Der er mange pædagogiske metoder og tænkninger i brug rundt omkring. Vi vil her blot foreslå jer at arbejde enkelt og konkret med det, vi kalder ”systematisk nysgerrighed”. Det vil blot sige at man vælger nogle fokus-punkter i sin praksis og for eksempel nogle ønsker blandt sine unge, som man vil undersøge over tid. Man skal så skrive det ned og tale om det, og være vedholdende med at vende tilbage og tage temperaturen på eventuelle ændringer. Ud fra denne nysgerrighed kan I justere arbejdet. Alle kommer til at lade rutiner tage over. I arbejdet med unge kan det desværre gå ud over vores nærvær og det bemærkes.

I bogen ”Inkluderende pædagogik” argumenterer forsker Bjørg Kjær for at pædagogikken i disse år vil have godt af at arbejde med ”reflekterede metodikere”. Der har været en vis principiel modstand mod at anvende metoder i pædagogikken, fordi metoder kan skygge for vigtige pointer og aspekter. Hovedpointen i Bjørg Kjærs bog er derimod, at systematik og metode faktisk kan styrke for eksempel udsatte børn. Så hun argumenterer for at metoder er vigtige, men at de skal afbalanceres af personalets mange-facetterede pædagogiske kunnen og en vilje til at undersøge egen praksis. Hvis I for eksempel arbejder med Jan Tønnesvangs model for kvalificeret selvbestemmelse er der ikke grund til at opfinde noget nyt. Men der er altid behov for at arbejde ud fra jeres lokale vilkår og muligheder. En simpel måde er at være systematisk nysgerrige og vedholdende over tid, og at dokumentere det så enkelt og tilgængeligt for alle, som muligt.

Ungemiljøer er meget forskellige og har meget forskellige vilkår. Et fælles vilkår er, at det kan være svært at synliggøre værdier og pædagogiske erfaringer over tid. Elektroniske mødereferater har det med at drukne i mængde af emails og dokumenter. Møder og seminarer glider nemt ind i en erindrings-strøm af uendelige møder.

Overvej derfor om I for eksempel skal have en tavle hvor I over for hinanden viser hvilke pædagogiske fokuspunkter I arbejder med for tiden, hvilke resultater I får undervejs, og hvad jeres langsigtede visioner og planer er. I denne rapport hævder vi at der for de unge er visse kvaliteter som er vigtigere end andre. I kan undersøge hvordan det ser ud hos jer med disse kvaliteter. Spørg hinanden hvad disse ord betyder og hvordan I sammen og individuelt kan tage budskabet fra de unge til jer og forankre dem over tid?

Nysgerrighed om kvaliteter som er vigtige for unge

De efterfølgende kvaliteter er vigtige for unge. Hvad betyder de for dig og jer?

Humor

Humor er, for de unge som har talt om humoristiske voksne til disse undersøgelser, ikke udtryk for at lave sjov med alting. Det dækker snarere over, at man ikke skal tage sig selv for alvorligt, men signalere at man gerne vil lege med og spille sig selv på banen. Og at sjov er en god måde at være sammen på, måske især fordi fritidspædagogiske miljøer er blevet en slags åndehul fra ansvar for egen læring og konkurrencestatens pres på undervisning og læring. Og så er humor meget forskellige ting for forskellige mennesker:

” Når en mand glider i en bananskræl, falder ned i et hul og slår sig ihjel, er det komedie, men når jeg skærer mig i fingeren, er det tragedie.” -Mel Brooks.

Spørgsmål om humor

• Er det sjovt at være på arbejde her? –Er det sjovt at være ung?
• Kan vi give og tage noget ”gas”? -Hvis ikke, hvorfor så?

