Center for Rummelighed består af en flok forskere, filmfolk, pædagoger, lærere og kunstnere, som udvikler konkrete metoder og inspiration til rummelig læring i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. Vores team forandrer sig hele tiden. Her er nogle af de mennesker, der er fast tilknyttet centret:
Søren Kjær Jensen. Stifter af Center for Rummelighed.
Søren Kjær Jensen er dokumentarist og forskningsformidler og har arbejdet med pædagogisk forskning i knap 15 år.
”Jeg stiftede Center for Rummelighed i vrede over at se børn falde uden for fællesskabet. Men jeg indså hurtigt, at vrede ikke nytter noget. Derfor har jeg samlet en flok professionelle problemknusere, som har valgt at have det sjovt med at skabe kreative løsninger. Jeg bygger i den forbindelse på min erfaring som kunstner, forskningsleder, opfinder og professionel hjælper. Min opgave er at skabe grundlaget for, at andre kan skabe.”
Helle Rabøl Hansen
Helle har beskæftiget sig med mobning siden 1998, bl.a. som fuldmægtig i Børnerådet, og hendes ph.d.-afhandling (2012) handlede om elev- og lærerliv og elevmobning. Hun har været en del af forskergruppen bag det omfattende forskningsbaserede mobbeprojekt eXbus (Exploring Bullying in Schools) og været mobbeekspert i DR-programserien Myginds mission. Helle hjælper centret som mobbekonsulent, og hun har været med til at udvikle begrebet ‘fællesskabende didaktik’, som centret arbejder med.
Lasse Carlsen
Lasse er lærer og tillidsrepræsentant på Enghavegaard Skole. Lasse studerer også xxx på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Lasse opfandt projektet ‘Vores Klasse’ for at styrke sammenhængskraften i udskolingstrinnet, hvor mange børn kører fast i stivnede elevrelationer og presses af de kommende afgangseksaminer. Lasse udvikler undervisning og coacher kolleger i vore projekter.