”Ensomhed er mobningens tvilling”

Af journalist Monica Madsen

1-2 elever i hver gymnasieklasse føler sig tit ensomme, og med ensomheden følger tit de samme svære følelser, som mobbede elever slås med: Selvom det kan virke som om de ensomme elever selv vælger at holde sig for sig selv, oplever de fleste ensomheden som en pinefuld isolering.

Samtidig giver ensomhed grobund for mobning: I de klasser, hvor der findes mobning, er der også ifølge Vestegnsundersøgelsen også en markant grad af ensomhed tilstede. Derfor er en indsats mod ensomhed i klassen samtidig en indsats mod mobning. 

Går man i en klasse, hvor man føler sig ensom, og hvor man ikke har de samme tætte sociale kontakter, som de andre i klassen har, kan man føle sig udenfor fællesskabet på præcis samme måde, som hvis man blev mobbet: Selvom man ikke bliver drillet og ydmyget, kan det opleves som en lige så smertefuld isolation, og man føler sig ofte lige så mislykket, værdiløs, skamfuld og med samme lave selvværd, som de, der mobbes.

Det viser en række forskningsprojekter, bl.a. Center for Ungdomsforsknings undersøgelser af unges trivsel og mistrivsel, og psykolog Mathias Lasgaards forskning i unge og ensomhed.

Samtidig viser eXbus-forskningen, at der i klasser med mobning også er flere ensomme elever end i andre klasser. Noget tyder på, at ensomheden er med til at skabe en større social eksklusionsangst – dvs. angst for at være udenfor. Og social eksklusionsangst er en af de stærkeste drivkræfter, når der mobbes. 

Definition: Hvad er ensomhed?

Mathias Lasgaard er cand.psych., ph.d. på Syddansk Universitet og forsker i ensomhed blandt unge.

Han undersøger ensomhed i gymnasiet ved at tage udgangspunkt i, at gymnasietiden generelt beskrives som en positiv og social tid fuld af muligheder, hvor der sker en masse.

Derfor kan det føles ekstra svært, pinefuldt eller skamfuldt at være ensom i gymnasiet, hvis man er omgivet af andre unge, der klarer sig godt socialt.

Han definerer derfor ensomhed som en subjektiv, ubehagelig følelse, der opstår, når man ikke har så mange og så nære venner, som man har brug for – dvs. når man ikke har så mange meningsfulde sociale relationer med andre, som man har behov for, og når mange savner nærhed og samhørighed med andre.

Når man låses fast i ensomheden

De fleste unge kan i perioder føle sig ensomme – fx når de skifter skoler, flytter eller mister en nær ven eller kæreste – uden at det giver dem vedvarende problemer: De fleste overvinder efter et stykke tid ensomhedsfølelsen og får skabt nye sociale bånd til andre.

Men for nogle unge kan ensomheden blive en tilstand, de ikke kan komme ud af, og som kommer til at påvirke deres liv negativt på den lange bane, pointerer Mathias Lasgaard i artiklen ”Ensom i en social verden”, i tidsskriftet Psyke & Logos, nr. 31/2010:

”Gymnasiet er et tag selv-bord af muligheder for de unge, der har modet til at opsøge nye venskaber og fællesskaber, når de starter i gymnasiet. Men andre unge har ikke samme mod og er afhængige af, om der er et godt sammenhold i den klasse, de automatisk bliver en del af”.

Er der ikke det, kan gymnasietiden blive ekstra smertefuld for dem: Fordi gymnasiet er en dybt social verden, hvor man er omgivet af mennesker med nære sociale relationer, er det ekstra smertefuldt selv at savne meningsfulde sociale relationer, nærhed og samhørighed. Og følelsen af ensomhed er derfor tit tæt forbundet med skam, personligt nederlag og følelsen af at være mislykket i en dybt social verden.

”Jamen vælger de ikke selv at være alene?”

Det er ikke altid nemt for de andre i klassen at vurdere, om en elev er ensom eller foretrækker at være alene: Mange ensomme unge har typisk lige så mange sociale kontakter som andre i hverdagen, men de har ikke samme nære kontakter.

En del ensomme elever virker også som om de selv vælger at være alene. Nogle kan oven i købet være afvisende og virke totalt uinteresserede, når andre elever forsøger at skabe kontakt – måske fordi de har negative og smertefulde sociale erfaringer med sig: Er man fx blevet mobbet i grundskolen, kan man have svært ved at have tillid til, at andre elever vil en noget godt, eller har lyst til at være venner med en.  

