Foreningen Skole og Forældre og Det Centrale Handicapråd har lavet oplysningsmaterialet som forældres muligheder for at styrke forældresamarbejde i forbindele med inklusion. Du kan finde mere materiale på deres hjemmesider. Vi har i Center for Rummelighed produceret filmene til materialet.

På siden Inklusionsklar.dk kan du finde masser af materialer som kan hjælpe med inklusionsprocessen.

Der er mange pædagogiske metoder og tænkninger i brug rundt omkring. Vi vil her blot foreslå jer at arbejde enkelt og konkret med det, vi kalder ”systematisk nysgerrighed”. Det vil blot sige at man vælger nogle fokus-punkter i sin praksis og for eksempel nogle ønsker blandt sine unge, som man vil undersøge over tid. Man skal så skrive det ned og tale om det, og være vedholdende med at vende tilbage og tage temperaturen på eventuelle ændringer. Ud fra denne nysgerrighed kan I justere arbejdet. Alle kommer til at lade rutiner tage over. I arbejdet med unge kan det desværre gå ud over vores nærvær og det bemærkes.

I bogen ”Inkluderende pædagogik” argumenterer forsker Bjørg Kjær for at pædagogikken i disse år vil have godt af at arbejde med ”reflekterede metodikere”. Der har været en vis principiel modstand mod at anvende metoder i pædagogikken, fordi metoder kan skygge for vigtige pointer og aspekter. Hovedpointen i Bjørg Kjærs bog er derimod, at systematik og metode faktisk kan styrke for eksempel udsatte børn. Så hun argumenterer for at metoder er vigtige, men at de skal afbalanceres af personalets mange-facetterede pædagogiske kunnen og en vilje til at undersøge egen praksis. Hvis I for eksempel arbejder med Jan Tønnesvangs model for kvalificeret selvbestemmelse er der ikke grund til at opfinde noget nyt. Men der er altid behov for at arbejde ud fra jeres lokale vilkår og muligheder. En simpel måde er at være systematisk nysgerrige og vedholdende over tid, og at dokumentere det så enkelt og tilgængeligt for alle, som muligt.

Ungemiljøer er meget forskellige og har meget forskellige vilkår. Et fælles vilkår er, at det kan være svært at synliggøre værdier og pædagogiske erfaringer over tid. Elektroniske mødereferater har det med at drukne i mængde af emails og dokumenter. Møder og seminarer glider nemt ind i en erindrings-strøm af uendelige møder.

Overvej derfor om I for eksempel skal have en tavle hvor I over for hinanden viser hvilke pædagogiske fokuspunkter I arbejder med for tiden, hvilke resultater I får undervejs, og hvad jeres langsigtede visioner og planer er. I denne rapport hævder vi at der for de unge er visse kvaliteter som er vigtigere end andre. I kan undersøge hvordan det ser ud hos jer med disse kvaliteter. Spørg hinanden hvad disse ord betyder og hvordan I sammen og individuelt kan tage budskabet fra de unge til jer og forankre dem over tid?

Nysgerrighed om kvaliteter som er vigtige for unge

De efterfølgende kvaliteter er vigtige for unge. Hvad betyder de for dig og jer?

Humor

Humor er, for de unge som har talt om humoristiske voksne til disse undersøgelser, ikke udtryk for at lave sjov med alting. Det dækker snarere over, at man ikke skal tage sig selv for alvorligt, men signalere at man gerne vil lege med og spille sig selv på banen. Og at sjov er en god måde at være sammen på, måske især fordi fritidspædagogiske miljøer er blevet en slags åndehul fra ansvar for egen læring og konkurrencestatens pres på undervisning og læring. Og så er humor meget forskellige ting for forskellige mennesker:

” Når en mand glider i en bananskræl, falder ned i et hul og slår sig ihjel, er det komedie, men når jeg skærer mig i fingeren, er det tragedie.” -Mel Brooks.

Spørgsmål om humor

• Er det sjovt at være på arbejde her? –Er det sjovt at være ung?
• Kan vi give og tage noget ”gas”? -Hvis ikke, hvorfor så?

Tillid, tilhørsforhold og retfærdighed

En af de stærkeste kvaliteter for fællesskaber, steder og menneskeligt samvær i alle vore undersøgelser er behovet for tryghed. Det kunne næsten virke som om danske unge er tryghedsnarkomaner, men den form tryghed som træder frem som vigtig er nok snarere behovet for at høre til. Forsker Helle Rabøl Hansen og andre finder at begrebet ”Longing for belonging” er væsentligt: I denne lille film taler Helle Rabøl Hansen om menneskers angst for at blive ekskluderet og om menneskers behov for at høre til et fællesskab. Filmen er en del af to sites om mobning og trivsel, men spørgsmålet er fundamentalt: har jeg et sted at høre til, eller er jeg uden for? http://rummelighed.org/longing-belonging-mobning-skolen/

Se filmen som udtryk for et grundvilkår i alt pædagogisk arbejde: det er de voksnes ansvar at sørge for at et miljø er tilstrækkeligt trygt at være i. Langt de fleste i disse undersøgelser prioriterer trygheden blandt vennerne i det lokale miljø allerhøjest på deres ønsker. Mange unge, især fra 15-16 års alderen, giver udtryk for at de også gerne vil udvide deres territorium og søge mod ukendte og spændende ungemiljøer. Men overraskende mange siger, at de gerne vil gøre det i trygge rammer og former. Det tyder på at der er tillid til deres kendte miljøer, venner og voksne og at de gerne vil have støtte i deres udforskning. Men det kræver så, at der er tillid til, at de voksne er der for de unge.

