Her finder du først en beskrivelse af ”Vores Klasse” indsatsen. Derefter følger vejledning til lærere og pædagoger og en vejledning til eleverne. I kan justere programmet efter jeres behov.
”Vores Klasse” er et format som uderstøtter Center for Rummeligheds tilgang “Fællesskab gennem Faglighed”. Tilgangen skaber passionerende klassefællesskaber ved at styrje eevernes nysgerrighed; først over for hinanden, dernæst over det faglige. Kameraer og gensidig konstruktiv kritik er en central metode. “Vores Klasse” er en særlig indsats for at styrke fællesskabet, omgangsformen og fagligheden i udvalgte klasser og klassetrin. Vores Klasse tilbydes til teams som ønsker at få ekstern hjælp til at styrke elevernes måder at være sammen på positivt. Indsatsen falder i to dele: I første del laver Center for Rummelighed en træning af elevernes måde at tale sammen på, gennem produktion af interviews på video. I anden del støtter vi arbejdet med faglighed i udvalgte områder, sammen med personalet.
Tidsforløb:
- Forberedende møde med pædagoger og lærere: hvordan har klassen det, hvad vil I gerne have fokus på, og hvilke faglige emner kunne vi arbejde med i del to? Vi gennemgår lærer/pædagog vejledningen og afklarer roller.
- Fase 1, ”Mit Talkshow”: Center for Rummelighed arbejder en dag med hver klasse. Eleverne inddeles i produktionshold på 4-5 personer, afhængig af størrelse og dynamik. Vi kommer i løbet af en skoledag igennem principperne for TV produktion, samtale- og interviewteknik, hvordan man spørger empatisk, hvordan man svarer generøst men uden at udelevere sig selv. Vi arbejder med psykologi, etik, energi og at tale tydeligt og klart. De underliggende værdier er træning i anerkendende og positiv interesse for den anden. Og dermed sig selv.
- Ved et kort møde efter TV produktionsdagen samler vi op på hvordan eleverne har det, og om teamet har særlige ønsker til den faglige del.
- Fase 2. Styrket faglighed: Vi vælger sammen et eller flere fag hvor en kreativ tilgang kan styrke elevernes læring. Center for Rummelighed giver sparring og input på, hvordan undervisningen kan bygge videre på bl.a. mediebrug og kreative metoder.
- Afsluttende evaluering ved et kort møde og spørgeskema.
- Og husk: vi er altid til rådighed for en videre snak!
Fase 1: Fra ”Mit Talkshow” til ”Dig og Mig”:
Lærer- og CFR instruktørvejledning i ”Visionsmetoden”, Fase 1
Overordnet formål med projekt ”Vores Klasse”
Vi vil styrke elevernes fællesskab gennem systematisk træning af empati. Dertil bruger vi kameraer som redskab. Det er Fase 1.
Mål på elevniveau
Vi vil eleverne hjælpe med at opnå en større følelse af tillid og ro, som grundlag for at forvente mere af eleverne. Det gælder både for personlige og relationelle kompetencer og for faglige præstationer.
Mål på personaleniveau
Vi vil hjælpe med at opnå en større glæde i samværet med klassen. Vi vil gerne være med til at skabe mere ro. Og vi vil gerne være med til at genopdage potentialer i elever som måske ikke har gjort sig så positivt synlige.
Før vi begynder
Inden vi møder eleverne, forsøger vi altid at spole tiden tilbage sammen med personale og instruktører. Vi finder et tidspunkt hvor vi kan sige pænt God Dag og kort fortælle hvem vi er. Vi beder alle tænke tilbage til vor egen skoletid. Formålet er at huske, hvilket billede vi selv har af skolelivet, undervisningen og vores egen konkrete og emotionelle rejse. Det er grundlaget for vores praksis i dag, og det er altid godt at huske. Så minder vi hinanden om det overordnede formål. Endelig ser vi på planen for dagen.
Plan
Dagen starter med at konsulenten fra Center for Rummelighed præsenterer sig selv, projektet dets formål og læringsmål, samt dagsplanen for klassen.
Fase 1. Dagens formål er at give eleverne en oplevelse af at kunne håndtere kameraerne, lave en optagelse, kende til et kameraholds funktion og forstå at kameraet er et hjælpemiddel til at se nye potentialer i sig selv og hinanden.
