Vi har defineret nogle få tematikker som er relevante for fritidspædagogikken i dag. Vi har samlet tendenser fra de fire undersøgelser i denne samlede overordnede analyse og inspirationstekst. Undervejs bruger vi blandt andet et “balancerings-tænke værktøj”, som viser nogle yderpunkter som I kan bevæge jer mellem i jeres tænkning og praksis.

Det er vigtigt at diskutere lokalt, hvad der giver mening for jer. Men det er også en god ide at udfordre hinanden til at tænke i ekstreme muligheder. Det kan udvide grænserne for, hvilke pædagogiske rammer I vil styrke, ændre eller skabe. I kan for eksempel vælge skiftende ”opmærksomhedspunkter” på en linje mellem ekstremer.

For eksempel kan I diskutere om I skal fokusere på nogle udvalgte individer i et stykke tid, eller på at styrke forskellige typer fællesskaber. I kan overveje om der skal ekstra fokus på ro og tryghed, for eksempel gennem indretning. Eller om I vil tage udgangspunkt i nogle af de interesser, I selv har som mennesker, og gå foran ved at lave aktiviteter og projekter som giver de unge energi og virker tiltrækkende. Samt kombinationer og variationer. Her er tre eksempler på de balance-linjer vi arbejder med, som tænke-samtale-værktøj:

  individ                                                                                                                            flere fællesskaber

 

  ro og tryghed                                                                          spænding og igangsatte aktiviteter

 

  lokalt                                                                                                                                                         fjernt

Unges nære behov: Biologi i en samfundsmæssig ramme

Der er biologisk, identitetsmæssigt og i forhold til samfundsmæssige rammer meget langt fra en 14-årig til en 25-årig. Biologien betyder somme tider en hel del: Mange af de unge 14-17 årige taler meget om træthed og behov for hvile og ro. De er klar over at de ofte får for lidt søvn og konkret giver det for eksempel et ønske om ”En seng midt i 12’rn” eller de mange afkrydsninger af ”Ro” som et behov.

Især oplever folkeskoleeleverne at skolereformen har gjort indhug i deres tid:

To 15-årige drenge i Åbyhøj 8230: ”Hvor bliver min tid af? Lærerne giver flere lektier for hjemme og bruger lektiecafeen som undskyldning for at vi kan nå mere. Jeg er nødt til at gå hjem og sove om eftermiddagen og efter 18 er der ikke mange fritidsaktiviteter man kan gå til. –Ja, det påvirker stemningen og giver flere konflikter[1]”.

 Dreng, 8210 Aarhus V om skolereformen: ” Man er træt i hovedet. Jeg vil gerne hjem og gerne undgå larm. Du har ikke særlig meget fritid alligevel. Der er ikke så meget energi til klubben og derfor spiller alle computer. Ingen spiller fodbold mere, fordi de ikke orker det.”

Vi har ikke spurgt til de 18-25 åriges energi, da ungemiljøerne for dem har andre vilkår. Det er dog stadig en grundlæggende opgave at balancere mellem at støtte dem hvor de er, og at udfordre dem med en energi og faglig kunnen som de ikke havde ventet.

Opmærksomhed på de unges energiniveau

I kan spørge jer selv: Hvor på dagen og ugen er I?Hvad siger de unge selv om deres energi? Er de sultne? Hvad har I planlagt? Hvad er jeres fokus? Hvad kunne I finde på lige nu, og skal det trække de unge i en anden retning end de selv er, eller følge dem?

  følge de unges energiniveau                                                                 udfordre og skabe energi og aktivitet

 

 

Socialt og identitetsmæssigt: venskab og fællesskab betyder alt!

Det tydeligste resultat i alle undersøgelser er, at unge lever og ånder for deres venskaber og fællesskaber. Det er ikke overraskende, men vigtigt at huske. I de kvalitative interviews var det tydeligt, at familien er afgørende for deres grundlæggende trivsel, og at de ofte tager familien for givet. De er til gengæld meget eksplicitte om venskaberne og de sociale fællesskabers vigtighed. På tværs af aldersgrupper, social baggrund og køn siger de unge, at vennerne betyder alt, at de nære relationer er den trygge base som de kan udforske ud fra, og at de søger fællesskaber.

Mange af dem siger at fællesskaber skal skabe sammenhæng mellem meget forskellige unge og at de søger mangfoldighed, tolerance og trygt samvær. Der er en sult efter at skabe mening på tværs og at overvinde grænser mellem unge.

”Fællesskab” kan imidlertid betyde så meget, så: Hvad vil ”fællesskab” og ”fællesskaber” egentlig sige og hvad betyder det hos jer?

Dreng, 16, 9210 Aarhus V:” Vi har et ok fællesskab, selv om det ikke ser sådan ud set udefra. Mange tror at fordi der er arabere her, at der er dårligt fællesskab”.