“Hvad er vigtigt for dig i et miljø? Åbenhed, ærlighed og tiltro til hinanden”, kvinde, 25, 8200 Aarhus N.

“Det er her jeg noget af tiden bruger det meste af min hverdag, så det betyder meget, at jeg kan kommunikere med de folk som er der, og at jeg svinger rigtig godt med dem. Atmosfæren og rummet omkring og på stederne er utrolig vigtig udover det.” mand, 18, Risskov

Hvordan vil I gerne komme ud til andre steder og miljøer? ”Der skal være meget reklame i klubberne. Hanne kan få os med til det meste. Så personalet kan få os med på noget vi ikke tør. Og så er vi sammen om det.” pige, 14, 8230 Aabyhøj

Vi har set tidligere at retfærdighed er vigtigt for unge. Oplevelsen af retfærdighed er grundlaget for tillid til de voksne, tillid er grundlaget for at der er tryghed lokalt, og den lokale tryghed er det fundament som vi kan støtte de unges vej ud i andre miljøer på.

Spørgsmål om tillid, tilhørsforhold og retfærdighed

• Er vi lige til at gå til, -at stole på, -”autentiske” (hvad det så betyder), -i øjenhøjde og nærværende?
• Hvad vil det sige, og hvad synes de unge hos os?
• Føler vi os ”hjemme” her, og hvad betyder ”hjemme” i den forbindelse?
• Opleves beslutninger ”retfærdigt” her?
• Hvor meget af opfattelsen af ”retfærdighed” handler om kommunikation og forudsigelighed?

Initiativ og energi

De unge i denne undersøgelse kan godt lide at personalet tager aktivt del i aktiviteter, at de tager initiativ og ”har gang i den”. Man kan så spørge om man skal være et ungt og sportstrænet menneske for at være en vellidt medarbejder? Når vi ser på de medarbejdere som fremhæves, er det ikke tilfældet. Men der er en vilje til handling og en form for energisk nærvær til fælles hos de medarbejdere, som de unge af egen drift har talt positivt om.

Samtidig går vi i ungemiljøerne en balancegang mellem unges udtalte behov for ro og åndehuller og deres ofte glubende appetit på mad og computerspil. Netop computerspil er værd at diskutere. Nogle unge siger at computerspillet bliver en undskyldning for ikke at aktivere unge og at computerne står i vejen for gode aktiviteter. De vil gerne inviteres med til noget nyt. De efterspørger initiativ fra de voksne. Andre vil vældig gerne have mulighed for mere og bedre udstyr, godt gaming udstyr og dygtige gamere i miljøet. Gaming er en væsentlig kvalitet for mange. Men computere er også værktøj for de aktiviteter som vi senere skal se nærmere på. Mange af de aktiviteter som de unge ønsker er: musikproduktion, billedredigering, animation og programmering.

Spørgsmål til Initiativ og energi

• Hvilke former for energi er der hos os?
• Hvordan kunne vi styrke vores egen energi? –Får vi brugt vor egen passion og interesser i arbejdet med unge?
• Hvordan balancerer vi mellem at følg de unges energi, og at tage initiativer? Hvad bygger disse aktiviteter på, -vore egne passioner og interesser; de unges; noget der plejer at virke?
• Har vi en computer og tidspolitik?
• Hvad bruger vi elektronikken til – at konstruere, game eller hvad? –Er der noget vi vil styrke?

Dygtighed

Som vi har set anerkendes både pædagogisk dygtighed og dygtighed i forhold til at spille musik, danse, bygge og så videre. At være stærk på relations kompetencer er ikke mere eller mindre værd end at have hænderne godt skruet på. Så hvordan vil I bygge på dygtighed hos jer?

Spørgsmål til dygtighed

• Hvad er I gode til, uanset hvad I nu er ansat til? –Får I brugt jeres kunnen på arbejdet?
• Hvad ønsker de unge hos jer, og hvad kunne de have brug for? (ud fra eksempelvis dannelsesmæssige, socialpædagogiske kriterier).
• Hvad kan I selv, hvad kunne I selv tænke jer at lære og hvem kunne bidrage med det?