Vi begynder altid med at slå det overordnede formål fast for eleverne. Når de har forstået det, fortæller vi om dagens læringsmål. Derefter viser vi en oversigt over dagens øvelser. Vi understreger, at hvis tiden skrider, eller hvis de ikke forstår hvad de skal lave, ja så er det lærerens/Konsulentens ansvar. Og så tager vi den en gang til på en anden måde, så alle er med. HUSK: vi viser alle overgange mellem opgaver og mål tydeligt. Alle mål skal være simple og realistiske. Alle ydre krav skal være enkle. Vi gennemgår regler for god kamera etik og brug kort. Vi følger op på elevernes underskrevne tilladelser fra forældre og eleverne får mulighed for at stille afklarende spørgsmål.
Oversigt over opgaver i dag. Pauser lægges ind efter behov (små og store)
Formiddag – alle øver træningsinterview ” MIT TALKSHOW”, hvorefter grupperne på skift kommer ind i studiet med konsulenten fra CFR og producerer film.
Eftermiddag – Konsulenten fra CFR har igen en gruppe af gangen med i studiet og laver interviewet ”DIG OG MIG”. I plenum vises der moppefilm, som udgangspunkt for dialog i klassen.
Kameraer stilles op. Ingen må røre dem endnu. Et budskab: ”Der er kun en vigtig regel: Pas på kameraerne!”. Vi etablerer ro og hjælper med at falde ned.
Vi slår det overordnede formål fast: ”Vi skal arbejde med jeres kammeratskab. Kameraerne er der for at hjælpe. I vil lære en masse undervejs.”
FORMIDDAG
Slides på SMARTBOARD eller skriv på tavle:
Formål: Bedre kammeratskab.
Læringsmål i dag:
- Tænd, sluk, optag og afspil film på kameraer eller smartphones.
- Lær at lave et talkshow som ROLLESPIL! –IKKE som jer selv.
- Lær at tale sammen på nye måder.
HUSKELISTE FOR LÆRERE OG INSTRUKTØRER
Praktisk: Husk eleverne på at slukke kameraerne når de ikke er i brug. Husk eleverne på at spare på hukommelseskort/bånd: Kameraet skal først optage når produceren siger ”køre kameraet” og stoppes når produceren siger: ”CUT”. HVIS I OPTAGER PÅ BÅND: Husk at spole båndet tilslutningen af sidste optagelse inden I starter næste optagelse (”End search” / End SRC). Så sletter I ikke noget der er filmet.
Læringsmæssigt: Jeres rolle er først og fremmest at støtte eleverne i at opdyrke en god samtale. Lyt efter ”undertekster”, læg mærke til pauser, energi, tillid. Led dem videre til at undersøge hvad der skaber en åben og tillidsfuld samtale.
Tidsmæssigt: Se på den overordnede plan og snak med Søren om der er brug for pauser, at sætte hastigheden op eller ned. Elevernes opgave er simpel på overfladen, så det er engagementet i at skabe den gode samtale som er det vigtige.
- ALLE SAMLET: Inden eleverne skal i gang med at øve og producere træningsinterviews, laver konsulenten en fællesøvelse i plenum, som et eksempel på god interviewteknik, der bl.a. viser, hvordan Vært og Gæst kan engagere sig i samtalen.
- UD I GRUPPER: VI LAVER KAMERAHOLDENE (Jf. gruppelisten), der er 5 funktioner: Vært, Gæst, Fotograf, Lydtekniker, Producer. Det er aftalt på forhånd af konsulent og lærer, hvilken gruppe der starter i Studiet, de resterende grupper får udpeget et sted at producere Træningsinterviewet ”Mit talkshow”, og alle grupper får udleveret en udstyrspakke. SÅ ØVER VI OS PÅ AT BRUGE KAMERAERNE
VI LAVER ”MIT TALKSHOW”
Alle eleverne øver træningsinterviews støttet op af lærer og pædagoger. Rollerne fordeles og alle elever skal på skrift agere; vært, gæst, kameramand og chef/lydmand. Der skal produceres 4 minutters Talkshow uden klip, det er kameramand og lydmand, som styrer tiden. Værten skal lave en introduktion af gæsten, interviewe gæsten i fire minutter og ”runde af”. Derfor skal vi lave et ”for-interview”. Gæsten vælger en fantasiperson, som det er nemt at snakke om, fx en sportsstjerne, politiker, skuespiller eller lærer. Værten skal forsøge at gå i dybden og spørge videre ind til gæsten, ved hjælp af hv- spørgsmål som; hvem, hvorfor, hvornår, hvordan osv.
