Refleksioner over film om digital mobning

Ide til klasseundervisning for 8. og 9.klasser

Af Helle Rabøl Hansen

I filmen lader vi digitale beskeder bevidnes af mennesker, der ikke har været involveret i den konkrete sag. Som ikke ved, hvem der er involveret, hvor mange, og hvad der evt. er gået forud. Dem der læser beskederne op, gør det synligt hvordan antipatier kan bølge frem og tilbage, hvordan solidaritet, loyalitet og medfølelse er på spil, og løfter sløret for, hvad der kan være på spil for dem, der reelt har været og er direkte involveret i digital mobning og digital hadmønstre.

Hvis filmen benyttes i undervisningen vil vi opfordre til, at den ikke står alene som mulige reaktioner af harme og evt. skyldtænken, men at følelser og meninger bruges som afsæt til at udveksle refleksioner om hvilke relationsmekanismer lokale grupper kan producere og hvorfor?

Vi foreslår, at der arbejdes med filmen i elevtriader. Tremands grupper, der drøfter følgende refleksionsspørgsmål:

1) Hvad hæfter jeg mig særligt ved i denne film?

2) Er der noget i denne film, som minder mig om noget, jeg selv har oplevet? Kender jeg nogen, der har oplevet noget lignende, og hvad skete der?

3) Er der noget jeg eller vi kan gøre for at udfordre digital mobning og digital had? Hvis ja – hvad?

Hvorfor triader? Fordi tremandsgrupper indeholder muligheden for et dynamisk samspil mellem tre forskellige positioner i udviklende dialoger: en spørgende, en svarende og en observerende. Positionerne kan både være planlagte eller måske bare opstå spontant. Ved planlagte positioner kan rollerne gå på skift ved hvert spørgsmål. Den observerende kan fx være den, der trækker gruppens pointer op ved det givne spørgsmål.

Forskernes stikord

Her er en forskellige sætninger fra mobbeforskernes[1] analyse materiale, som kan benyttes som input, irritation og inspiration:

”Positioner som mobber, mobbeoffer eller tilskuere til andres mobning kan bevæge sig og skiftes ud mellem hinanden, men positionerne kan også låses fast over tid”.

”Digital mobning er ikke bare digitale ubehageligheder mellem mennesker. Digital mobning er udstødelse fra et fællesskab”.

”Mobning gør ondt, men udøves ikke nødvendigvis af onde mennesker”.

”Mobning er en fællesskabsform. Det skabes et ”dem og os”, der kan give god mening medens det står på for udøverne”.

”Ensomhed kan også være mobning”.

”I skoleklasser med udbredt kedsomhed, ensomhed og manglende sammenhold om skolegang er der mere mobning end i andre klasser”.

[1] eXbus, Exploring Bullying in Schools. Dansk mobbeforskerteam på Århus Universitet. DPU.