Selv- og medbestemmelse

I denne undersøgelse kan vi se at medbestemmelse er vigtigt for en del ungdomsklub-medlemmer. Når unge skal være med til at skabe nye ungemiljøer er det selvdrevne også vigtigt:

Interviewer: Hvad gør din klub til et godt sted at være? ”Man kan være sammen med sine venner, og så er vi også med til at bestemme ret meget, så det er ret fedt”. Dreng, 15, 8210 Aarhus V

Interviewer: Hvordan vil I gerne selv skabe nye aktiviteter? ”Hvis det skulle være fedt så skal vi selv tale. Ikke bare høre på andre.” Dreng, 16, 8210 Aarhus V

Spørgsmål til selv- og medbestemmelse

I praksis er kvalificeret selvbestemmelse og medbestemmelse underlagt visse rammer. Hvordan ser det ud hos jer, hvad vil de unge gerne, og hvad vil I? Hvordan vil I konkret undersøge mulighederne for en anderledes form for ungeinvolvering?

• Hvor meget medbestemmelse er her?
• Er der nogen former for selvbestemmelse?
• Hvordan vælger vi at arbejde med unges egen drivkraft og iværksætteri?
• Hvilke regler er her, og hvor mange af dem er underforståede?
• Kan man bøje regler?
• Hvad sker der hvis de unge inviteres til at tage initiativet mere?
• Hvad sker der hvis vi selv tager flere eller anderledes initiativer?

Lokal balancegang

Ud over at stille jer selv og de unge spørgsmål kan I også tage mere overordnede diskussioner. På linjerne herunder kan man sætte ind, hvordan hverdagen ser ud nu, og hvordan den kunne se ud. Det kan både dreje sig om det overordnede billede, og om konkrete situationer. For eksempel kan man spørge sig selv: Er vi mest fokuseret på at forholde os til den enkelte unge eller til gruppens energi og behov? Bygger vi mest en lokal tryghed og identitet op, eller er vi opsatte på at komme af sted til nye steder? Og hvordan skal det være fremover? Skal vi prøve at ændre praksis i et stykke tid for at se, hvad der sker?

I kan bruge disse balancelinjer til først at undersøge jeres praksis, dernæst ændre dem og endelig at evaluere hvad der skete.

  individorienteret                                                                                                       flere fællesskaber

  ro og tryghed                                                                          spænding og igangsatte aktiviteter

  lokalt                                                                                                                                                         fjernt

  følge de unges energiniveau                                       udfordre og skabe energi og aktivitet

  voksne bestemmer mest                                                                       de unge bestemmer mest

Hvem ser du op til? “Pædagogerne i min ungdomsklub”. Dreng, 15, 8220 Brabrand.

Det er værd at huske, at mange unge sætter pris på det pædagogiske personale. Det kommer frem med varme flere steder i materialet. Der findes fælles træk ved de medarbejdere som unge ser som særligt inspirerende og tiltrækkende. Det bedste samlende ord er ”troværdighed”, men hvad betyder det konkret?

Troværdige voksne

Når de unge taler om ungemedarbejdere i fortrolige interviews med en udefrakommende, er der generelt en positiv attitude til deres professionelle voksne. Både i interviews, spørgeskemaundersøgelse og iPad projektet er der særlige kvaliteter som nævnes ved ”gode voksne”.

De unge værdsætter særligt:

• Troværdighed (”Hun er den samme i klubben, i skolen eller nede i Brugsen”, to drenge, 15, 8230 Aabyhøj).
• At de voksne er til at stole på. At løfter holdes.
• At de voksne er i øjenhøjde med unge. ”Jeg kan godt lide at være på bølgelængde med de voksne. De har ikke den store ´voksenrolle´ men de er entusiastiske”. Pige, 15, 8230 Aabyhøj.

Det sidste citat viser at det at være i øjenhøjde er værdifuldt og at energi og entusiastisme ses som positivt. Energien skal vi vende tilbage til. Men lad os se mere på, hvad det vil sige at være i øjenhøjde:

Interviewer: Hvad karakteriserer din yndlingslærer eller pædagog? ”Det er bedst at de er sjove. Som vi bliver ældre er de mindre pædagogiske og mere ligeværdige. Vi skal klare os mere selv. Hans er for eksempel ”nice”, han er på talefod med os bruger de sammen ord. Han er ikke bare en kedelig voksen”. Dreng, 14, 8230 Aabyhøj.

Initiativrige og energiske voksne

Det betyder meget at de voksne har energi og vil skabe noget. Det går i gen i spørgeskemaundersøgelse, interviews og det ligger som en understrøm under flere film i iPad undersøgelsen:

”Det betyder meget hvis der er en pædagog som går op i det jeg går op i”. Dreng, 14, 8210 Aarhus V.

Interviewer: I dansede alle sammen i starten af danseprojektet, men hvorfor gik energien væk; -hvad var godt i starten? -Alle tre drenge: ”De voksne var med!” Benjamin: ”Hvis de voksne også havde gjort det havde det været bedre. Da pædagogerne ikke kom med længere, var det ikke motiverende. Så det er motiverende at de voksne er med”. Tre dreng, 14-15, 8210 Aarhus V.

