhus C.

“De betyder meget, uden dem ville jeg jo ikke være hvem jeg er i dag, så de betyder meget”, pige, 15, 8000 Aarhus C.

I survey og samtaler viser de unge at deres ungemiljøer er meget betydende for dem, uanset social, kulturel bagrund, køn og etnicitet. Der er mange koblinger mellem deres identitetsdannelse og deres fornemmelse for tryghed og udviklingen af muligheder. Det er vigtigt at huske i en tid hvor skole og formel uddannelse vægtes så stærkt i den offentlige og dermed også i den pædagogiske debat.

Ord sky over ”Hvad betyder dine interesser for dig?

ordsky hvad betyder interesser for dig

Hvad ville give dig og dine venner noget ekstra?

Billedet er lidt uklart i denne kategori. Det ser dog ud som om adgang til andre unge er vigtigst. Der må gerne være en god anledning eller gode arrangementer af kvalitet, men det er varieret hvad det egentlig vil sige. Mange unge nævner pris som et vigtigt parameter, og især siger unge 18-25 at billige og gratis arrangementer er vigtige.

Hvad vil du gerne afprøve og blive bedre til?

De hyppigst anførte aktiviteter er at: Fotografere, Lave projekter, lave musik og bygge noget med hænderne. Skolearbejde ligger lavt som efterspurgt aktivitet. Ikke overraskende.

Aktivitet Andel Antal
Sport som ikke tilbydes nu 20,28% 29
Lave musik 35,66% 51
Male og tegne 31,47% 45
Lave film 27,27% 39
Fotografere 43,36% 62
Programmere 17,48% 25
Danse 26,57% 38
Skate 26,57% 38
Bygge noget med hænderne 33,57% 48
Spille teater 17,48% 25
Animation 9,09% 13
Designe og sy tøj 23,08% 33
Keramik og ler 13,29% 19
Skrive og forfatte tekster og digte 19,58% 28
Lave projekter 37,06% 53
Skolearbejde 11,89% 17
Andet 10,49% 15
Alle 143

Figuren herunder viser, hvilken andel af de unge der er interesseret i de forskellige aktiviteter:

andel interesseret i

Hvilke aktiviteter efterspørger henholdsvis piger og drenge?

Tabellen viser hvilke mulige aktiviteter piger henholdsvis drenge kunne tænkes at efterspørge:

drenge piger

  • Drenge og piger er lige interesserede i at få bedre muligheder for at lave musik, at lave film, at programmere og at bygge noget med hænderne.
  • Piger er mere interesseret end drenge i at male og tegne, fotografere, danse, spille teater, designe og sy tøj, skrive og forfatte tekster og digte og lave projekter.
  • Drengene ønsker i forhold til pigerne bedre muligheder for skateboarding og animation.
  • De unge er også interesserede i skolearbejde, men på et lavt niveau.

Til overvejelse

Når I ser på forskellene i kønnenes ønsker kan I på den baggrund spørge jer selv:

  • Tilbyder vi det, som de unge ønsker?
  • Skal vi lave mere kønsrettede aktiviteter?
  • Skal vi gå imod kønnenes traditionelle ønsker eller skal vi lave afvejninger og undersøge hvad der giver tilfredshed hos vore unge?

Hvilke aktiviteter efterspørger unge på forskellige uddannelsesniveauer?

Tabellen viser hvilke aktiviteter unge på forskellige uddannelsesniveauer kunne tænkes at efterspørge:uddannelsesniveau

Unge i job er mere interesserede i at male og tegne, lave film, fotografere, bygge noget med hænderne, skrive og forfatte og lave projekter.

Unge på ungdomsuddannelserne er mindre interesseret end andre i at bygge noget, spille teater og lave projekter.

Hvilke steder benytter du dig af?

hvilke steder

Topresultaterne er Godsbanen, ungdomsklubberne, Aros og –ikke at forglemme- bibliotekerne. Ungdomsklubberne er velbeskrevne succeser, Aros bliver nærmest taget for givet, men Godsbanen er afholdt:

“Der er intet andet i Aarhus, som Godsbanen”, dreng, 17, 8000 Aarhus C

” Især Godsbanen giver et enestående miljø for næsten alle mine interesser. Det er fedt at møde mennesker og udveksle meninger og holdninger”, mand, 21, 8250 Egå

Godsbanen bliver dermed til en slags symbol på gode, nye steder med energi.

Hvad er der særligt ved dine yndlingssteder?

” Det er der hvor mine få venner er”, dreng, 15.

” At jeg kan være mig selv og have det sjovt med de andre”, pige, 14.

”Man kan være sammen med sine venner, og så er vi også med til at bestemme ret meget, så det er ret fedt”, dreng, 15.