Lærer og pædagogers vigtigste rolle under træningsinterviewsende er at støtte eleverne i at være nysgerrige på hinanden, med fokus på hvad der skaber den gode samtale. Desuden skal lære og pædagog hjælpe med at styre tiden og sørge for gruppernes rotation. Hver 15. min skal eleverne agere i en ny endnu ikke afprøvet rolle og en ny gruppe skal i studiet.
Konsulenten har på skrift grupperne med i Studiet, hvor de skal være klar til optagelse af ”MIT TALKSHOW”.
EFTERMIDDAG
Slides på SMARTBOARD eller skriv på tavle:
Formål: Bedre kammeratskab.
Læringsmål i dag:
- Repetition: Tænd, sluk, optag og afspil film på kameraerne.
- Lær at tale sammen på nye måder, nu SOM OS SELV.
- ALLE SAMLET: VI SKAL NU INTERVIEWE HINANDEN ”SOM OS SELV”.
Vi starter med øvelsen: ”Skyd på konsulenten”. Det betyder at eleverne må spørge konsulenten om hvad som helst. Øvelsen har to dele: Først må eleverne i 4-5 minutter spørge om hvad som helst, og vi svarer så ærligt som vi kan. Vi må, lige som alle andre, også sige: ”det vil jeg ikke svare på”. Og ved ”dårlige” spørgsmål forklare hvorfor det er et ”dårligt” spørgsmål.
Så stopper vi og forklare hvad et godt spørgsmål er, gerne i dialog med eleverne. Dernæst er opgaven: Første elev spørger instruktøren om noget. Instruktøren svarer. Næste elev skal SPØRGE VIDERE i forlængelse af, eller i forhold til det første spørgsmål.
Efter denne øvelse skal eleverne gruppevis i studiet og lave interviewet ”DIG OG MIG”
Reglerne er:
- Vi må ikke misbruge tillid og fortrolig eller følsom information
- Vi må meget gerne spørge med ”HV”: Hvem, hvor, hvad, hvorfor, hvad så?
- Vi må meget gerne lytte aktivt. Men hvad er det?
- Vi må gerne sige: ”Det ved jeg ikke” eller ”Det har jeg ikke lyst til at svare på”. –Men vi må også meget gerne gøre os umage for at få en god snak
Forvandlende Fortællinger instruktørerne vælger selv, hvordan disse fire regler gøres klare for eleverne.
- I GRUPPER: grupperne laver INTERVIEWET ”DIG OG MIG” i studiet med konsulenten. Værten skal aftale et eller flere emner med gæsten. Vi filmer fire minutter og roterer, så alle prøver alle roller igen.
- I KLASSEN: I plenum viser lærer og pædagoger mobbefilm efter playliste
Mobbefilm og ”DIG OG MIG ”
Playliste mobning:
http://rummelighed.org/mobning-skolen/mobning-skolen-alle-film-og-artikler/
- Mads og mobning (Mads introduceres som en succesfuld og dygtig ung voksen)
- Mads: Jeg er ikke en vred person. (En hård film om vrede over mobning)
- Løven Mads: Kropsudsmykning (Mads fortæller at han har rejst sig fra mobning ved at blive tatoveret. Hans første tattoo var en løve fordi “Løven Mads” blev hans første positive kælenavn i Gymnasiet)
- Cheer Up Petra! (Introduktion til Petra, som træner Cheerleaders)
- Udstødelsen (Petra fortæller, at hun fra den ene dag til den anden blev udstødt uden grund af sine venner)
- Lyt, se og vær tilstede (Petras råd om at være en god støtte for andre)
Filmene er ment som inspiration til en dialog mellem lærer og elever om emner som mobning, ensomhed, fællesskab og det at høre til, samt hvorfor det er vigtigt at være opmærksomme og nysgerrige på hinanden.
Når alle grupper har været i Studiet, holdes der en kort pause.
- ALLE SAMLES i klasserne: VI SER KLIP SAMMEN OG TALER OM SAMTALE- OG INTERVIEWTEKNIK. Der vises udpluk af de producerede Talkshows, så alle elever kommer på skærmen. KONSULENTEN STYRER DEN SIDSTE HALVE TIME SOM EN SNAK OM AT VÆRE GODE TIL AT VÆRE KAMMERATER SAMMEN. VI TALER OM AT VÆRE I KLASSE OG I SKOLE SAMMEN. HVAD ER GODT OG HVAD ER SVÆRT? HVAD KUNNE VÆRE ANDERLEDES?
Eleverne får fri.
Opsamling og evaluering af dagen
Læren interviewes af konsulenten i studiet og dagen evalueres.