Interviewer: Fortæl om en god voksen: ”Der er gang i ham og man kan sætte sig ned og snakke med ham.”. Dreng, 14, 8230 Aabyhøj.

”Du behøver ikke være dygtig, men bare at være med på den! Nogen af de voksne har lært backgammon mens de var her. De skal ville lave noget og have lyst!”, Dreng, 15, 8210 Aabyhøj

Man kan og skal være voksen på mange måder. I mange svar og film træder energiske voksne frem. Ikke som mennesker der hele tiden pisker energi op, men som voksne som træder frem med vilje og tilstedeværelse. Én side af energi kan vi se som viljen til at forholde sig aktivt til de unge:

”I længden bliver det kedeligt hvis man ikke bliver set og støttet”, dreng, 16, 8210 V.

”De unge der blev ved med at danse, syntes i forvejen at dans var interessant. De bliver ved af sig selv, men vi andre har brug for en motivation og støtte”, dreng, 15, 8210 V.

”Det betyder noget om pædagogerne er gode til at snakke. Jonathan, en voksen her er en iværksættertype med gode ideer. Der er gang i ham og man kan også sætte sig ned og snakke med ham”, dreng, 14, 8230 Aabyhøj

I det sidste citat er pædagogen både igangsætter og tilgængelig for snak. Nærværet er altså vigtigt, men hvilken iværksætter-energi sætter de unge så pris på?

” Det er altid vigtigt at der er en god stemning her. De (pædagogerne) skal holde styr på det. Pædagogerne er med til at skabe en god stemning. De laver jokes, og de inviterer til at lave noget. Der skal være nogen der kan finde ud af det. Jeg ville aldrig gå til noget jeg ikke kunne finde ud af. På en hverdag ville jeg gå efter noget som jeg kan I forvejen. Fordi jeg er tryg ved det. Men de voksne kan få mig med på noget andet end jeg gør af mig selv”. Dreng, 15, 8210 Aarhus V.

Her ser vi både de voksne som garanter for tryghed, humor og god energi. Det er godt for de unge at de voksne er gode til noget. Men det ”noget” er i højere grad at få ting til at ske, end at være dygtige til at bygge noget, sy, lave musik eller lignende. I Center for Rummelighed tror vi meget på at det er betydningsfuldt at der er dygtige voksne, pædagoger lærere, håndværkere og kunstnere som kan inspirere og demonstrere hvad man kan opnå ved kreative processer og håndgribelige aktiviteter. I dette materiale finder vi også unges ønsker om dygtige voksen. Men det afgørende i fritidspædagogikken er tilsyneladende energien og det afslappede nærvær.

Muligvis er det ekstra vigtigt at have en generøs energi når de unge er trætte efter en lang skoledag med krav om ansvar for egen læring? Som vi så i afsnittet om skolereformen oplever de unge selv at de er pressede. De nye koblinger mellem skole og fritid, mellem lærere og pædagoger gør det meget aktuelt at diskutere hvilke former for dannelse og læring fritidstilbuddene kan arbejde med.

Humor og uhøjtidelighed

Sammen med troværdighed er humor en vigtig kvalitet. Det er naturligvis godt at have det sjovt, men der ligger mere i begrebet ”humor” end blot sjov. Når en voksen kan tage en spøg, tør at fjolle og drille og samtidig formår at tage ansvar og sørge for tryghed og klarhed, viser det overskud og solidaritet. Når en dreng siger ”Du har med børn at gøre” er det udtryk for en meta-bevidsthed om sig selv som barn og om hans behov for at blive forstået og rummet som dén, han er. Dermed kan han føle sig tryg ved den voksne og han slipper for at tage for meget ansvar for at opføre sig ”anstændigt” og velopdragent.

”De (gode voksne) har humor og ellers er det kedeligt. De skal også kunne tage en spøg. Du har med børn og unge at gøre”. Dreng, 14, 8230 Aabyhøj

”De er osse ret barnlige (på en god måde). En af dem slog mig med en porre”. Dreng, 14, 8210 Aarhus V.

”Vi kunne finde på at tage Hannes telefon og tage 500 billeder af dobbelthager. Eller komme chili i deres kaffe. Og så stille deres vækkeure på deres telefon forkert, så de kommer for sent op. (Og det kan de tage)”. Dreng, 15, 8230 Aabyhøj

Lige som de unge i Aarhus V accepterer overvågningskameraer ved indgangen af klubben, men ikke inden for, giver dette os information om at de unge har behov for balance mellem kontrol og frihed, alvor og sjov, respekt og udfordring. De mestrer selv at navigere med skiftende koder, regler og professionelle fagligheder. Så vi må give dem tilpas nærvær, klarhed og pålidelighed i hverdagens flow af udvekslinger.