“Det er steder med en fed atmosfære og hvor der er mange forskellige mennesker” pige, 16

” At det er upolerede steder med sjæl og charme, der er folk der har lagt tid og energi i stederne og resultatet er kommet af hårdt arbejde og ikke af dyre mursten”, mand, 25.

” Generelt ville det være at man lod ungdommen komme mere til syne i bybilledet. Aarhus skal være så ren, så alle plakater for skæve arrangementer bliver taget ned, alt streetart bliver fjernet, generelt er Aarhus meget steril og kedeligt til trods for at det faktisk er Danmarks yngste by målt på gennemsnitsalder pr. indbygger”, mand, 25.

” Det er dejligt at se så åbne mennesker og snakke med så mange forskellige ”, kvinde, 20

” Der er en afslappet stemning, interessante mennesker, nye tiltag, moderne bykultur, natur, mulighed for dialog”, kvinde, 23

” Jeg kan være mig selv 1000%”, pige, 14.

Ord sky over ”Hvad er der særligt for dig ved dine yndlingssteder?”

 orsky yndlingssteder

Hvad laver du sammen med dine venner?

“Går ture i byen”, pige, 16

“Tager i shelter og laver bål”, mand, 25

“Hænger ud i byen og spiller online”. dreng, 14

“Snakker Hygger Drikker Fester”, pige, 17

“Skateboarde, hygge sammen, tage på en cykeltur osv.”, mand, 24

“Står på skateboard, og spiller musik”, mand, 20

“Spiller FIFA”, dreng, 15

“Spiller fodbold, og sådan noget harakat*”, dreng, 16. (*Slang for: f. eks. Sjov, gang i den, sex)

“Spiller fodbold, laver noget nede i klubben, bare udenfor og hygger os”, pige, 14.

Ord sky over ”Hvad laver du sammen med dine venner?”

hvad laver I

Hvad ville give dig og dine kammerater noget ekstra?

-Klubrelaterede svar

“En kæmpe seng midt i klubben”, dreng, 14.

” Et sted vi kan mødes, hvor man ikke behøver at melde sig ind før man kommer, hvor man bare kan komme og gå”, pige, 14.

“At lære nye mennesker at kende!”, pige, 14.

“Det ville give mine veninder og jeg noget ekstra hvis vi havde mere tid til at være sammen efter skole”, pige, 15.

-Skate miljø relaterede svar

“Et sted at skate og hvor man samtid kan afholde fede kulturelle begivenheder”, mand, 22.

“EN NY SKATEPARK!!!”, dreng, 17.

“At få et rigtigt skateområde efter Skt. Annagade måtte lukke ned. Havnen er fed og Godsbanens bowl er også super, men der mangler bare et sted, hvor skaterne føler sig rigtig hjemme”, mand, 21.

-Centralt ungemiljø, blandt andet kulturelt relaterede svar

“Mere opmærksomhed fra det offentlige og kommunen om de forskellige muligheder der findes på godsbanen, kulturhus for unge – unge der går med tanker om kunst/musik/teater osv. projekter, men ikke får dem ført ud i verdenen fordi de ikke ved, hvor de skal gå hen”, dreng. 17

“Et ungdoms hus, der kan rumme godsbanens lidt kunstneriske alternative stil, men samtidigt ikke skræmme folk væk, fordi det bliver for alternativt. og Råt.”, kvinde, 23

“Jeg kunne ønske mig åbent hus for unge (også os i tyverne), hvor man kunne komme til workshops, blive undervist i musik, dans, skuespil eller anden form for kreativ udfoldelse – men samtidig også videregive ens egen viden omkring nogle af de ting man selv er god til. Et slags sted hvor vidensdeling kunne blive ført ud i praksis i løbet af eftermiddags og aftentimerne samt i weekenden”, mand, 23

“Et gratis sted hvor vi kunne komme en gang i mellem og møde andre”, pige, 14

“Hvis de her arrangementer og koncerter og for sin vis også øldrikning havde en indbygget oplevelse i sig. Fx. at det fandt sted nogle andre steder end man er vant til. Så man får set nogle andre steder af byen end man plejer. Fx. var jeg nede og se en film i en bunker til Aarhus filmfestival. Det var helt vildt spændende og en oplevelse jeg ikke vil glemme. Måske kunne det også være fedt med en bedre kommunikation omkring arrangementer som det”, mand, 22

“Et sted man kunne komme og gå døgnet rundt og arbejde på/lege med ideer til kreativ udfoldelse, hvor man kan møde ligesindede og der er gensidig respekt uanset hvor langt man er i sin proces. Eller hangouts hvor man kan møde andre initiativrige unge på uformel måde”, kvinde, 23

“Jeg kunne ønske mig åbent hus for unge (også os i tyverne), hvor man kunne komme til workshops, blive undervist i musik, dans, skuespil eller anden form for kreativ udfoldelse – men samtidig også videregive ens egen viden omkring nogle af de ting man selv er god til. Et slags sted hvor vidensdeling kunne blive ført ud i praksis i løbet af eftermiddags og aftentimerne samt i weekenden”, mand, 23

“Et ungdoms hus, der kan rumme godsbanens lidt kunstneriske alternative stil, men samtidigt ikke skræmme folk væk, fordi det bliver for alternativt. og Råt. I huset skal der være mulighed for bordfodboldturneringer, volley, Skatebane/hal, klatring, en bar, en koncert plads, et loungerum (med spil), måske endda nogle læsepladser til studerende?”, kvinde, 23

Hvad vil du gerne afprøve og eventuelt blive bedre til?

