FU Ung i Aarhus brugerundersøgelser 2014

Søren Kjær Jensen, Center for Rummelighed, Søborg, Marts 2015

Statistiker: Inge Henningsen, KU

Offentliggøres på www.rummelighed.org/fritid

FU Ung i Aarhus brugerundersøgelser 2014................................................................................................... 1

Resultater du kan bruge til noget.................................................................................................................. 2

Fritidspædagogik i forandring.................................................................................................................. 2

De store temaer......................................................................................................................................... 3

Unges nære behov.................................................................................................................................. 3

Biologi i en samfundsmæssig ramme..................................................................................................... 3

Opmærksomhed på de unges energiniveau............................................................................................... 3

Socialt og identitetsmæssigt: venskab og fællesskab betyder alt!................................................................. 3

Sammenhold og retfærdighed................................................................................................................ 4

Pædagogiske kvaliteter........................................................................................................................... 5

Troværdige voksne............................................................................................................................. 5

Initiativrige og energiske voksne........................................................................................................... 6

Humor og uhøjtidelighed..................................................................................................................... 7

Dygtige voksne.................................................................................................................................. 7

Initiativ og/eller dygtighed?................................................................................................................. 8

Dygtighed og energi, en konklusion.......................................................................................................... 8

Medbestemmelse................................................................................................................................ 8

Systematisk nysgerrighed.......................................................................................................................... 10

Nysgerrighed om kvaliteter som er vigtige for unge.................................................................................... 10

Humor............................................................................................................................................ 10

Tillid, tilhørsforhold og retfærdighed.................................................................................................... 10

Initiativ og energi............................................................................................................................. 11

Dygtighed....................................................................................................................................... 12

Selv- og medbestemmelse.................................................................................................................. 12

Lokal balancegang................................................................................................................................... 13

Udvikling af eksisterende og nye miljøer...................................................................................................... 14

Anbefalinger........................................................................................................................................ 14

Tendenser........................................................................................................................................... 14

De unges behov og ønsker..................................................................................................................... 15

Resultater og citater................................................................................................................................. 16

Hvad interesserer du dig for?............................................................................................................... 16

Hvilke stemninger og miljøer søger du?................................................................................................ 17

Hvad er der særligt ved dine yndlingssteder?......................................................................................... 17

Hvad er dine yndlingssteder?.............................................................................................................. 18

Hvad betyder dine interesser for dig?.................................................................................................... 18

Hvad ville give dig og dine venner noget ekstra?.................................................................................... 19

Hvad vil du gerne afprøve og blive bedre til?......................................................................................... 19

Hvilke aktiviteter efterspørger henholdsvis piger og drenge?...................................................................... 20

Hvilke aktiviteter efterspørger unge på forskellige uddannelsesniveauer?...................................................... 21

Hvilke steder benytter du dig af?.......................................................................................................... 22

Hvad er der særligt ved dine yndlingssteder?......................................................................................... 23

Hvad laver du sammen med dine venner?.............................................................................................. 23

Hvad ville give dig og dine kammerater noget ekstra?............................................................................. 24

-Klubrelaterede svar........................................................................................................................... 24

-Skate miljø relaterede svar................................................................................................................. 24

-Centralt ungemiljø, blandt andet kulturelt relaterede svar......................................................................... 24

Hvad vil du gerne afprøve og eventuelt blive bedre til?............................................................................ 25

Hvad savner du i Aarhus og hvad ønsker du mere af?............................................................................... 26

Resultater du kan bruge til noget

Vi vil gerne gøre resultaterne af fire nye undersøgelser af fritidspædagogik så anvendelige som muligt. Dette materiale er derfor sammenskrevet så kort som vi kunne, og med masser af tilhørende filmklip til inspiration og diskussion.

Du og dine kolleger kan hver for sig og sammen overveje og diskutere vore forslag til ”Systematisk Nysgerrighed”.

Ud over den samlede rapport ligger der på hjemmesiden artikler med forslag til pædagogisk udvikling, aktiviteter og nye steder for de unge.

Fritidspædagogik i forandring

Fritidspædagogikken i Danmark er under pres, blandt andet som følge af skolereformen. Det er ikke nyt: Historien viser os at det er normalt at samfundsændringer påvirker pædagogikken, så vi må spørge os selv: Hvad er de unges behov for tiden, hvilke professionelle kompetenceudviklinger kræver det, og hvilke faciliteter og aktiviteter vil vi så styrke?

I Aarhus har vi i 2014-15 undersøgt unges behov og ønsker på en række måder: Vi har lavet en unge-konference (link: https://www.facebook.com/pages/Ungekonferencen-Aarhus-2014/1573267699562773) som var en praktisk undersøgelse af unges ønsker og visioner. Facebook gruppen er værd at studere, da der er mange gode eksempler på den energi og hittepåsomhed som man kan få ud af unge, når det gøres rigtigt. Konsulent Mille Obel og en række proceshjælpere lavede et enestående godt forløb.

