Trine-Maria måtte som niårig tage drastiske midler i brug for at slippe ud af sin mobbeskole.

Det er normalt at lede efter skyld, når nogen mobbes; Det er mobbernes skyld, det er ofrets skyld, det er forældrenes skyld og det er lærernes skyld. Ny forskning peger på at det er vigtigere at se på mønstre end at placere skyld. Men Trine-Maria oplevede i sin skoletid at hendes klasselærer ihvertfald ikke tog ansvar. Og det er altid de voksnes ansvar når børn mistrives.

Når man er luft for sine skolekammerater, er det ikke til at komme frem med det, man er god til. Det er stadig uforståeligt for Trine-Maria.

Trine-Maria stod i en cirkel af børn. Omringet og udstødt. Og uden voksne til at hjælpe. Hvad giver det af følelser og erfaringer med at være blandt andre?

Skolen kan være et meget overvældende sted for børn. Især hvis de har brug for ro og for at finde fred fra mobning.

Hvis man vil undgå at blive mobbet, er det vigtigt at undgå at trække sig fra fællesskabet. Jacob giver et godt råd. Men som du kan se i et andet klip var det for Jacob selv et nærmest uundgåeligt valg at trække sig. Så havde han i det mindste selv truffet valget. Diskuter gerne, om man kan give børn selv ansvaret for at holde sig inde i fællesskaber og grupper?

Isolation kan gå begge veje. Jacob valgte at isolere sig som reaktion på at blive holdt udenfor. Det gav ham stoltheden ved selv at træffe valget.

Lærerne på Jacobs første skole kunne ikke se at der skulle være noget galt. “Jacob, Han har det fint!” lød det…

Jacob fik god støtte og omsorg i syvende klasse. Den nye klasselærer havde blik for at skabe et rum for samtale og tillid.

Jacob har haft det fagligt godt med at gå i skole, trods mobning. Undervisningen har givet ham muligheder i livet, og han er tilfreds med at være kommet ind på Medicinstudiet.