Dygtige voksne

Voksne og ældre rollemodeller må meget gerne være dygtige til noget. Relations-kompetencer er vigtige i professionel pædagogik, men initiativ og dygtighed er i høj grad tiltrækkende, kan vi se. Hvad betyder det for de unge at de voksne er dygtige til noget? Vi har spurgt ind til ”dygtighed”, uanset om der er tale om en pædagog eller en anden (eventuelt ældre) ung, som har særlig kunnen. Klubmedarbejdere er værdsat for at kunne flere ting, i dette tilfælde en ikke-uddannet pædagogisk medarbejder og en lærer som arbejder både i skole og fritidsklub.

Når vi ser på mere faglige ”skills” er der ligheder mellem unge med kunstneriske aspirationer, interesse for computer gaming, at spille musik eller dyrke idræt: dygtighed er bare tiltrækkende. Unge vil gerne leve op til og nærme sig, ældres succes eller kunnen.

Interviewer: Hvad er de voksne her dygtige til? ”Jonathan kan male graffiti og har masser af talenter. Det fede ved Hanne er at hun både kan give både lektiehjælp og male en væg for at hjælpe klubben bedst!”, Dreng, 15, 8230 Aabyhøj

“Jeg ser op til dygtige kunstnere og forfattere, som fx Stanley Kubrick, Eini Carina Grønvold, Virginia Woolf og Tom Kristensen. Det gør jeg, fordi jeg beundrer, at de udfolder deres holdninger og forsøger at ændre på samfundet med et smukt sprog, som både hærger, stimulerer og måske i sidste ende påvirker. Det er fucking cool”. Kvinde, 19, 8259 Egå.

”Det er sjovt at spille med nogen som er ældre: man føler sig større. Fordi hvis ens ven siger: ” Du er ok”, så er det fedt nok, men hvis Messi eller en professionel ”gamer” roser én, bliver man stolt.”. Dreng, 17, 8210 Aarhus V

” Jeg ser op til min guitarlærer, fordi han er meget dygtig til det han laver. Jeg kunne godt tænke mig at blive lige så dygtig”. Pige, 15, 8230 Aabyhøj

”Min træner er seriøs på banen og uhøjtidelig uden for. Det kan jeg godt lide. Seriøs på banen, sjov udenfor”. Dreng, 14, 8210 Aarhus V

“Jeg ser op til unge der er ældre end mig fordi jeg ønsker at jeg, når jeg bliver på deres alder, får det nogen lunde ligeså fedt som dem”. Pige, 15, 8200 Hasle.

”Mange af de dygtige Roller Derby spillere ser jeg op til. Kamikaze Kitten, Smarty Pants og Scald Eagle”. Kvinde, 25, 8200 Hasle.

Initiativ og/eller dygtighed?

Vi har spurgt ind til nogle kvaliteter som inspirerer de unge. Vi har ud over troværdigheden set på hvad initiativ, energi og igangsætterkraft betyder for unge, og hvad faglig dygtighed eller ”skills” betyder; uanset om den voksne professionelle eller ældre rollemodeller er kreative, dygtige sportsfolk eller hittepåsomme.

Interessant nok kan ”dygtighed” for unge godt betyde ”pædagogisk dygtighed” som i dette eksempel på en troværdig voksen som værdsættes for pædagogisk kunnen. Han er i øvrigt ikke uddannet pædagog, men håndværker:

”Jeg respekterer en mand ved navnet Henrik. Henrik har den bedste personlighed, jeg nogensinde har mødt i en pædagog. han kunne være en del af flokken, og var god til at være med på hvad vi lavede, men samtidigt var han også dygtig til at være den retfærdige og bedømmende voksen, der var god til at løse diverse konflikter der nu opstår en gang i mellem.”, Dreng, 8210 Aarhus V.

Det betyder i det pædagogiske arbejde rigtig meget at de voksne gider være med på gulvet og spiller sig selv ind i aktiviteterne. Igen er det den uhøjtidelige energi som betyder noget:

”Vi har haft en breakdance lærer udefra. De første gange var det spændende, men så gik der 2-3 gange og så blev det useriøst og så gik det ned. Kun 1-2 blev ved med at danse seriøst. Træneren gad så ikke undervise kun to deltagere. Interviewer: Hvorfor stoppede det? ” Det var sjovt da pædagogerne var med, for så gad vi alle sammen. Det betyder meget, hvis der er en pædagog som går op i det jeg går op i. Også hvis det er én, der er ældre end mig. Det gør ikke noget at de ikke er dygtige, det betyder noget at de gider være fjollede med os!” Dreng, 14, 8210 Aarhus V.

Dygtighed og energi, en konklusion

Pædagogisk arbejde kan altså få godt tag i unge når man arbejder med energi, nærvær, retfærdighed og troværdighed. Faglig dygtighed er tiltrækkende og skal helst være til stede i miljøet. Det er dog ikke så afgørende om det er deres ”egne” pædagoger som har ”skills”, men nogen skal være gode til noget. Som professionel kan man for eksempel kompensere for dygtighed på dansegulvet ved at turde være med.