Næsten 200 unge har udfyldt et online spørgeskema og vi har lavet lange, dybdegående interviews med 21 unge. Vi har filmet det meste, og 10 udvalgte unge har oven i købet givet os adgang til deres liv, ved at filme deres hverdag på iPads igennem ti dage. De fik hver dag en lille opgave på sms, og deres egne film viser os hvad de interesserer sig for, hvad der er vigtigt, og hvilke voksne som inspirerer dem.

Det overordnede mål har været at møde de unge der hvor de er, så deres voksne kan give både støtte og udfordring ud fra en systematisk nysgerrighed. Vore nysgerrige spørgsmål har givet nogle ret klare svar og tendenser som du kan læse om her.

Vi har lavet en bevægelse fra at se på det helt nære og personlige hverdagsliv, til at få visioner om de overordnede behov for pædagogisk udvikling og fremtidsrettede aktiviteter og miljøer, for så at vende tilbage til den enkelte unges nære behov. Der er brug for både at kunne se det store billede og mennesket lige foran os.

Vi har søgt efter tendenser og har der ud fra skabt nogle ret enkle forslag til arbejdet i ungemiljøerne. Alle tendenser i de fire undersøgelser er samlet i dette tidsbillede, formidlet i en række film og korte artikler. Du kan se alt materialet fra 7/4/2015 på www.rummelighed.org/fritid

De store temaer

Vi har defineret nogle få tematikker som er relevante for fritidspædagogikken i dag. Vi har samlet tendenser fra de fire undersøgelser i denne samlede overordnede analyse og inspirationstekst.

Undervejs bruger vi blandt andet et “balancerings-tænke værktøj”, som viser nogle yderpunkter som I kan bevæge jer mellem i jeres tænkning og praksis.

Det er vigtigt at diskutere lokalt, hvad der giver mening for jer. Men det er også en god ide at udfordre hinanden til at tænke i ekstreme muligheder. Det kan udvide grænserne for, hvilke pædagogiske rammer I vil styrke, ændre eller skabe. I kan for eksempel vælge skiftende ”opmærksomhedspunkter” på en linje mellem ekstremer.

For eksempel kan I diskutere om I skal fokusere på nogle udvalgte individer i et stykke tid, eller på at styrke forskellige typer fællesskaber. I kan overveje om der skal ekstra fokus på ro og tryghed, for eksempel gennem indretning. Eller om I vil tage udgangspunkt i nogle af de interesser, I selv har som mennesker, og gå foran ved at lave aktiviteter og projekter som giver de unge energi og virker tiltrækkende. Samt kombinationer og variationer. Her er tre eksempler på de balance-linjer vi arbejder med:

individ lokalt fællesskab flere fællesskaber

ro og tryghed spænding og igangsatte aktiviteter

lokalt fjernt

Unges nære behov

Biologi i en samfundsmæssig ramme

Der er biologisk, identitetsmæssigt og i forhold til samfundsmæssige rammer meget langt fra en 14-årig til en 25-årig. Biologien betyder somme tider en hel del: Mange af de unge 14-17 årige taler meget om træthed og behov for hvile og ro. De er klar over at de ofte får for lidt søvn og konkret giver det for eksempel et ønske om ”En seng midt i 12’rn” eller de mange afkrydsninger af ”Ro” som et behov.

Især oplever folkeskoleeleverne at skolereformen har gjort indhug i deres tid:

Vi har ikke spurgt til de 18-25 åriges energi, da ungemiljøerne for dem har andre vilkår. Det er dog stadig en grundlæggende opgave at balancere mellem at støtte dem hvor de er, og at udfordre dem med en energi og faglig kunnen som de ikke havde ventet.

Opmærksomhed på de unges energiniveau

Hvor på dagen og ugen er I? Hvad siger de unge selv om deres energi? Er de sultne? Hvad har I planlagt? Hvad er jeres fokus? Hvad kunne I finde på lige nu, og skal det trække de unge i en anden retning end de selv er, eller følge dem?

følge de unges energiniveau udfordre og skabe energi og aktivitet

Socialt og identitetsmæssigt: venskab og fællesskab betyder alt!

Det tydeligste resultat i alle undersøgelser er, at unge lever og ånder for deres venskaber og fællesskaber. Det er ikke overraskende, men vigtigt at huske. I de kvalitative interviews var det tydeligt, at familien er afgørende for deres grundlæggende trivsel, og at de ofte tager familien for givet. De er til gengæld meget eksplicitte om venskaberne og de sociale fællesskabers vigtighed. På tværs af aldersgrupper, social baggrund og køn siger de unge, at vennerne betyder alt, at de nære relationer er den trygge base som de kan udforske ud fra, og at de søger fællesskaber.