Tillid, tilhørsforhold og retfærdighed

En af de stærkeste kvaliteter for fællesskaber, steder og menneskeligt samvær i alle vore undersøgelser er behovet for tryghed. Det kunne næsten virke som om danske unge er tryghedsnarkomaner, men den form tryghed som træder frem som vigtig er nok snarere behovet for at høre til. Forsker Helle Rabøl Hansen og andre finder at begrebet ”Longing for belonging” er væsentligt: I denne lille film taler Helle Rabøl Hansen om menneskers angst for at blive ekskluderet og om menneskers behov for at høre til et fællesskab. Filmen er en del af to sites om mobning og trivsel, men spørgsmålet er fundamentalt: har jeg et sted at høre til, eller er jeg uden for? http://rummelighed.org/longing-belonging-mobning-skolen/

Se filmen som udtryk for et grundvilkår i alt pædagogisk arbejde: det er de voksnes ansvar at sørge for at et miljø er tilstrækkeligt trygt at være i. Langt de fleste i disse undersøgelser prioriterer trygheden blandt vennerne i det lokale miljø allerhøjest på deres ønsker. Mange unge, især fra 15-16 års alderen, giver udtryk for at de også gerne vil udvide deres territorium og søge mod ukendte og spændende ungemiljøer. Men overraskende mange siger, at de gerne vil gøre det i trygge rammer og former. Det tyder på at der er tillid til deres kendte miljøer, venner og voksne og at de gerne vil have støtte i deres udforskning. Men det kræver så, at der er tillid til, at de voksne er der for de unge.

“Hvad er vigtigt for dig i et miljø? Åbenhed, ærlighed og tiltro til hinanden”, kvinde, 25, 8200 Aarhus N.

“Det er her jeg noget af tiden bruger det meste af min hverdag, så det betyder meget, at jeg kan kommunikere med de folk som er der, og at jeg svinger rigtig godt med dem. Atmosfæren og rummet omkring og på stederne er utrolig vigtig udover det.” mand, 18, Risskov

Hvordan vil I gerne komme ud til andre steder og miljøer? ”Der skal være meget reklame i klubberne. Hanne kan få os med til det meste. Så personalet kan få os med på noget vi ikke tør. Og så er vi sammen om det.” pige, 14, 8230 Aabyhøj

Vi har set tidligere at retfærdighed er vigtigt for unge. Oplevelsen af retfærdighed er grundlaget for tillid til de voksne, tillid er grundlaget for at der er tryghed lokalt, og den lokale tryghed er det fundament som vi kan støtte de unges vej ud i andre miljøer på.

Spørgsmål om tillid, tilhørsforhold og retfærdighed

• Er vi lige til at gå til, -at stole på, -”autentiske” (hvad det så betyder), -i øjenhøjde og nærværende?
• Hvad vil det sige, og hvad synes de unge hos os?
• Føler vi os ”hjemme” her, og hvad betyder ”hjemme” i den forbindelse?
• Opleves beslutninger ”retfærdigt” her?
• Hvor meget af opfattelsen af ”retfærdighed” handler om kommunikation og forudsigelighed?

Initiativ og energi

De unge i denne undersøgelse kan godt lide at personalet tager aktivt del i aktiviteter, at de tager initiativ og ”har gang i den”. Man kan så spørge om man skal være et ungt og sportstrænet menneske for at være en vellidt medarbejder? Når vi ser på de medarbejdere som fremhæves, er det ikke tilfældet. Men der er en vilje til handling og en form for energisk nærvær til fælles hos de medarbejdere, som de unge af egen drift har talt positivt om.

Samtidig går vi i ungemiljøerne en balancegang mellem unges udtalte behov for ro og åndehuller og deres ofte glubende appetit på mad og computerspil. Netop computerspil er værd at diskutere. Nogle unge siger at computerspillet bliver en undskyldning for ikke at aktivere unge og at computerne står i vejen for gode aktiviteter. De vil gerne inviteres med til noget nyt. De efterspørger initiativ fra de voksne. Andre vil vældig gerne have mulighed for mere og bedre udstyr, godt gaming udstyr og dygtige gamere i miljøet. Gaming er en væsentlig kvalitet for mange. Men computere er også værktøj for de aktiviteter som vi senere skal se nærmere på. Mange af de aktiviteter som de unge ønsker er: musikproduktion, billedredigering, animation og programmering.