ELEV VEJLEDNING ”MIT TALKSHOW”
HOLDET ER ALT
I SKAL ARBEJDE SOM ET TV HOLD. På et hold er alle vigtige. På et hold er man afhængige af hinanden. På et hold bidrager alle. Men der er en chef som styrer. På jeres hold skal I skifte ”roller” eller ”funktioner”, så alle prøver alle funktioner.
FUNKTIONER
Funktionerne ved ”Mit Talkshow” og ”Dig og Mig” TV produktionerne er: Vært, Gæst, Lydtekniker, Fotograf og Producer. Der kan være flere gæster end én person.
Vært
En vært skal få sine gæster til at føle sig velkomne og godt tilpas. En vært tager ansvaret for at der sker noget, så vi ikke keder os. En god vært er især god til at få andre til at tale. Så værten skal stille gode spørgsmål og lytte aktivt. En god vært kan stille dybe spørgsmål, men gør ikke sin gæst utilpas. Gode spørgsmål starter tit med ”HV”. For eksempel: Hvad skete der, hvem var med, hvorfor?
Gæst
En god gæst bruger energi på at hjælpe værten. En god gæst tager en ”værtsgave” med: energi og positivitet som kan skabe et godt møde. En god gæst tænker sig om når hun svarer, så samtalen ikke bliver overfladisk. Men gerne sjov. Gæsten behøver ikke svare på alle spørgsmål, og må gerne sige ”det ved jeg ikke”.
Lydtekniker
Lydteknikeren skal sørge for at kameraet og seeren kan høre hvad der bliver sagt. Sørg for at der er så stille som muligt omkring TV holdet. Sørg for at få mikrofonen så tæt som muligt til de, der taler. Hvis I ikke har en løs mikrofon, så hjælp fotografen med at få kameraet tæt på vært og gæst. Lyt efter forstyrrende støj: få andre til at tie stille, og sig til produceren hvis der er forstyrrende støj.
Fotograf
Fotografen skal få kameraet tæt på vært og gæst. Undersøg hvordan du kan filme 1, 2 eller tre personer. Sørg for rolige kamerabevægelser eller brug stativ eller et andet underlag. Vis produceren hvilke billeder du kan lave. Produceren vælger hvad der skal ske.
Producer
Produceren sørger for at holdet er koncentreret. Produceren vælger de billeder som fotografen tilbyder. Produceren har det sidste ord og bestemmer. At bestemme er ikke det samme som at være diktator. Mennesker arbejder bedst når de mødes med tillid og får medbestemmelse.
SÅDAN GØR I:
I fordeler rollerne til første optagelse. Produceren bestemmer hvem der skal være producer, vært etc. på NÆSTE optagelse. Sørg for, at alle prøver alle funktioner.
Fotografen fortæller vært og gæst hvor de skal sidde eller stå. Fotografen hjælper med at få det bedste billede. Undgå for eksempel ”modlys”. Sørg for at man kan se de. Der taler. Lydteknikeren sørger for ro. Værten laver et ”for-interview” med gæsten, så de er enige om emnet for interviewet. Produceren lytter og kommer eventuelt med forslag og ideer.
Når kamera og evt. mikrofon er på plads, siger produceren: ”Ro i studiet”, ”Er kameraet tændt?”, ”Optager kameraet”. Hvis alt er i orden siger produceren ”Værsgo” og optagelsen starter. I filmer maksimum fem minutters interview. Et minut før slut viser produceren 1 finger til værten, så værten kan runde samtalen af.
Værten sørger for at få gæsten til at slappe af og at tale. Brug gerne humor! Det er dit talkshow, så byd gerne velkommen til dit show, og få gæsterne og holdet til at klappe. Når produceren har sagt ””Værsgo’ ” byder du velkommen til dit talkshow, præsenterer gæsten og stiller første spørgsmål. Lyt aktivt, stil uddybende spørgsmål og undgå at dine spørgsmål ”peger i Øst og Vest”. Tænk hele tiden over, hvor interviewet skal hen, og hvordan det kan slutte. Når tiden er gået runder du af, og siger tak til gæsten
Gæsten giver Værten en ”gave”: Din gave er, at du anstrenger dig for at fortælle noget interessant, sjovt, tosset eller mærkeligt, som I kan tale videre om. Tal frit fra leveren, men vær grundig og tydelig. Vær dig selv, men liiiige med lidt mere energi og klar stemme.
Når I har lavet første optagelse roterer I funktioner og laver et nyt interview.