“Skate, Bygge noget med hænderne”, dreng”, 14

” Sport som ikke tilbydes nu”, pige, 14

“Lave film, Designe og sy tøj”, dreng, 14

“PROGRAMMERE!! Hvis der var et hold, hvor man kunne lære det, vil jeg starte med det samme!”, dreng, 18. og pige, 14

Hvad savner du i Aarhus og hvad ønsker du mere af?

” Aarhus skal udstråle glæde!”, kvinde, 20

” Et ungdoms hus som har åbent sent hvor man kan være lige den man vil”, pige, 15

” Skate muligheder, kreative kurser som ikke koster en bondegård (meget gerne nogle med tegning)”, dreng, 15

” Ting hvor man ikke behøver at drikke”, pige, 16

“Et ordentligt ‘herreværelse’!”, mand, 25

“Flere steder som huset, eller som det var i gamle dage. Hvor man kan lave alle mulige kreative ting, både børn, unge og voksne, og få hjælp til det. Flere sportslige aktiviteter, en klatremur fx, hvor man også kan få hjælp. Musikøvelokaler i Århus C, som man kan benytte sig af, uden at være tilknyttet uddannelse. Flere Klubber til os der kan lide at danse. Og i den sammenhæng, ordentlige dørvagter, som i gamle dage”, kvinde, 24

“Et ordentligt skatermiljø og ikke hvor den dominerende del er skateboardere, men hvor der plads til alle og hvor vi kan dele, lære og hjælpe hinanden. Jeg savner en skatehal med ramper og et fladt areal hvor der er plads til rulleskøjtesport. Hvor speedskatere, rullehockey og Roller Derby kan være en samlet enhed”, kvinde, 25

“Siden 2011 har jeg savnet “Aarhus Took It “- det bedste hiphop arrangement set på dansk jord i mine øjne”, mand, 20

“Måske et sted med forskellige workshops ol. som ikke er super forpligtende men blot åbent for alle, hvor man for at møde op og melde sig til og på den måde møde mennesker som har kulturelle interesser men måske i forskellige retninger. Et sted hvor folk kan komme uanset niveau og alder, men man kan lære af hinanden. Et sted som virker tilgængeligt, hvor man ikke er bange for at komme hen, og hvor man har mulighed for at være med til noget uden nødvendigvis at kende nogen on the inside”, kvinde, 22

“Flere aktiviteter for unge, som ikke koster penge”, pige, 14

Ord sky over “Hvad savner du i Aarhus og hvad ønskerdu mere af?”

ordsky savner

Om Mobning i Skolen: credits

Hjemmesiden er blevet til i samarbejde mellem Aarhus Universitet, DPU og Center for Rummelighed. Projektet er medfinansieret med Tips- og Lottomidler fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Producent er Freezone.

Siden vil blive indlejret på EMU portalen og Aarhus Universitet, DPU.

Vi takker for samarbejdet med Freezone, webudvikler Jesper Søholm fra Biberkopf, Journalist Monica C. Madsen og forskerne Jo Niclasen, Lea Wellejus og Jette Kofoed.

Ny hjemmeside om mobning i skolen

Mobning kan have store menneskelige konsekvenser. Forsker Helle Rabøl Hansen har gennem mange år mødt mange som har erfaringer med mobning. Vi har interviewet fire stærke og repræsentative voksne som kan se tilbage på deres mobbeoplevelser med styrke. Mads, Trine-Maria, Jacob og Petra har alle oplevet meningsløshed og sorg over at være isoleret. Men de kan også fortælle om deres strategier til at komme over en uværdig behandling på deres egne præmisser. Siden er velegnet til lærere som gerne vil forstå og modvirke mobning.

Du kan finde siden HER.

Ny hjemmeside om mobning i gymnasiet

Mobning i Gymnasiet er ikke særligt grundigt undersøgt. Vi har derfor i samarbejde med Aarhus Universitet, DPU og forsker Helle Rabøl Hansen udviklet en hjemmeside om mobning i gymnasiet. Siden kan bruges af gymnasielever som skal skrive opgave. I kan også undersøge om der er mobning hos jer med hjælp fra film og artikler. Gymnasielærere må meget gerne se med og kaste et blik på mobning i gymnasiet.

Du kan finde siden HER.