Dreng, 16, 8210 Aarhus V: ” I vores fællesskab kan vi lave sjov med hinanden. Tage pis på hinanden. Vi har en lang lunte og kan tåle at blive disset”.

Dreng, 14, 8230 Aabyhøj: ” Vi har hængekøjerne, så vi sidder en del udenfor. Det giver et fællesskab. Det giver følelsen af ikke bare sidde derhjemme og spilde sin tid”.

Dreng, 14, 8230 Aabyhøj: ”Man skulle lave sådan at fælles sted i Aarhus hvor alle klubberne kunne komme. Så vi kunne få fællesskaber på kryds og tværs”.

Pige, 15, 8230 Aabyhøj: ”Jeg har gået i samme skole i ni år og vil gerne snart møde nogen nye (fællesskaber)”.

Det nærmeste fællesskab og de overlappende fællesskaber er med til at skabe og begrænse unges identitetsdannelse. De unge har selv en klar fornemmelse af, at det er vigtigt at høre til. Vi finder desværre også enkelte spor af ensomhed i både spørgeskema og iPad opgaver.

Sammenhold og retfærdighed

De unge er ofte generøse og orienterede mod sammenhold og retfærdighed. De opfatter i nogle sammenhænge klubpædagoger som en del af et fællesskab, og andre gange som modstandere i et spil om tillid. Det er en gave og en opgave at rumme begge aspekter.

Dreng, 14, 8270 Højbjerg: ”Der er pædagoger der har de samme interesser som mig og vi laver meget det samme”.

Dreng, 15, 8220 Brabrand: Interviewer: Hvem ser du op til? ”Min pædagog Henrik”.

Dreng, 16, 8210 Aarhus V: Interviewer: Hvem ser du op til? ” En mand ved navnet Rune. Rune har den bedste personlighed, jeg nogensinde har mødt i en pædagog. Han kunne være en del af flokken, og var god til at være med på hvad vi lavede, men samtidigt var han også dygtig til at være den retfærdige og bedømmende voksen, der var god til at løse diverse konflikter der nu opstår en gang i mellem”.

Det sidste eksempel viser en accept af, at en professionel på en vis måde kan være del af et ungefællesskab. Det viser et ønske om at være i øjenhøjde med personalet. Vi ser senere på hvad det betyder i praksis; hvilke menneskelige og faglige kvaliteter som værdsættes. Det viser at danske børn og unge har en rig erfaring med at være i institutionelle rammer og at rigtig mange af dem accepterer eller direkte efterspørger de voksnes rolle som rammesættende.

Et vigtigt eksempel fra en fokusgruppe i 8210 Aarhus V:

Tre drenge 15-17 år beklager sig over overvågningskameraerne i klubben. De synes at kameraer er i orden ved indgange hvor der kan brydes ind. Men at der er kameraer inde i klubbens lokaler finder de, er udtryk for mistillid til dem. De vil eksplicit gerne have at politiet tager sig af kriminalitet og ro på gaden, mens personalet ikke skal agere som en art forlænget ordensmagt. Der er tale om tre velreflekterede unge, som talte om udfordringer og muligheder ved at bevæge sig i forskellige sammenfiltrede miljøer af storebrødre, ”gangstere”, kammerater, skole og klubmedarbejdere.

”Fællesskab” er altså mange ting. Sted, Alder og position betyder meget, og det ser ud til at de fleste af de unge er mestre i at navigere mellem mange sammenhænge og mange regler. Men vi kan ikke være sikre på at det ikke skaber hemmelige dagsordener på grund af mistillid. Pædagoger bør være opmærksom på, om gode intentioner kan resultere i dårlige resultater. Det betyder, at det er vigtigt at forstå, og i praksis respektere, deres behov for retfærdighed og ordentlighed. De unge vil gerne have rammer, men afviser overvågning. Med video overvågning risikerer man at skabe den modsatte effekt af trygge rammer.

• Overvej om kamera overvågning i en klub passer godt sammen med FN’s konvention for børns rettigheder, ”Børnekonventionen”, som i artikel 16 taler om at børn har ret til et privatliv.
• Diskuter om kameraer er den rigtige måde at etablere tillid?
• Overvej om alle de unge er lige gode til at navigere i skiftende regler.

Det er en god ide at undgå at definere en skole, klub, ungdomsskole eller ungemiljø som det eneste fællesskab. I kan derfor overveje hvordan I taler om, undersøger og definerer fællesskaber lokalt hos jer. Hvornår og hvordan skal I navigere mellem et pædagogisk fokus på individer, det samlede fællesskab i miljøet, under-fællesskaber i miljøet og interaktionen eller rejsen frem og tilbage til mere regionale unge-miljøer?