Mange af dem siger at fællesskaber skal skabe sammenhæng mellem meget forskellige unge og at de søger mangfoldighed, tolerance og trygt samvær. Der er en sult efter at skabe mening på tværs og at overvinde grænser mellem unge.

”Fællesskab” kan imidlertid betyde så meget, så hvad vil ”fællesskab” og ”fællesskaber” egentlig sige og hvad betyder det hos jer?

Det nærmeste fællesskab og de overlappende fællesskaber er med til at skabe og begrænse unges identitetsdannelse. De unge har selv en klar fornemmelse af, at det er vigtigt at høre til. Vi finder desværre også enkelte spor af ensomhed i både spørgeskema og iPad opgaver.

Sammenhold og retfærdighed

De unge er ofte generøse og orienterede mod sammenhold og retfærdighed. De opfatter i nogle sammenhænge klubpædagoger som en del af et fællesskab, og andre gange som modstandere i et spil om tillid. Det er en gave og en opgave at rumme begge aspekter.

Det sidste eksempel viser en accept af, at en professionel på en vis måde kan være del af et ungefællesskab. Det viser et ønske om at være i øjenhøjde med personalet. Vi ser senere på hvad det betyder i praksis; hvilke menneskelige og faglige kvaliteter som værdsættes. Det viser at danske børn og unge har en rig erfaring med at være i institutionelle rammer og at rigtig mange af dem accepterer eller direkte efterspørger de voksnes rolle som rammesættende.

Et vigtigt eksempel fra en fokusgruppe i 8210 Aarhus V:

”Fællesskab” er altså mange ting. Sted, Alder og position betyder meget, og det ser ud til at de fleste af de unge er mestre i at navigere mellem mange sammenhænge og mange regler. Men vi kan ikke være sikre på at det ikke skaber hemmelige dagsordener på grund af mistillid. Pædagoger bør være opmærksom på, om gode intentioner kan resultere i dårlige resultater. Det betyder, at det er vigtigt at forstå, og i praksis respektere, deres behov for retfærdighed og ordentlighed. De unge vil gerne have rammer, men afviser overvågning. Med video overvågning risikerer man at skabe den modsatte effekt af trygge rammer.

· Overvej om kamera overvågning i en klub passer godt sammen med FN’s konvention for børns rettigheder, ”Børnekonventionen”, som i artikel 16 taler om at børn har ret til et privatliv.

· Diskuter om kameraer er den rigtige måde at etablere tillid?

· Overvej om alle de unge er lige gode til at navigere i skiftende regler.

Det er en god ide at undgå at definere en skole, klub, ungdomsskole eller ungemiljø som det eneste fællesskab. I kan derfor overveje hvordan I taler om, undersøger og definerer fællesskaber lokalt hos jer. Hvornår og hvordan skal I navigere mellem et pædagogisk fokus på individer, det samlede fællesskab i miljøet, under-fællesskaber i miljøet og interaktionen eller rejsen frem og tilbage til mere regionale unge-miljøer?

individ lokalt fællesskab flere fællesskaber

Pædagogiske kvaliteter

Det er værd at huske, at mange unge sætter pris på det pædagogiske personale. Det kommer frem med varme flere steder i materialet. Der findes fælles træk ved de medarbejdere som unge ser som særligt inspirerende og tiltrækkende. Det bedste samlende ord er ”troværdighed”, men hvad betyder det konkret?

Troværdige voksne

Når de unge taler om ungemedarbejdere i fortrolige interviews med en udefrakommende, er der generelt en positiv attitude til deres professionelle voksne. Både i interviews, spørgeskemaundersøgelse og iPad projektet er der særlige kvaliteter som nævnes ved ”gode voksne”.

De unge værdsætter særligt:

· Troværdighed (”Hun er den samme i klubben, i skolen eller nede i Brugsen”, to drenge, 15, 8230 Aabyhøj).

· At de voksne er til at stole på. At løfter holdes.

· At de voksne er i øjenhøjde med unge.” Jeg kan godt lide at være på bølgelængde med de voksne. De har ikke den store ´voksenrolle´ men de er entusiastiske”. Pige, 15, 8230 Aabyhøj.

Det sidste citat viser at det at være i øjenhøjde er værdifuldt og at energi og entusiastisme ses som positivt. Energien skal vi vende tilbage til. Men lad os se mere på, hvad det vil sige at være i øjenhøjde:

Initiativrige og energiske voksne

Det betyder meget at de voksne har energi og vil skabe noget. Det går i gen i spørgeskemaundersøgelse, interviews og det ligger som en understrøm under flere film i iPad undersøgelsen.