MAN SKAL VÆRE VEDHOLDENDE.

For de unge er der plads til at personalet kan være voksne på mange måder og de unge er generøse over for forskellige måder at være sammen med dem. Den åbenhed kræver dog, som vi har set, at de ikke føler sig overvågede, men at der foregår en udveksling som er fair og respektfuld. Lad os se på medbestemmelse.

Medbestemmelse

Inden for de etablerede rammer af fritidsklubber og ungdomsklubber har de unge som vi har talt med i kvalitative interviews og under Ungekonferencen 2014 generelt en følelse af at blive hørt. Når vi har bredt samtalen ud fra den realitet som de kender, til deres visioner for helt anderledes mulige miljøer, som for eksempel Kulturhus for Unge, så nævnes medbestemmelse ofte. Vi har ikke kvalificeret hvad det betyder konkret. I kan se nærmere på graden af medbestemmelse hos jer ved at bede de unge placere jeres miljø på denne linje. Ud fra svarene kan I tale sammen om, hvordan de unge hos jer konkret gerne vil have medbestemmelse.

  Voksne bestemmer alt                                                                                 De unge bestemmer alt

Der er ikke tvivl om at medbestemmelse og følelsen af retfærdighed er vigtig for de unge. Her er nogle positive citater fra ungdomsklubber som fungerer godt:

”Vi har meget indflydelse på hvad der sker. Vi får ikke meget nej. Før eller siden vil vore ideer komme I spil. Når vi foreslår f.eks. ændringer vil der ske noget. Inden for grænser”. Dreng, 15, 8210 Aarhus V.

Interviewer: Hvor kan I særligt godt lide at være? ” Vores klub! Vi er meget i klubben, især tirsdag og onsdag hvor vi spiser. Vi bestemmer maden, handler og laver maden. Vi bestemmer ret meget og vi har indflydelse.

Vi har en tavle med forslag og den bliver set.” 2 drenge, 14, 8230 Aabyhøj.

”Vi har meget indflydelse på hvad der sker. Vi får ikke meget nej. Før eller siden vil vore ideer komme i spil. Når vi foreslår ændringer vil der ske noget. Inden for visse grænser.” 2 piger, 14, 15, 8210 Aarhus V

Vi har sammenfattet og fortættet en længere samtale om betydningen af medbestemmelse i et ungemiljø hvor medbestemmelse er vigtigt, men hvor de unge føler at ”kommunen” ikke er vedholdende i sin indsats for forbedringer. De oplever at de gode initiativer forvitrer, når der ikke er medieopmærksomhed på gode resultater. Citaterne er let omskrevet for at tydeliggøre pointer. Undervejs bevæger drengene sig fra at se på deres eget ansvar for at passe godt på klubben, over betydningen af deres egne initiativer, til skuffelse over at støtte til gode initiativer forsvinder:

”Vi har en (dårlig) fortid her i 8210 ,som påvirker os i fremtiden. Det kan ikke passe sammen med hærværk. Der skal helst være penge til vedligeholdelse. Så der må ikke være hærværk. ” ” Ja, men hvis børnene ikke tager initiativ, så sker der ikke noget her: Der var ham dér, han tog initiativ til at vi kan komme til en ”Usher” koncert. Det er godt. Min egen bror tog initiativ til en tur til Barcelona”. Interviewer: Hvad skal der så til, for at I kan skabe en bedre klub selv? ”Ja, vi skal have nogen til at hjælpe os. Jeg gik til pædagogerne og klagede over at der ikke er noget at lave. Jeg sagde ”lad os lave noget spændende, tage på Aros eller sådan noget”. ”De siger altid at vi bare spiller computer, men de giver os ikke andre muligheder.” ”Jeg er gode venner med lederen, og han sagde at vi selv måtte arrangere en tur til en koncert. Og så kommer vi af sted.” ”Ham der har musikstudiet hernede, det har han selv opbygget; Kommunen hjælper ham ikke”. Interviewer: Hvorfor ikke? ”Det ved jeg ikke, men han burde støttes”. ”Mit band lavede fed musik her, og vi vandt flere priser og Aarhus Kommune var stolte. Kommunen tog al æren i aviserne, men vi havde selv lavet det. Så snart der ikke var omtale i medierne så lukkede de det hele ned. De fyrede medarbejdere”. Tre drenge, 14-16, 8210 Aarhus V.

Det afgørende i denne historie er ikke, om der overhovedet var en sammenhæng mellem aktiviteterne i musikmiljøet og de efterfølgende afskedigelser. Vi må hele tiden bestræbe os på at se på hverdagen ud fra de unges perspektiv. Hvis de opfatter uretfærdigheder eller ikke føler sig hørt, er der behov for at forstå og arbejde med det.

Overvej, hvordan I kan arbejde med medindflydelse, formelt og uformelt.

Diskuter, hvordan forandringer i personale, budgetter, aktiviteter og muligheder kan kommunikeres og forventningsafstemmes med de unge.

