Vi ser muligheder i alle børn og voksne. Faktisk bygger vores metoder på at se: se det, som er svært at få øje på; se nye muligheder for at få alle med; se, hvordan det kan lade sig gøre. Praktisk og i hverdagen.

Vi bruger ofte filmmediet i vores arbejde. Vi producerer og distribuerer film om børns liv og idéer, og vi støtter børn og unges evner til selv at fortælle og skabe film- og medieproduktioner.

Vi giver professionelle kameraer til børn og voksne og viser, hvordan kameraet kan give nye vinkler og perspektiver. Kameraerne og vores metoder virker som hjælp til at styrke det, som allerede fungerer godt. Det afgørende er at fokusere: at vælge, hvad der skal gøres, og hvad der ikke skal gøres.

Kameraet som det fælles tredje

Center for Rummelighed arbejder med videokameraer på mange måder. Når elever, lærere og pædagoger får hjælp til at bruge videokameraer til for eksempel at dokumentere interaktioner i klassen eller til at skabe filmfortællinger, så får de både konkrete færdigheder og metakompetencer, som støtter rummelighed. Kameraerne bliver til et ’fælles tredje’, der kan samle elever og lærere i fælles undersøgelse og skaben. Filmene bliver til ’samtaleobjekter’, som man kan analysere, diskutere og samtale ud fra.

I samarbejde med lærerne udvælger vi i Center for Rummelighed faglige emner inden for dansk, matematik og engelsk, som er egnet til at undersøge med produktion af film. Vi hjælper elever og lærere til bedre at forstå – og forandre – social interaktion.

Vores metode er en vision

Center for Rummelighed ser muligheder i at give synsvinklen til børn og unge – og deres nærmeste voksne. En vision er en ny måde at se på. Når du bruger et videokamera, kan du se dig selv fra nye vinkler. Et kamera kan dog ikke se andet end det, du peger på, så vi hjælper med at se efter det vigtige. Vi giver børn og voksne muligheder for at se det, som normalt ligger gemt.

Når vi er i gang med at give nye visioner, sker det med professionelt udstyr og mediebrug. Men teknologien er blot en tryllestav. Det magiske opstår, når barnet ser sig selv og opdager noget nyt; når klassen får hjælp til at skabe et mere åbent fællesskab; eller når læreren får nye redskaber til faglig undervisning og pædagogisk refleksion.