Man kan og skal være voksen på mange måder. I mange svar og film træder energiske voksne frem. Ikke som mennesker der hele tiden pisker energi op, men som voksne som træder frem med vilje og tilstedeværelse. Én side af energi kan vi se som viljen til at forholde sig aktivt til de unge:

I det sidste citat er pædagogen både igangsætter og tilgængelig for snak. Nærværet er altså vigtigt, men hvilken iværksætter energi sætter de unge så pris på?

Her ser vi både de voksne som garanter for tryghed, humor og god energi. Det er godt for de unge at de voksne er gode til noget. Men det ”noget” er i højere grad at få ting til at ske, end at være dygtige til at bygge noget, sy, lave musik eller lignende. I Center for Rummelighed tror vi meget på at det er betydningsfuldt at der er dygtige voksne, pædagoger lærere, håndværkere og kunstnere som kan inspirere og demonstrere hvad man kan opnå ved kreative processer og håndgribelige aktiviteter. I dette materiale finder vi også unges ønsker om dygtige voksen. Men det afgørende i fritidspædagogikken er tilsyneladende energien og det afslappede nærvær.

Muligvis er det ekstra vigtigt at have en generøs energi når de unge er trætte efter en lang skoledag med krav om ansvar for egen læring? Som vi så i afsnittet om skolereformen oplever de unge selv at de er pressede. De nye koblinger mellem skole og fritid, mellem lærere og pædagoger gør det meget aktuelt at diskutere hvilke former for dannelse og læring fritidstilbuddene kan arbejde med.

Humor og uhøjtidelighed

Sammen med troværdighed er humor en vigtig kvalitet. Det er naturligvis godt at have det sjovt, men der ligger mere i begrebet ”humor” end blot sjov. Når en voksen kan tage en spøg, tør at fjolle og drille og samtidig formår at tage ansvar og sørge for tryghed og klarhed, viser det overskud og solidaritet. Når en dreng siger ”Du har med børn at gøre” er det udtryk for en meta-bevidsthed om sig selv som barn og om hans behov for at blive forstået og rummet som dén, han er. Dermed kan han føle sig tryg ved den voksne og han slipper for at tage for meget ansvar for at opføre sig ”anstændigt” og velopdragent.

Lige som de unge i Aarhus V accepterer overvågningskameraer ved indgangen af klubben, men ikke inden for, giver dette os information om at de unge har behov for balance mellem kontrol og frihed, alvor og sjov, respekt og udfordring. De mestrer selv at navigere med skiftende koder, regler og professionelle fagligheder. Så vi må give dem tilpas nærvær, klarhed og pålidelighed i hverdagens flow af udvekslinger.

Dygtige voksne

Voksne og ældre rollemodeller må meget gerne være dygtige til noget. Relations-kompetencer er vigtige i professionel pædagogik, men initiativ og dygtighed er i høj grad tiltrækkende, kan vi se. Hvad betyder det for de unge at de voksne er dygtige til noget? Vi har spurgt ind til ”dygtighed”, uanset om der er tale om en pædagog eller en anden (eventuelt ældre) ung, som har særlig kunnen. Klubmedarbejdere er værdsat for at kunne flere ting, i dette tilfælde en ikke-uddannet pædagogisk medarbejder og en lærer som arbejder både i skole og fritidsklub:

Når vi ser på mere faglige ”skills” er der ligheder mellem unge med kunstneriske aspirationer, interesse for computer gaming, at spille musik eller dyrke idræt: dygtighed er bare tiltrækkende. Unge vil gerne leve op til og nærme sig, ældres succes eller kunnen.

Initiativ og/eller dygtighed?

Vi har spurgt ind til nogle kvaliteter som inspirerer de unge. Vi har ud over troværdigheden set på hvad initiativ, energi og igangsætterkraft betyder for unge, og hvad faglig dygtighed eller ”skills” betyder; uanset om den voksne professionelle eller ældre rollemodeller er kreative, dygtige sportsfolk eller hittepåsomme.

Interessant nok kan ”dygtighed” for unge godt betyde ”pædagogisk dygtighed” som i dette eksempel på en troværdig voksen som værdsættes for pædagogisk kunnen. Han er i øvrigt ikke uddannet pædagog, men håndværker:

Det betyder i det pædagogiske arbejde rigtig meget at de voksne gider være med på gulvet og spiller sig selv ind i aktiviteterne. Igen er det den uhøjtidelige energi som betyder noget:

Dygtighed og energi, en konklusion

Pædagogisk arbejde kan altså få godt tag i unge når man arbejder med energi, nærvær, retfærdighed og troværdighed. Faglig dygtighed er tiltrækkende og skal helst være til stede i miljøet. Det er dog ikke så afgørende om det er deres ”egne” pædagoger som har ”skills”, men nogen skal være gode til noget. Som professionel kan man for eksempel kompensere for dygtighed på dansegulvet ved at turde være med.

MAN VÆRE VEDHOLDENDE.