Hvor gennemsigtig er udviklingen hos jer, og i hvor høj grad ser I tingene fra jeres position som medarbejdere i en organisation? Kunderne i en købmandsbutik og brugerne af en ungdomsklub er i samme situation: De har ikke intern viden om budgetter og organisatoriske forandringer. De ser varerne på hylden og mærker ekspedientens humør og service.

Vi har defineret nogle få tematikker som er relevante for fritidspædagogikken i dag. Vi har samlet tendenser fra de fire undersøgelser i denne samlede overordnede analyse og inspirationstekst. Undervejs bruger vi blandt andet et “balancerings-tænke værktøj”, som viser nogle yderpunkter som I kan bevæge jer mellem i jeres tænkning og praksis.

Det er vigtigt at diskutere lokalt, hvad der giver mening for jer. Men det er også en god ide at udfordre hinanden til at tænke i ekstreme muligheder. Det kan udvide grænserne for, hvilke pædagogiske rammer I vil styrke, ændre eller skabe. I kan for eksempel vælge skiftende ”opmærksomhedspunkter” på en linje mellem ekstremer.

For eksempel kan I diskutere om I skal fokusere på nogle udvalgte individer i et stykke tid, eller på at styrke forskellige typer fællesskaber. I kan overveje om der skal ekstra fokus på ro og tryghed, for eksempel gennem indretning. Eller om I vil tage udgangspunkt i nogle af de interesser, I selv har som mennesker, og gå foran ved at lave aktiviteter og projekter som giver de unge energi og virker tiltrækkende. Samt kombinationer og variationer. Her er tre eksempler på de balance-linjer vi arbejder med, som tænke-samtale-værktøj:

  individ                                                                                                                            flere fællesskaber

  ro og tryghed                                                                          spænding og igangsatte aktiviteter

  lokalt                                                                                                                                                         fjernt

Unges nære behov: Biologi i en samfundsmæssig ramme

Der er biologisk, identitetsmæssigt og i forhold til samfundsmæssige rammer meget langt fra en 14-årig til en 25-årig. Biologien betyder somme tider en hel del: Mange af de unge 14-17 årige taler meget om træthed og behov for hvile og ro. De er klar over at de ofte får for lidt søvn og konkret giver det for eksempel et ønske om ”En seng midt i 12’rn” eller de mange afkrydsninger af ”Ro” som et behov.

Især oplever folkeskoleeleverne at skolereformen har gjort indhug i deres tid:

To 15-årige drenge i Åbyhøj 8230: ”Hvor bliver min tid af? Lærerne giver flere lektier for hjemme og bruger lektiecafeen som undskyldning for at vi kan nå mere. Jeg er nødt til at gå hjem og sove om eftermiddagen og efter 18 er der ikke mange fritidsaktiviteter man kan gå til. –Ja, det påvirker stemningen og giver flere konflikter[1]”.

 Dreng, 8210 Aarhus V om skolereformen: ” Man er træt i hovedet. Jeg vil gerne hjem og gerne undgå larm. Du har ikke særlig meget fritid alligevel. Der er ikke så meget energi til klubben og derfor spiller alle computer. Ingen spiller fodbold mere, fordi de ikke orker det.”

Vi har ikke spurgt til de 18-25 åriges energi, da ungemiljøerne for dem har andre vilkår. Det er dog stadig en grundlæggende opgave at balancere mellem at støtte dem hvor de er, og at udfordre dem med en energi og faglig kunnen som de ikke havde ventet.

Opmærksomhed på de unges energiniveau

I kan spørge jer selv: Hvor på dagen og ugen er I?Hvad siger de unge selv om deres energi? Er de sultne? Hvad har I planlagt? Hvad er jeres fokus? Hvad kunne I finde på lige nu, og skal det trække de unge i en anden retning end de selv er, eller følge dem?

  følge de unges energiniveau                                                                 udfordre og skabe energi og aktivitet

Socialt og identitetsmæssigt: venskab og fællesskab betyder alt!

Det tydeligste resultat i alle undersøgelser er, at unge lever og ånder for deres venskaber og fællesskaber. Det er ikke overraskende, men vigtigt at huske. I de kvalitative interviews var det tydeligt, at familien er afgørende for deres grundlæggende trivsel, og at de ofte tager familien for givet. De er til gengæld meget eksplicitte om venskaberne og de sociale fællesskabers vigtighed. På tværs af aldersgrupper, social baggrund og køn siger de unge, at vennerne betyder alt, at de nære relationer er den trygge base som de kan udforske ud fra, og at de søger fællesskaber.

Mange af dem siger at fællesskaber skal skabe sammenhæng mellem meget forskellige unge og at de søger mangfoldighed, tolerance og trygt samvær. Der er en sult efter at skabe mening på tværs og at overvinde grænser mellem unge.

”Fællesskab” kan imidlertid betyde så meget, så: Hvad vil ”fællesskab” og ”fællesskaber” egentlig sige og hvad betyder det hos jer?