Svært selv at bryde den onde cirkel

Derfor er det svært for de ensomme unge selv at bryde den onde cirkel:

De er ifølge Lasgaard generte og indadvendte og taler ikke om, at de føler sig ensomme. At føle sig ensom er et tabu, måske fordi ensomhedsfølelsen for mange er tæt forbundet med følelsen af ikke at være god nok og at være flov over sig selv.

Ensomme unge tør heller ikke selv tage nok initiativer til at komme i kontakt med andre, fx fordi de har et lavt selvværd og har mistet troen på, at andre har lyst til at være venner med dem. Og længere tid, man har følt sig ensom, desto mere forkert føler man sig typisk.

Sociale arrangementer udenfor undervisningen bliver ensomme elever også tit væk fra, fordi de føler sig usikre og utilpasse ved at deltage, og er fx er bange for at lide nederlag eller komme til at stå helt alene og blive udstillet som en, der tydeligvis er udenfor. 

Spænder ben for identitetsudviklingen

Udover at en kronisk følelse af ensomhed gør ondt og skader selvværdet, kan ensomhed i teenageårene også spænde ben for processen med at løsrive sig fra sine forældre og udvikle sin selvstændige identitet, pointerer Mathias Lasgaard:

”Det er  ekstra vigtigt at have gode fællesskaber med andre unge i teenageårerne, fordi fælleskabet med andre spiller en vigtig rolle, når man skal udvikle sine sociale kompetencer og sin egen selvstændige identitet: Man finder ud af, hvem man selv er, og hvad man står for, ved at spejle sig i sine jævnaldrende og være med i fællesskaber, hvor man både har fælles værdier, og hvor man skal forholde sig til forskellighed og uenighed. ”

Hvis man som ung er isoleret fra fællesskabet med andre, betyder det  derfor ikke bare, at man mister muligheden for hyggeligt og socialt samvær med andre  – man får heller ikke samme mulighed for at udvikle sin identitet og sin forståelse af sig selv, som de unge der er med i et fællesskab.

Ensomhed og andre svære problemer følges ad

De unge, der føler sig ensomme, slås også med andre problemer, viser både Mathias Lasgaards forskning og andre forskningsprojekter. Fx har de oftere end ikke-ensomme unge symptomer på angst, de overvejer oftere at droppe ud af skolen, de får oftere en usund livsstil og rammes oftere af fysisk sygdom, de skærer oftere i sig selv, og de har oftere symptomer på depression, der blandt andet kan komme til udtryk som selvmordstanker.

Kilde: Mathias Lasgaard: Ensom i en social verden, Psyke & Logos, 2010, 31, 206-231

Tal om unge og ensomhed

1-2 i hver klasse er meget ensomme

6-7 % af alle unge i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet føler sig tit ensomme, viser forskellige undersøgelser, som Mathias Lasgaard står bag. Han er cand.psych., ph.d. på Syddansk Universitet og forsker i ensomhed blandt unge.

I 2005 undersøgte han ensomhed blandt elever i folkeskolens ældste klasser  <Kan evt. udelades: i undersøgelsen Ensom blandt andre>. Her svarer 7 % af eleverne, at de altid eller tit føler sig ensomme. Og hele 17 % føler sig næsten altid udenfor, når de sammen med jævnaldrende.

<Kilde:Mathias Lasgaard: Ensom blandt andre – en psykologisk undersøgelse af ensomhed hos unge i Danmark, udgivet af Psykologisk studieskriftserie ved Aarhus Universitet i 2006. >

I 2009 undersøgte han ensomhed blandt 1009 gymnasieelever fra 46 gymnasieskoler <Kan evt. udelades: i undersøgelsen, Ensom i gymnasieskolen>. Her svarer 6 % af eleverne sig selv som meget ensomme.

< Kilde: Mathias Lasgaard: Ensom blandt andre, speciale, Psykologisk Institut i Århus i 2005, genoptrykt i 2010 i revideret udgave. >

Mere end hver 10. ung har ofte en oplevelse af ensomhed

I en anden spørgeskemaundersøgelse fra Center for Ungdomsforskning i 2008-11 svarer 12,4 % af alle unge mellem 15 og 24 år, at de ofte har en oplevelse af ensomhed (”Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel” ved Center for Ungdomsforskning i 2008-11).

De unge er også blevet spurgt, hvor tit de oplever forskellige former for ensomhed, og deres svar viser, at 12,4 % af de unge ofte oplever mindst en af de tre ensomhedsfølelser, der spørges til:

8,7 % savner ofte og 25 % savner indimellem nogen at være samme med.

4,8 % føler sig ofte og 17,8 % føler sig indimellem isoleret fra andre.

1,8 % føler sig ofte og 9,9 % føler sig indimellem holdt udenfor.