For de unge er der plads til at personalet kan være voksne på mange måder og de unge er generøse over for forskellige måder at være sammen med dem. Den åbenhed kræver dog, som vi har set, at de ikke føler sig overvågede, men at der foregår en udveksling som er fair og respektfuld. Lad os se på medbestemmelse.

Medbestemmelse

Inden for de etablerede rammer af fritidsklubber og ungdomsklubber har de unge som vi har talt med i kvalitative interviews og under Ungekonferencen 2014 generelt en følelse af at blive hørt. Når vi har bredt samtalen ud fra den realitet som de kender, til deres visioner for helt anderledes mulige miljøer, som for eksempel Kulturhus for Unge, så nævnes medbestemmelse ofte. Vi har ikke kvalificeret hvad det betyder konkret. I kan se nærmere på graden af medbestemmelse hos jer ved at bede de unge placere jeres miljø på denne linje. Ud fra svarene kan I tale sammen om, hvordan de unge hos jer konkret gerne vil have medbestemmelse.

Voksne bestemmer alt De unge bestemmer alt

Der er ikke tvivl om at medbestemmelse og følelsen af retfærdig hed er vigtig for de unge. Her er nogle positive citater fra ungdomsklubber som fungerer godt:

Vi har sammenfattet og fortættet en længere samtale om betydningen af medbestemmelse i et ungemiljø hvor medbestemmelse er vigtigt, men hvor de unge føler at ”kommunen” ikke er vedholdende i sin indsats for forbedringer. De oplever at de gode initiativer forvitrer, når der ikke er medieopmærksomhed på gode resultater. Citaterne er let omskrevet for at tydeliggøre pointer. Undervejs bevæger drengene sig fra at se på deres eget ansvar for at passe godt på klubben, over betydningen af deres egne initiativer, til skuffelse over at støtte til gode initiativer forsvinder:

Det afgørende i denne historie er ikke, om der overhovedet var en sammenhæng mellem aktiviteterne i musikmiljøet og de efterfølgende afskedigelser. Vi må hele tiden bestræbe os på at se på hverdagen ud fra de unges perspektiv. Hvis de opfatter uretfærdigheder eller ikke føler sig hørt, er der behov for at forstå og arbejde med det.

Overvej, hvordan I kan arbejde med medindflydelse, formelt og uformelt. Diskuter, hvordan forandringer i personale, budgetter, aktiviteter og muligheder kan kommunikeres og forventningsafstemmes med de unge. Hvor gennemsigtigt er udviklingen hos jer, og i hvor høj grad ser I tingene fra jeres position som medarbejdere i en organisation? Kunderne i en købmandsbutik og brugerne af en ungdomsklub er i samme situation: De har ikke intern viden om budgetter og organisatoriske forandringer. De ser varerne på hylden og mærker ekspedientens humør og service.

Systematisk nysgerrighed

Der er mange pædagogiske metoder og tænkninger i brug rundt omkring. Vi vil her blot foreslå jer at arbejde enkelt og konkret med det, vi kalder ”systematisk nysgerrighed”. Det vil blot sige at man vælger nogle fokus-punkter i sin praksis og for eksempel nogle ønsker blandt sine unge, som man vil undersøge over tid. Man skal så skrive det ned og tale om det, og være vedholdende med at vende tilbage og tage temperaturen på eventuelle ændringer. Ud fra denne nysgerrighed kan I justere arbejdet. Alle kommer til at lade rutiner tage over. I arbejdet med unge kan det desværre gå ud over vores nærvær og det bemærkes.

I bogen ”Inkluderende pædagogik” argumenterer forsker Bjørg Kjær for at pædagogikken i disse år vil have godt af at arbejde med ”reflekterede metodikere”. Der har været en vis principiel modstand mod at anvende metoder i pædagogikken, fordi metoder kan skygge for vigtige pointer og aspekter. Hovedpointen i Bjørg Kjærs bog er derimod, at systematik og metode faktisk kan styrke for eksempel udsatte børn. Så hun argumenterer for at metoder er vigtige, men at de skal afbalanceres af personalets mange-facetterede pædagogiske kunnen og en vilje til at undersøge egen praksis. Hvis I for eksempel arbejder med Jan Tønnesvangs model for kvalificeret selvbestemmelse er der ikke grund til at opfinde noget nyt. Men der er altid behov for at arbejde ud fra jeres lokale vilkår og muligheder. En simpel måde er at være systematisk nysgerrige og vedholdende over tid, og at dokumentere det så enkelt og tilgængeligt for alle, som muligt.

Ungemiljøer er meget forskellige og har meget forskellige vilkår. Et fælles vilkår er, at det kan være svært at synliggøre værdier og pædagogiske erfaringer over tid. Elektroniske mødereferater har det med at drukne i mængde af emails og dokumenter. Møder og seminarer glider nemt ind i en erindrings-strøm af uendelige møder.

