Det er muligt at modvirke uro, skabe trivsel og styrke fællesskabet gennem selve den faglige undervisning. I denne introduktionsfilm og de følgende film og artikler kan du få inspiration til at styrke fællesskabet gennem undervisningen. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet og Albertslund, Ballerup og Herlev kommuner.

Tak fordi du læser dette. Det må betyde, at du er interesseret i børn, børns læring og børns trivsel. I Center for Rummelighed har vi længe arbejdet på at udvikle danske metoder, som er baseret på international inspiration, fordi vi gerne vil skabe nogle steder i undervisningen, hvor børnene virkelig føler sig set og hørt, velkomne og modtaget, og hvor de føler at de har lov til at være. Men også hvor de samtidigt lærer noget, og mærker at vi forventer noget af dem.

I den forbindelse er det vigtigt at vi som de voksne, som undervisere, pædagoger, lærere og forældre, finder ud af: ’Hvad skal der til for at alle børnene føler at de har lov til at være der?’. Ikke bare som noget vi siger, men virkelig så børnene føler sig velkomne i vores undervisning, og så de føler sig udfordret og forventet noget af.

Det største problem som vi kan se i forskningen fra såvel børns egen rapportering som fra voksnes rapportering – det er uro. Uro bliver ofte opfattet som larm, fx når der er nogen der gør noget som de ikke skal, eller når der ganske enkelt opleves et for højt støjniveau – og begge dele kan have noget at gøre med flere ting, eksempelvis arbejdsmiljøet eller undervisningsmiljøet i klassen.

Men som vi ser det, er uro et bredere, måske mere sinds-, sjæls-, eller psykologiskorienteret begreb, som ikke bare handler om, om nogen kan sidde stille, eller om de sidder oppe i gardinerne som nogen kalder det (– og vi har så heller aldrig set nogen i nogen gardiner, eller nogen oppe i nogen lysekroner.)

Men vi har da set en del mangel på fokus, en del mangel på tilhørsforhold og klasser hvor det ér svært at undervise. Men den uro vi ser, handler måske ikke bare om hvorvidt vi kan dæmpe eleverne, det handler også om hvorvidt børnene føler sig set, om de føler at der er brug for dem, og om de har en følelse af at høre til i klassefællesskabet.

På samme måde handler det, for os voksne som står der, om at vi oplever at det nogen gange, hvis ikke ligefrem ofte, er svært at undervise – sådan er det bare. Men når vi som undervisere oplever ikke at kunne styre en klasse, når der er for meget larm og det er svært at skabe fokus, så handler det om en langt dybere udfordring end bare adfærd.

Det at opleve at børn ikke rigtig føler at de hører til, uanset om det handler om at der er nogen elever der er mere ”anstændige” og velsete end andre, eller at nogen elever oplever at det de kan ikke er særlig påskønnet i de danske skoler – det mener vi ikke blot er en fundamental udfordring – det er et reelt problem. Det er et problem når der er så mange børn, måske omkring 20%, der ikke får en god skolegang. Der kan naturligvis være mange årsager til at børnene ikke oplever en god skolegang – det kan være fordi de ikke klarer sig godt fagligt, fordi mor og far er ved at blive skilt, at der er sygdom i familien, eller fordi de lærer på en anden måde end det der lige er velanset i den klasse de går i. Men uanset hvad årsagen måtte være, så er det altså et problem, og dermed bliver det også et problem for underviserne.

Derfor vil vi gerne, med vores film som vi sender til jer nu, og når vi er ude og arbejde med jer, tage udgangspunkt i hvad I som voksne synes I har brug for og behov for. Ligeledes vil vi gerne tage udgangspunkt i hvad børnene selv synes de har brug for, og hvad vi ved de har brug for. Viden om hvad børnene har brug for har vi fra forskning, og det drejer sig om at børnene oplever at blive set og hørt samt at blive mødt med store forventninger til at de faktisk kan – alt sammen noget vi ved kan være svært i praksis med en masse elever.

Vores svar, i Center for Rummelighed, er nysgerrighed. Når uro er noget som rammer bredt, når det er noget der rejser i tid og rum, når det er en mangel på tilhørsforhold, så må vi gøre hinanden nysgerrige efter at udforske hvorfor det opstår. Vi kan træne børnene i at have en systematisk bedre nysgerrighed overfor hinanden, og dermed også overfor sig selv. Måden vi arbejder på når vi er ude i klasserne, får også altid den betydning, at de voksne omkring børnene, får set noget andet i børnene.

