Undervisningsspørgsmål til 8. og 9. klasseelever knyttet til filmen – til læreren
Her finder du en række spørgsmål, der kan bruges til undervisningsopfølgning på filmene ”Løven, lagkagen, flaget og rebet”. Spørgsmålenes formål er at åbne op for de centrale tematikker om mobning. Hvorfor mobbes der? Hvad mobbes der med? Hvad kan årsagen være? Hvad kan man gøre ved det? Spørgsmålene kan bruges til debatter i klassen og som oplæg til en skriftlig opgave. Spørgsmålene kan kombineres med at læse fagtekster om gamle og nye forståelser af mobning. Teksterne kan I bl.a. finde her på sitet. Det er ikke den didaktiske ide, at der skal findes helt eksakte svarkategorier, men at der åbnes op for eftertanke, studieiver og dialoger. I kan finde alle film og artikler samlet HER.
Spørgsmål om mobning baseret på filmen:
- Hvad kommer du især til at huske fra Mads historie?
- Hvad kommer du især til at huske fra Trines historie?
- Hvad kommer du især til at huske fra Jacobs historie?
- Hvad kommer du især til at huske fra Petras historie?
- Hvordan vil du/I beskrive de skoleklasser Mads, Trine, Jacob og Petra kommer fra? -Du må gerne gætte dig til en karakteristik af klassen.
- Hvad bliver Mads mobbet med?
- Bliver Jacob mobbet, fordi hans klassekammerater synes, at han er tyk?
- Hvordan er Petra kommet ”over på den anden side” efter mobbeoplevelserne?
- Hvordan kan Petras nederlag og succeser i livet beskrives?
- Danske Hvad fortæller filmen om ensomhed i klassen?
- mobbeforskere kritiserer tendensen til at give mobbeofferet skylden for mobning. Hvad mener de med det?
- Hvordan vil du/I med egne ord forklare begrebet mobning?
- Hvad er konsekvenserne af mobning? For ofret? Og for klassen?
Spørgsmål om trivsel i jeres klasse:
- Hvordan vil du/I beskrive klassen som klasse? Hvad er de gode sider – og hvad er de mindre gode sider?
- Er der nogen, der er meget alene i jeres klasse?
- Er skolen et godt sted at komme for alle i jeres klasse?
- Hjælper I hinanden, når der er problemer?
- Hvordan vil du gerne kunne huske din klasse i fremtiden?