Dreng, 16, 9210 Aarhus V:” Vi har et ok fællesskab, selv om det ikke ser sådan ud set udefra. Mange tror at fordi der er arabere her, at der er dårligt fællesskab”.

Dreng, 16, 8210 Aarhus V: ” I vores fællesskab kan vi lave sjov med hinanden. Tage pis på hinanden. Vi har en lang lunte og kan tåle at blive disset”.

Dreng, 14, 8230 Aabyhøj: ” Vi har hængekøjerne, så vi sidder en del udenfor. Det giver et fællesskab. Det giver følelsen af ikke bare sidde derhjemme og spilde sin tid”.

Dreng, 14, 8230 Aabyhøj: ”Man skulle lave sådan at fælles sted i Aarhus hvor alle klubberne kunne komme. Så vi kunne få fællesskaber på kryds og tværs”.

Pige, 15, 8230 Aabyhøj: ”Jeg har gået i samme skole i ni år og vil gerne snart møde nogen nye (fællesskaber)”.

Det nærmeste fællesskab og de overlappende fællesskaber er med til at skabe og begrænse unges identitetsdannelse. De unge har selv en klar fornemmelse af, at det er vigtigt at høre til. Vi finder desværre også enkelte spor af ensomhed i både spørgeskema og iPad opgaver.

Sammenhold og retfærdighed

De unge er ofte generøse og orienterede mod sammenhold og retfærdighed. De opfatter i nogle sammenhænge klubpædagoger som en del af et fællesskab, og andre gange som modstandere i et spil om tillid. Det er en gave og en opgave at rumme begge aspekter.

Dreng, 14, 8270 Højbjerg: ”Der er pædagoger der har de samme interesser som mig og vi laver meget det samme”.

Dreng, 15, 8220 Brabrand: Interviewer: Hvem ser du op til? ”Min pædagog Henrik”.

Dreng, 16, 8210 Aarhus V: Interviewer: Hvem ser du op til? ” En mand ved navnet Rune. Rune har den bedste personlighed, jeg nogensinde har mødt i en pædagog. Han kunne være en del af flokken, og var god til at være med på hvad vi lavede, men samtidigt var han også dygtig til at være den retfærdige og bedømmende voksen, der var god til at løse diverse konflikter der nu opstår en gang i mellem”.

Det sidste eksempel viser en accept af, at en professionel på en vis måde kan være del af et ungefællesskab. Det viser et ønske om at være i øjenhøjde med personalet. Vi ser senere på hvad det betyder i praksis; hvilke menneskelige og faglige kvaliteter som værdsættes. Det viser at danske børn og unge har en rig erfaring med at være i institutionelle rammer og at rigtig mange af dem accepterer eller direkte efterspørger de voksnes rolle som rammesættende.

Et vigtigt eksempel fra en fokusgruppe i 8210 Aarhus V:

Tre drenge 15-17 år beklager sig over overvågningskameraerne i klubben. De synes at kameraer er i orden ved indgange hvor der kan brydes ind. Men at der er kameraer inde i klubbens lokaler finder de, er udtryk for mistillid til dem. De vil eksplicit gerne have at politiet tager sig af kriminalitet og ro på gaden, mens personalet ikke skal agere som en art forlænget ordensmagt. Der er tale om tre velreflekterede unge, som talte om udfordringer og muligheder ved at bevæge sig i forskellige sammenfiltrede miljøer af storebrødre, ”gangstere”, kammerater, skole og klubmedarbejdere.

”Fællesskab” er altså mange ting. Sted, Alder og position betyder meget, og det ser ud til at de fleste af de unge er mestre i at navigere mellem mange sammenhænge og mange regler. Men vi kan ikke være sikre på at det ikke skaber hemmelige dagsordener på grund af mistillid. Pædagoger bør være opmærksom på, om gode intentioner kan resultere i dårlige resultater. Det betyder, at det er vigtigt at forstå, og i praksis respektere, deres behov for retfærdighed og ordentlighed. De unge vil gerne have rammer, men afviser overvågning. Med video overvågning risikerer man at skabe den modsatte effekt af trygge rammer.

• Overvej om kamera overvågning i en klub passer godt sammen med FN’s konvention for børns rettigheder, ”Børnekonventionen”, som i artikel 16 taler om at børn har ret til et privatliv.
• Diskuter om kameraer er den rigtige måde at etablere tillid?
• Overvej om alle de unge er lige gode til at navigere i skiftende regler.

Det er en god ide at undgå at definere en skole, klub, ungdomsskole eller ungemiljø som det eneste fællesskab. I kan derfor overveje hvordan I taler om, undersøger og definerer fællesskaber lokalt hos jer. Hvornår og hvordan skal I navigere mellem et pædagogisk fokus på individer, det samlede fællesskab i miljøet, under-fællesskaber i miljøet og interaktionen eller rejsen frem og tilbage til mere regionale unge-miljøer?