Ofte sker der ydermere det at vi får bragt nogle af de elever, som af den ene eller anden årsag, måske ikke er vant til at melde sig ind i timerne, elever der har vænnet sig til at dukke nakken eller som ganske enkelt ikke taler så højt, frem i lyset. Og dét er de voksne omkring børnene altid glade for, for vi vil jo gerne have alle børnene aktivt med i undervisningen.

Nysgerrigheden starter vi altid med at træne i fase 1, hvor vi arbejder med ”Mit talkshow”. Her samarbejder eleverne i grupper, hvor de skiftes til at være talkshow-vært, gæst, kameramand, lydmand, eller direktør for det hele. Eleverne roterer løbende, og får dermed forskellige oplevelser og roller undervejs, og læringen foregår inden for et snævert format, som er rigtig velegnet til at bringe alle i spil, samtidig med at man kan blive nysgerrige på hinanden.

Vores vejledning og samarbejde med jer vil, i arbejdet med ovenstående, handle om at få etableret en læringssituation hvor eleverne snakker med hinanden, eksempelvis om hvad gode hv-spørgsmål er, ”hvem, hvad, hvorfor, hvordan og hvad så”, men det er i lige så høj grad et vigtigt formål at der sker en mere generel åbning af sindet, en åbning af hjertet overfor hinanden. Formålet er, at der skabes plads til eftertænksomhed, lytten, at eleverne helt konkret lukker ørene op og interesserer sig for hinanden. Ved at se vores forskellige film, vil I se eksempler på hvordan vi har arbejdet med dette tidligere, og hvordan I kan gøre det samme.

Efter denne introducerende film, vil vores øvrige film i detaljer vise hvordan I, i jeres hverdag kan træne elevernes systematiske nysgerrighed. Vores erfaring er, at en positiv gevinst ved at filme denne type undervisningsaktiviteter er, at man kan vise det til forældrene. Og det er uanset om I gør det med et professionelt kamera, med skolens kamera eller med en mobiltelefon. Vi gør meget ud af at vise noget af vores arbejde med børnene til forældrene, men alene at vise at børnene er blevet nysgerrige på hinanden, det er som regel ikke noget man gør så meget ud af, fordi skolens formål jo er selve undervisning, og det kan vi ikke komme udenom. I og vi bliver målt på hvor meget børnene lærer, hvad de lærer, og hvordan det går dem. Og det er både godt og skidt.

I Center for rummelighed finder vi det i hvert fald centralt, at vi i de her år får sat fokus på undervisningen som en kerneydelse, – en kernefaglighed både for pædagoger og lærere, fordi vi kan se at vi ved at undervise på en måde som tiltrækker alle eleverne, ikke bare styrker elevernes faglige resultater, men at vi i dét vi gør sammen kan skabe noget fælles, noget som vi alle sammen kan være stolte af.

Når først vi har trænet nysgerrigheden, så kan vi gå i gang med at træne den faglige nysgerrighed. Det at træde frem foran klassekammerater og lave præsentationer, og endda at skulle gøre det med et kamera på, det er noget som vil komme alle børn til gode.

At præsentationerne filmes betyder at man kan se og gense hvad det er der sker, og eleverne kan komme med konstrutiv og faglig kritik af hinanden på klassen – Er stoffet struktureret ordentligt? Er det klart at forstå? Er det sagt med en høj og tydelig stemme så man kan forstå hvad der bliver sagt osv.

Denne type forløb, hvor elever og voksne sammen skaber præsentationer af projekter som er skabt i klassefællesskabet, er fantastisk velegnet til at vise for hinanden og for de voksne, at der sker noget godt eleverne imellem, men det er også vigtigt i forhold til at vise forældrene at der kan ske noget godt. Det er nemlig vigtigt at præsentere noget for forældrene også, for derigennem at få dem gjort til aktive medspillere i arbejdet med at skabe et godt klassefællesskab, trivselsmæssigt såvel som fagligt, og her er det, at filmene kan bruges som et redskab til at vise forældrene hvad der sker, når man sætter trivsel gennem faglighed op som et centralt fokuspunkt for undervisningen.

Jeg håber at du vil se de næste film.