Overvej derfor om I for eksempel skal have en tavle hvor I over for hinanden viser hvilke pædagogiske fokuspunkter I arbejder med for tiden, hvilke resultater I får undervejs, og hvad jeres langsigtede visioner og planer er. I denne rapport hævder vi at der for de unge er visse kvaliteter som er vigtigere end andre. I kan undersøge hvordan det ser ud hos jer med disse kvaliteter. Spørg hinanden hvad disse ord betyder og hvordan I sammen og individuelt kan tage budskabet fra de unge til jer og forankre dem over tid?

Nysgerrighed om kvaliteter som er vigtige for unge

De efterfølgende kvaliteter er vigtige for unge. Hvad betyder de for dig og jer?

Humor

Humor er, for de unge som har talt om humoristiske voksne til disse undersøgelser, ikke udtryk for at lave sjov med alting. Det dækker snarere over, at man ikke skal tage sig selv for alvorligt, men signalere at man gerne vil lege med og spille sig selv på banen. Og at sjov er en god måde at være sammen på, måske især fordi fritidspædagogiske miljøer er blevet en slags åndehul fra ansvar for egen læring og konkurrencestatens pres på undervisning og læring.

Og så er humor meget forskellige ting for forskellige mennesker:

Spørgsmål om humor

· Er det sjovt at være på arbejde her? –Er det sjovt at være ung?

· Kan vi give og tage noget ”gas”? -Hvis ikke, hvorfor så?

Tillid, tilhørsforhold og retfærdighed

En af de stærkeste kvaliteter for fællesskaber, steder og menneskeligt samvær i alle vore undersøgelser er behovet for tryghed. Det kunne næsten virke som om danske unge er tryghedsnarkomaner, men den form tryghed som træder frem som vigtig er nok snarere behovet for at høre til. Forsker Helle Rabøl Hansen og andre finder at begrebet ”Longing for belonging” er væsentligt: I denne lille film taler Helle Rabøl Hansen om menneskers angst for at blive ekskluderet og om menneskers behov for at høre til et fællesskab. Filmen er en del af to sites om mobning og trivsel, men spørgsmålet er fundamentalt: har jeg et sted at høre til, eller er jeg uden for? http://rummelighed.org/longing-belonging-mobning-skolen/

Se filmen som udtryk for et grundvilkår i alt pædagogisk arbejde: det er de voksnes ansvar at sørge for at et miljø er tilstrækkeligt trygt at være i. Langt de fleste i disse undersøgelser prioriterer trygheden blandt vennerne i det lokale miljø allerhøjest på deres ønsker. Mange unge, især fra 15-16 års alderen, giver udtryk for at de også gerne vil udvide deres territorium og søge mod ukendte og spændende ungemiljøer. Men overraskende mange siger, at de gerne vil gøre det i trygge rammer og former. Det tyder på at der er tillid til deres kendte miljøer, venner og voksne og at de gerne vil have støtte i deres udforskning. Men det kræver så, at der er tillid til, at de voksne er der for de unge.

Vi har set tidligere at retfærdighed er vigtigt for unge. Oplevelsen af retfærdighed er grundlaget for tillid til de voksne, tillid er grundlaget for at der er tryghed lokalt, og den lokale tryghed er det fundament som vi kan støtte de unges vej ud i andre miljøer på.

Spørgsmål om tillid, tilhørsforhold og retfærdighed

· Er vi lige til at gå til, -at stole på, -”autentiske” (hvad det så betyder), -i øjenhøjde og nærværende?

· Hvad vil det sige, og hvad synes de unge hos os?

· Føler vi os ”hjemme” her, og hvad betyder ”hjemme” i den forbindelse?

· Opleves beslutninger ”retfærdigt” her?

· Hvor meget af opfattelsen af ”retfærdighed” handler om kommunikation og forudsigelighed?

Initiativ og energi

De unge i denne undersøgelse kan godt lide at personalet tager aktivt del i aktiviteter, at de tager initiativ og ”har gang i den”. Man kan så spørge om man skal være et ungt og sportstrænet menneske for at være en vellidt medarbejder? Når vi ser på de medarbejdere som fremhæves, er det ikke tilfældet. Men der er en vilje til handling og en form for energisk nærvær til fælles hos de medarbejdere, som de unge af egen drift har talt positivt om.

Samtidig går vi i ungemiljøerne en balancegang mellem unges udtalte behov for ro og åndehuller og deres ofte glubende appetit på mad og computerspil. Netop computerspil er værd at diskutere:

Nogle unge siger at computerspillet bliver en undskyldning for ikke at aktivere unge og at computerne står i vejen for gode aktiviteter. De vil gerne inviteres med til noget nyt. De efterspørger initiativ fra de voksne. Andre vil vældig gerne have mulighed for mere og bedre udstyr, godt gaming udstyr og dygtige gamere i miljøet. Gaming er en væsentlig kvalitet for mange. Men computere er også værktøj for de aktiviteter som vi senere skal se nærmere på. Mange af de aktiviteter som de unge ønsker er: musikproduktion, billedredigering, animation og programmering.

