Strategier mod skolemobning – til lærere og pædagoger

Center for Rummelighed har foretaget et mindre dokumentstudie af folke- og privatskolers handleplaner mod mobning. Ud af 25 tilfældige googlede handleplaner/mobbepolitikker/trivselsplaner i april 2014 undersøgte vi følgende:

• Hvilke forståelser af mobning kan spores i dokumentet?
• Hvad består interventionerne/handleanvisningerne af?
• Hvilke områder, personer og tilstande tales frem i dokumentet?

I analysen af de 25 tilfældige google handleplaner fandt vi følgende dominerende tendenser:

• Mobning forklares ofte som et individualiseret problem.
• I 9 ud af de 25 handleplaner forklares mobning som en kultur, eller et miljø eller en social dynamik – men disse aspekter er til gengæld ofte fraværende i de efterfølgende formulerede interventionsstrategier.
• Interventionsstrategierne er ofte baseret på reguleringer og styring af enkelt elever. Strategierne er domineret af intentioner, visioner og krav om ændrede adfærd hos enkelt elever eller mellem elever.
• Ingen af de 25 tilfældige valgte handleplaner indeholder strategier og aktiviteter der retter sig mod skolens kultur og praksisser.

Samlet set afspejler de 25 googlede handleplaner, at her følges hovedsaligt det man i mobbeforskningen kalder for ”Første paradigme forståelser af mobning”. Det er forståelser, der forklarer mobning som aggressive og asociale handlinger, der bør mødes med sanktioneringer fra skolens side. I modsætning her til peger forskning fra det danske forskerteam eXbus på, at mobning ikke alene kan forklares med personegenskaber eller personemotioner, men at der først og fremmest skal ses nærmere på handlinger, normer, vaner, betingelser og positioneringskampe blandt eleverne og blandt skolens aktører i øvrigt. Læs mere om sammenhænge mellem klassens kultur og frekvensen af mobning HER.

4 centrale spørgsmål til udvikling af skolekulturen

Nyere mobbeforskning viser tydelige sammenhænge mellem kulturen i klassen og forekomsten af mobning (//hyperlink til vestegnsundersøgelsen//). Det ligger op til at se nærmere på alle de forhold i skolen, der påvirker skoleklassernes liv. De forhold kan være af højst forskellig art, og vi mangler fortsat mere forskning, der kan sige os noget mere klart om, hvad der skal til for at forebygge mobning. Hvis vi ser på tværs af skandinaviske studier og erfaringer med skolemobning ser det ud til, at der er brug for at stille mindst følgende fire centrale spørgsmål til skolens aktører:

• Hvordan sanktioneres der på skolen? Indeholder sanktioneringerne eksklusioner af elever på skolen, der er indblandet i negative relations mønstre med andre elever? Skal sanktionerne gentænkes/omtænkes med henblik på en højere grad af inkluderende processer?
• Hvordan kan skolen udfordre ensomhed, angst og skolelede hos enkeltelever og elevgrupper på skolen?
• Hvordan kan samarbejde mellem skole og hjem udvikles til solidariske alliance cirkler, der arbejder for højere skoletrivsel hos enkelt elever og for elevgrupper på skolen?
• Hvordan kan undervisningen udvikles til at blive differentierede og demokratiske fællesskaber, der skaber mere skoleglæde?

Kvalitetsudvikling af handleplaner mod mobning på skolerne – en tretrinsproces

Der er mange lokale handleplaner mod mobning, der trænger til en modernisering, et kvalitetstjek og en tydelig lokal forankring.

Fra miljøet af aktive antimobbe-interventionister har vi hentet følgende forslag til overskrifter til en proces, hvor skolen aktiveres i antimobbende retninger. Det er processen og ikke det færdige papir er målet. Forløbet består af tre trin:

• Første trin handler om, at der indhentes ny viden om skolemobning til skolen. Lærerværelset kan fx gennemfører en efteruddannelsesdag, hvor der enten inviteres oplægsholdere udefra – eller hvor en arbejdsgruppe blandt lærere der har sat sig ind i stoffet holder oplæg for resten af kollegagruppen. Efter oplæg sættes den nye viden i spil. Hvordan gør vi hos os? Hvad kan vi udfordre? Hvad vil vi forandre? I samme periode afholdes der temaaften om mobning for forældre, der ligeledes får adgang til ny viden om mobning – og en af skolens emne/tema/feature uger afsættes til undervisningsaktiviteter om mobning.
• Andet trin handler om, at de tre aktørgrupper på skolen: lærere, elever og forældre arbejder videre med at udvikle ideer til, hvad deres segment kan/vil gøre for at forebygge og udfordre mobning på skolen. Ideerne samles sammen i et dokument med en fælles indledning.
• VIRKELIGGØRELSE. I tredje trin implementeres ideerne i en række konkrete og synlige handlinger i skolehverdagen.

(Parentesmetoden)

Parentesmetoden hedder en træningsstrategi, der retter sig mod at træne børneprofessionelles mindset i nye retninger, når det handler om at forstå og handle i børns udstødelsesmønstre. Når skoleklassen eller børnegruppen rammes af mobning – og de voksne gerne vil blive bedre til at se de sociale dynamikker, der ligger bag, så er der her en analytisk metode til, hvordan der kan arbejdes med hele klassens forhold. Metoden er udviklet af mobbeforsker Helle Rabøl Hansen, og den kan du læse mere om i bogen af samme navn, der er udgivet på DAFOLA Forlag

Fællesskabende didaktikker

En hel grundlæggende ny måde at tænke i mobbeintervention på – er at samtænke hele grundideen med skolegang, skolefaglighed og udvikling af fællesskaber uden mobning. Denne forståelse af skole, fællesskab og mobning kaldes også for fællesskabende didaktikker. Læs artiklen her fra Asterisk om begrebet.