Selvtilliden er lavere hos de ensomme unge

Mens 73,5 % af alle unge i Center for Ungdomsforsknings undersøgelse har en høj eller meget høj selvtillid, gælder det kun 40,4 % af de unge, der ofte føler sig isoleret, 44,8 % af de unge, der ofte føler sig holdt udenfor, og 56,5 % af de unge, der ofte savner nogen at være sammen med.

Kilde: http://www.cefu.dk/media/225966/trivsel_version_6.pdf 

<Boks 1 slut> 

Boks 2:

Hvad siger de ensomme unge selv?

Her kan du læse mere om kvalitative undersøgelser af og interviews med ensomme unge:

* Forskningsprojektet “Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel” (Center for Ungdomsforskning, 2008-11)

http://www.cefu.dk/emner/forskning-publikationer/livsstil-og-sundhed/naar-det-er-svaert-at-vaere-ung-i-dk.aspx

Projektet giver et overblik over nogle af de væsentligste mistrivselsformer blandt unge, et indblik i hvem de rammer, og hvordan man kan hjælpe de ramte unge.  Projektets rapporter kan downloades gratis på www.cefu.dk eller www.egmontfonden.dk.

* Mathias Lasgaard: ”Ensom i en social verden” i tidsskriftet Psyke & Logos, 2010, 31, 206-231.

Sammendrag af undersøgelsen af ensom i gymnasieskolen.

* Mathias Lasgaard og Nanna Kristensen: ”Ensom i gymnasieskolen – En landsdækkende undersøgelse af ensomhed hos unge på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser” (Ventilen, 2009)

Undersøgelse af ensomhed blandt gymnasieelever.

* Mathias Lasgaard: ”Ensom blandt andre” (Psykologisk Institut i Århus, 2005, genoptrykt i 2010 i revideret udgave). 

Undersøgelse af ensomhed blandt elever i folkeskolens ældste klasser.

* Mathias Lasgaard: “Unge og ensomhed” i bogen “Den svære ungdom – 10 eksperter om unges trivsel og mistrivsel”, redigeret af Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen, Noemi Katznelson og Maria Duclos Lindstrøm (Hans Reitzels Forlag, 2010).

Interviews med 10 eksperter om unges trivsel.

* ”Fortællinger om ensomhed”, red. Mathilde Hjerrild Carlsen, Morten Tobiasen og Stine Frederiksen (Ventilen 2005).

Undervisningsmateriale for folkeskolens ældste klasser bestående af elevhæfte og lærervejledning.

* “Der er bare ikke rigtig nogen”, redigeret af Annette Wiborg (Ventilen 2007)

En antologi om unge og ensomhed, der giver ordet til forskere, praktikere og de unge selv i et forsøg på at komme rundt om emnet ungdomsensomhed. Hvad er ensomhed? Hvor mange er ensomme? Og ikke mindst: Hvad kan man gøre? Blandt forfatterne er: Ida Koch og Tine Bryld, Per Schultz Jørgensen, Mathias Lasgaard og Bent Kawa. 

* Ventilen.dk

Ventilen er en frivillig social organisation, der driver tilbud for ensomme unge og formidler viden og debat om ungdomsensomhed.

* Forskningsprojektet “Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel” (Center for Ungdomsforskning, 2008-11)

http://www.cefu.dk/emner/forskning-publikationer/livsstil-og-sundhed/naar-det-er-svaert-at-vaere-ung-i-dk.aspx

Projektet giver et overblik over nogle af de væsentligste mistrivselsformer blandt unge, blandt andet ensomhed, samt et indblik i, hvem der rammes, og hvordan man kan hjælpe de ramte unge. Projektets rapporter kan downloades gratis på www.cefu.dk eller www.egmontfonden.dk.

* “Ung og Ensom – en vidensoversigt om unges ensomhed i Danmark”, redigeret af Morten Tobiassen, Mathilde Hjerrild Carlsen og Dorthe Fredsgaard Svendsen (Ventilen 2003)

En oversigt i forskningen i ensomhed blandt unge i Danmark.

* John T. Cacioppo & William Patrick: “Loneliness – Human Nature and the Need for Social Connection” (W.W. Norton & Company, 2008, ikke oversat til dansk)

En fagbog om ensomhed baseret på John T. Cacioppos biologisk funderede psykologiske forskning i menneskers behov for at føle sig knyttet til andre mennesker. Bogen beskriver hvordan ensomhed påvirker mennesker – både psykologisk og fysisk – og giver nogle bud på hvordan man med tålmodigt arbejde kan lægge langvarig ensomhed bag sig.

Du kan se en oversigt over alle film og tekster HER.