Spørgsmål til Initiativ og energi

· Hvilke former for energi er der hos os?

· Hvordan kunne vi styrke vores egen energi? –Får vi brugt vor egen passion og interesser i arbejdet med unge?

· Hvordan balancerer vi mellem at følg de unges energi, og at tage initiativer? Hvad bygger disse aktiviteter på, -vore egne passioner og interesser; de unges; noget der plejer at virke?

· Har vi en computer og tidspolitik?

· Hvad bruger vi elektronikken til – at konstruere, game eller hvad? –Er der noget vi vil styrke?

Dygtighed

Som vi har set anerkendes både pædagogisk dygtighed og dygtighed i forhold til at spille musik, danse, bygge og så videre. At være stærk på relations kompetencer er ikke mere eller mindre værd end at have hænderne godt skruet på. Så hvordan vil I bygge på dygtighed hos jer?

Spørgsmål til dygtighed

· Hvad er I gode til, uanset hvad? –Får I brugt jeres kunne på arbejdet?

· Hvad ønsker de unge hos jer, og hvad kunne de have brug for? (ud fra eksempelvis dannelsesmæssige, socialpædagogiske kriterier).

· Hvad kan I selv, hvad kunne I selv tænke jer at lære og hvem kunne bidrage med det?

Selv- og medbestemmelse

I denne undersøgelse kan vi se at medbestemmelse er vigtigt for en del ungdomsklub-medlemmer. Når unge skal være med til at skabe nye ungemiljøer er det selvdrevne også vigtigt:

Spørgsmål til selv- og medbestemmelse

I praksis er kvalificeret selvbestemmelse og medbestemmelse underlagt visse rammer. Hvordan ser det ud hos jer, hvad vil de unge gerne, og hvad vil I? Hvordan vil I konkret undersøge mulighederne for en anderledes form for ungeinvolvering?

· Hvor meget medbestemmelse er her?

· Er der nogen former for selvbestemmelse?

· Hvordan vælger vi at arbejde med unges egen drivkraft og iværksætteri?

· Hvilke regler er her, og hvor mange af dem er underforståede?

· Kan man bøje regler?

· Hvad sker der hvis de unge inviteres til at tage initiativet mere?

· Hvad sker der hvis vi selv tager flere eller anderledes initiativer?

Lokal balancegang

Ud over at stille jer selv og de unge spørgsmål kan I også tage mere overordnede diskussioner. På linjerne herunder kan man sætte ind, hvordan hverdagen ser ud nu, og hvordan den kunne se ud. Det kan både dreje sig om det overordnede billede, og om konkrete situationer. For eksempel kan man spørge sig selv: Er vi mest fokuseret på at forholde os til den enkelte unge eller til gruppens energi og behov? Bygger vi mest en lokal tryghed og identitet op, eller er vi opsatte på at komme af sted til nye steder? Og hvordan skal det være fremover? Skal vi prøve at ændre praksis i et stykke tid for at se, hvad der sker?

I kan bruge disse balancelinjer til først at undersøge jeres praksis, dernæst ændre dem og endelig at evaluere hvad der skete.

individorienteret flere fællesskaber

ro og tryghed spænding og igangsatte aktiviteter

lokalt fjernt

følge de unges energiniveau udfordre og skabe energi og aktivitet

voksne bestemmer mest de unge bestemmer mest

Udvikling af eksisterende og nye miljøer

Anbefalinger

Vi sammenfatter her tendenser fra et online spørgeskema i kombination med citater fra de kvalitative interviews. Materialet er ikke beregnet til at fortælle hvad personale og kommune bør udvikle og skabe. Det er snarere et landkort som viser hvor de unges interesser er for tiden. Vi tør dog godt komme med nogle få klare anbefalinger i forlængelse af de fire undersøgelser:

· Fællesskab er godt, ensomhed skidt. -En banalitet, måske, men drivkraften i fællesskabet gælder for stort set alle unge. Det er en energi som man pædagogisk kan bygge på, i samarbejde med de unge selv.

· Tryghed og tillid er fundamentet for at skabe gode møder. -Det indebærer tillid fra de voksne og overvejelser om overvågning, regler og så videre.

· Selvbestemmelse og medbestemmelse er afgørende vigtigt, både i skabelsen af nye miljøer og i driften.

· Skater miljøet er meget stort og særdeles sultent efter gode faciliteter.

· Musik og kulturelle aktiviteter er meget tiltrækkende.

