Barnets institutionsliv

Hvad sker der, når vi afleverer vores børn i institution – fra vuggestue til studenterhue; otte timer om dagen, fem dage om ugen i 17-18 år? Det spørgsmål stillede Søren Kjær Jensen, stifter af Center for Rummelighed, da han selv afleverede sin datter Agnes i daginstitution for første gang. Med dokumentarfilmen Så kan de lære det søger han at give  svar. Filmen handler om den tid, børn tilbringer væk fra mor og far i institutioner, og den giver et sjældent indblik i danske børns institutionsliv.

“I 2008 blev jeg så nysgerrig efter at vide, hvad der foregik i min datters børnehaveliv, at jeg besluttede mig for at undersøge det. Personale og forældre gav mig lov til at følge Agnes og kammeraternes liv med et kamera. Det var så spændende, at jeg udvidede ideen til at blive en undersøgelse af – og en fortælling om – barnets liv fra vuggestue til studenterhue. Jeg fulgte Agnes og flere af hendes fætre og kusiner i alle trin af det danske uddannelsessystem. Tilsammen er børnene et slags sammensmeltet barn, som vi kommer helt tæt på,” siger Søren KjærJensen.

Filmen er et resultat af tre års intense optagelser af børns institutionsliv. Den er blevet sendt på DR 2 og indgår som en del af undervisningsmateriale rettet mod blandt andet skole-hjem-samarbejde.

Projektet er støttet af Nordea Fonden.

Filmen er 90 minutter lang. Den er en blanding af en dokumentarisk undersøgelse og forskningsformidling og perspektivering ved dygtige forskere. Du kan se en række udvalgte scener her på sitet. Du kan også  købe filmen som DVD på enten dansk eller engelsk gennem Center for Rummelighed. [link til mail: salg@rummelighed dot org]

Se klip fra ‘Så kan de lære det’

Vuggestuen: Farvel Carla

Carla fylder snart 1 år. Lige om lidt venter et brat skift, som vil forandre hendes verden for altid: Hun skal begynde i vuggestue. Her skal hun lære at klare sig i et fremmed univers. Det er en læring, der har stor betydning for, om hun får succes i livet. Filmen følger en af Carlas første dage i vuggestuen, hvor hun skal være uden sin mor og far. Den engelske psykolog Penelope Leach, der i flere årtier har været en populær ophavskvinde til bøger og tv-programmer om børn, fortæller om det lille barns overgang til dagtilbud.
(Længde: 6,01 minutter)

httpv://www.youtube.com/watch?v=nb-ji_FMaUg

Børnehaven: Spillets regler

Agnes er 4 år og går i børnehaven. Børnehavelivet er fyldt med regler, og mange af dem er uskrevne, og det kan være svært at forstå. Hvad skal Agnes gøre, hvis hun synes, hendes bedste veninde griner ad hende? Filmen går tæt på spillets regler set i børnehøjde. Den engelske psykolog Penelope Leach fortæller om børns udvikling og de sociale regler.

httpv://www.youtube.com/watch?v=5AEnvJoz0Z8

Indskoling: Nul

“Godmorgen 0.B”. August skal lære mange nye færdigheder i skolen. Trivsel, leg og udfordring er nøglerne til den gode læring. Det gør overgangen til skole til en god oplevelse, hvis man kender reglerne. Filmen følger August i skolen. Professor Mads Hermansen fortæller om læreprocesser. Hans arbejde med at forbedre undervisningens kvalitet er meget brugt i skoler og erhvervsliv. Han fortæller bl..a om lærerens betydning for at skabe den bedste læring hos børnene.
httpv://www.youtube.com/watch?v=OCHelu9zwmQ

Skole: Veninde eller ude

Filippa er 11 år gammel og går i 4. klasse. Filippas klasse har skiftet klasselærer fire gange på fem år. Flere forældre er bekymret for klimaet særligt blandt pigerne. Filmen følger et forsøg på at hjælpe pigerne med at blive bedre til at inddrage hinanden i fællesskabet. Metoden er rollespil og teater, styret af en professionel skuespiller, Rikke Bendtsen. Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen fortæller om sociale fællesskaber, positioner og udstødelsesmekanismer; og om hvordan udstødelse er mobningens kerne.

httpv://www.youtube.com/watch?v=IFtsai8oEJ0

Efterskole: Unge mand

Filmen fortæller Jonathan på efterskole, blandt andet med Jonathans egne optagelser. Jonathan fortæller om skoletræthed i folkeskolen og om, hvordan efterskolen var et positivt alternativ for ham.

httpv://www.youtube.com/watch?v=smCIBnGZlS0

Gymnasium:

httpv://www.youtube.com/watch?v=sOIYMXV5v_A