”Mobbespørgsmålenes top 10”

Vi har spurgt mobbeforsker Helle Rabøl Hansen hvilke spørgsmål, hun typisk får i de mange elevinterviews hun giver hvert år, når elever skriver skoleopgaver om mobning. Det blev til en ”Mobbespørgsmålenes top 10”. Vi bringer her spørgsmålene samt nogle få sætninger og retninger fra Helle Rabøl Hansens mundtlige svar:

Hvad er mobning?

”Jeg vil sige, at mobning er et udstødelsesfællesskab. Altså en måde at skabe fællesskab på ved at definere, hvem der ikke er med”.

Hvad meget mobning er der?

”Der er mange forskellige undersøgelse i Danmark af, hvor meget mobning der er i skolerne. Undersøgelserne kommer frem til lidt forskellige resultater. Nogle fund i nyere tid siger, at 8 % af alle elever bliver mobbet. Andre undersøgelser siger 13 % og endnu andre 17% . Det er svært at få et helt præcist tal frem for spørgsmål om mobning kan stilles og forstås på mange forskellige måder. Mobbetal er derfor blot én metode ud af flere, når man skal undersøge fænomenet mobning, og det er tal som ikke i sig selv siger noget om hvordan og hvorfor der mobbes. Du kan læse mere om mobbetal på fx hbsc.dk eller DCUM.dk” 

Hvorfor mobbes der i skolen?

”Jeg mener, der opstår mobning, når elever af mange forskellige grunde har svært ved at udvikle et sammenhold om det at gå i skole sammen. Mennesker har brug for at opleve, at de hører til, og hvis ikke den oplevelse skabes i skolen, så kan man selv skabe en slags mening med det hele fx ved at udvikle et fællesskab hvor det defineres klart, hvem der er med – og hvem der ikke er med”.

Hvem er mobberne?

”I en klasse, hvor mobning og udstødelse er blevet helt almindeligt kan alle i klassen i princippet være med til at mobbe. Så det er ikke sikkert, spørgsmålet overhovedet bliver relevant. Når det er sagt, så er det dog interessant at se, at nogle af de børn som er allermest aktive med at mobbe andre ofte er de børn som ikke kan lide at gå i skole. Så måske handler rollerne i mobning ikke primært om, hvilken personlighed man har, eller hvordan man er opdraget derhjemme men om, hvordan man har det med skolen”.

Hvem er ofrene?

”Som i svaret om, hvem der er mobberne, vil jeg understrege, at i klasser, hvor mobning er blevet almindeligt kan enhver elev blive ofre for den udstødelsesmekanisme der bygges op. Men det er interessant, at mange (men ikke alle) af de elever, der svarer ja til at de bliver mobbet faktisk godt kan lide den mere faglige del af skolegangen men mistrives med kammeraterne. Måske er det ikke vigtigt at spørge, hvem der de typiske ofre eller udøvere. Måske er det mere relevant at spørge, hvilke klasser der rammes af mobning – og hvilke klasser der ikke rammes af mobning”.

Hvad kan ofret gøre mod mobning?

”hmmmmmmm måske skal man hellere spørge klassen, hvad de kan gøre mod mobning? Mobningen kan være så stærk organiseret at ofrene ikke kan gøre så meget ved det selv. De er simpelthen valgt som ofre uanset hvad. Hvis jeg alligevel skulle komme med et råd til elever, der rammes af mobning så skulle det være, at de aldrig, aldrig må gå rundt alene med deres oplevelser. De må vælge nogle, venner, bekendte eller familie, som de kan fortælle om situationen. Og hvis de oplever sig helt alene med det – så kan de fx ringe til Børnetelefonen og tale med en voksen, der gerne vil lytte og støtte dig”.

Hvad kan forældre gøre mod mobning?

”De kan slå sig sammen med andre forældre og støtte klassens sociale liv. Hvis de er forældre til et mobbet barn – kan de kontakte skolen og opfordre til et samarbejde for at få barnet ind i fællesskabet igen. Hvis mobningen har bidt sig godt og grundigt fast – bør man overveje, om barnet skal have en ny chance på en anden skole”.

Hvad kan lærere gøre mod mobning?

”De kan samarbejde med de andre lærere og gøre det de kan for at få klasserne til at udvikle sig til at være tolerante miljøer med en høj grad af samhørighedsfølelse mellem eleverne. De kan interesserer sig offensivt for den enkelte elevs skoleglæde og sociale trivsel. I det hele taget kan lærere gøre rigtigt meget mod mobning. Måske mere end de går og tror, for lærerne er med til at skabe den kultur, der hersker i klassen”.

Hjælper det at skifte skole, hvis man er mobbeoffer?

”Statistisk set ja. Vi kan se, at det lønner sig for en stor del af de mobbede børn at få en ny chance på en anden skole. På den anden side kan man jo sige, at det ikke løser det problem, at klassen har organiseret sig i et mobbende fællesskab. Man kunne godt gøre mere ud af at udvikle fælles stolthed på, at beholde alle i klassen til og med 9.klasse. Altså betragte det som et fælles tab, at nogle elev går ud, fordi de ikke trives i klassen”.

Hvorfor blev du mobbeforsker?

”Mange tror, at jeg måske selv har en mobbehistorie som offer bag mig, men det har jeg ikke. Min interesse for mobning fagligt set har jeg med helt tilbage fra, da jeg læste jura på Københavns Universitet i 90’erne. Jeg skrev speciale om retsproblemer i forbindelse med sociale optagelsesritualer i forsvaret. Her blev jeg meget optaget af det ret så bemærkelsesværdige fænomen, at helt almindelige mennesker i formelle sociale sammenhænge kan finde på at udvikle et dem og os. Hvorfor gør de det?”.