Spørgsmål til Initiativ og energi

• Hvilke former for energi er der hos os?
• Hvordan kunne vi styrke vores egen energi? –Får vi brugt vor egen passion og interesser i arbejdet med unge?
• Hvordan balancerer vi mellem at følg de unges energi, og at tage initiativer? Hvad bygger disse aktiviteter på, -vore egne passioner og interesser; de unges; noget der plejer at virke?
• Har vi en computer og tidspolitik?
• Hvad bruger vi elektronikken til – at konstruere, game eller hvad? –Er der noget vi vil styrke?

Dygtighed

Som vi har set anerkendes både pædagogisk dygtighed og dygtighed i forhold til at spille musik, danse, bygge og så videre. At være stærk på relations kompetencer er ikke mere eller mindre værd end at have hænderne godt skruet på. Så hvordan vil I bygge på dygtighed hos jer?

Spørgsmål til dygtighed

• Hvad er I gode til, uanset hvad I nu er ansat til? –Får I brugt jeres kunnen på arbejdet?
• Hvad ønsker de unge hos jer, og hvad kunne de have brug for? (ud fra eksempelvis dannelsesmæssige, socialpædagogiske kriterier).
• Hvad kan I selv, hvad kunne I selv tænke jer at lære og hvem kunne bidrage med det?

Selv- og medbestemmelse

I denne undersøgelse kan vi se at medbestemmelse er vigtigt for en del ungdomsklub-medlemmer. Når unge skal være med til at skabe nye ungemiljøer er det selvdrevne også vigtigt:

Interviewer: Hvad gør din klub til et godt sted at være? ”Man kan være sammen med sine venner, og så er vi også med til at bestemme ret meget, så det er ret fedt”. Dreng, 15, 8210 Aarhus V

Interviewer: Hvordan vil I gerne selv skabe nye aktiviteter? ”Hvis det skulle være fedt så skal vi selv tale. Ikke bare høre på andre.” Dreng, 16, 8210 Aarhus V

Spørgsmål til selv- og medbestemmelse

I praksis er kvalificeret selvbestemmelse og medbestemmelse underlagt visse rammer. Hvordan ser det ud hos jer, hvad vil de unge gerne, og hvad vil I? Hvordan vil I konkret undersøge mulighederne for en anderledes form for ungeinvolvering?

• Hvor meget medbestemmelse er her?
• Er der nogen former for selvbestemmelse?
• Hvordan vælger vi at arbejde med unges egen drivkraft og iværksætteri?
• Hvilke regler er her, og hvor mange af dem er underforståede?
• Kan man bøje regler?
• Hvad sker der hvis de unge inviteres til at tage initiativet mere?
• Hvad sker der hvis vi selv tager flere eller anderledes initiativer?

Lokal balancegang

Ud over at stille jer selv og de unge spørgsmål kan I også tage mere overordnede diskussioner. På linjerne herunder kan man sætte ind, hvordan hverdagen ser ud nu, og hvordan den kunne se ud. Det kan både dreje sig om det overordnede billede, og om konkrete situationer. For eksempel kan man spørge sig selv: Er vi mest fokuseret på at forholde os til den enkelte unge eller til gruppens energi og behov? Bygger vi mest en lokal tryghed og identitet op, eller er vi opsatte på at komme af sted til nye steder? Og hvordan skal det være fremover? Skal vi prøve at ændre praksis i et stykke tid for at se, hvad der sker?

I kan bruge disse balancelinjer til først at undersøge jeres praksis, dernæst ændre dem og endelig at evaluere hvad der skete.

  individorienteret                                                                                                       flere fællesskaber

 

  ro og tryghed                                                                          spænding og igangsatte aktiviteter

 

  lokalt                                                                                                                                                         fjernt

 

  følge de unges energiniveau                                       udfordre og skabe energi og aktivitet

 

  voksne bestemmer mest                                                                       de unge bestemmer mest