· De eksisterende ungemiljøer er oplagte som lokale medspillere til centrale miljøer. –Det kan have forebyggende resultater på flere områder.

· Ledelse og personale fra eksisterende og nye miljøer bør arbejde tæt sammen om at alle får fordele af nye tiltag. –Ikke alt handler om at bevæge sig fra periferien ind til Aarhus. Det kan også gå den anden vej.

· Aldersforskelle betyder noget. -Der må godt være noget at aspirere op til, og privilegier som man skal gøre sig fortjent til.

· De unge har varierede interesser, så nye former for sport kan fungere sammen med gamle, og musik kan fint kombineres med …fingerstrik!

Tendenser

Aarhus arbejder, som mange andre byer, med at udvikle fritids- og ungdomstilbuddene. Det kan resultere i for eksempel Kulturhus for Unge, nye skatemiljøer og så videre. I den forbindelse er det vigtigt at tage bestik af behov, og afveje med de pædagogiske intentioner.

Almen dannelse er betydningsfuld, og ungemiljøerne er en stærk mulighed for at få godt fat i unge, på tværs af subkulturer og miljøer. Som leder af Klub Syd i Ballerup, Niels Andersen siger: ”Fritidspædagogikken er vores mulighed for at få fat i de unge med noget godt og alment dannende. Alternativet er Bandidos og Loyal to Familia, som begge rekrutterer her i området.”

De unges behov og ønsker

Denne del er baseret primært på online spørgeskemaet. Vi bringer derfor en del citater for at gøre dataene lidt levende. Det er en god ide at se de seks film hvor grupperne på Ungekonferencen præsenterer deres visioner for steder og arrangementer i Aarhus.

I dette stof og i ideerne fra konferencen er der eget information gemt, som vi ikke har kunnet analysere helt dybt eller kvalificere yderligere inden for rammerne af dette projekt. Men der er et virkelig godt grundlag for at arbejde videre med de unge, når og hvis der skal udvikles nye ungemiljøer.

Resultater og citater

Hvad interesserer du dig for?

I online spørgeskemaet er svaret ”venner” helt gennemgående hos piger i folkeskolen. Men det forekommer ikke meget hos nogen af de andre grupper. Det er et godt eksempel på flere ting:

For det første skal man være opmærksom på at alder, køn og de unges ydre rammer er betydende for deres behov, interesser og deres erklærede ønsker.

For det andet kan man ikke blot tage statistikken i et spørgeskema alene som grundlag for at forstå unge. I de dybdegående interviews og i iPad filmene er der mange referencer til at venskaber og fællesskaber er afgørende vigtige. Det er kommet frem, fordi vi har spurgt ind til det.

Venskaber er vigtige for de unge, men karakteren af relationerne er meget afhængig af alder, køn og rammer. I kan spørge jer selv hvor lidt o hvor meget alder, køn og baggrund betyder hos jeres unge. I kan supplere denne nysgerrighed med at spørge jer selv: ”Hvad ville JEG have behov for og ønsker om, hvis jeg var DENNE unge?

Mange drenge nævner ”skateboarding”, mens der kun er 1 pige i spørgeskemaet som er interesseret.

I alt er der kun 5 der nævner familie. Men som ved ”venner” temaet ligger der i fokusgrupperne og i iPad filmene en understrøm af, at familien er vigtig. Det siger man bare ikke altid så højt. Måske er det ikke cool.

Computerspil i forskellige former nævnes kun af 8, der alle er drenge i folkeskole/produktionsskole.

Organiseret sport nævnes af hver 3. folkeskoleelev. Svaret er lige hyppigt hos drenge og piger.

Hvilke stemninger og miljøer søger du?

Hvad er der særligt ved dine yndlingssteder?

Vi kan igen se at fællesskab er nummer ét. Men som denne 14-årige dreng siger, så husk at familien er det underliggende grundlag, som de unge ønsker at have som basis:

De gode steder er for de unge altså humoristiske, trygge og tilbyder (som især interviews viser) ro og plads til fordybelse. Andre kvaliteter som efterspørges er noget aktivt, udfordrende og spændende. På baggrund af interviews, iPad projekt og Ungekonferencen vil vi gerne understrege at mange ønsker en -måske diskret- støtte til at bevæge sig fra det trygge mod det udfordrende og rå.

Hvad er dine yndlingssteder?

Hvad betyder dine interesser for dig?

I survey og samtaler viser de unge at deres ungemiljøer er meget betydende for dem, uanset social, kulturel bagrund, køn og etnicitet. Der er mange koblinger mellem deres identitetsdannelse og deres fornemmelse for tryghed og udviklingen af muligheder. Det er vigtigt at huske i en tid hvor skole og formel uddannelse vægtes så stærkt i den offentlige og dermed også i den pædagogiske debat.

Ord sky over ”Hvad betyder dine interesser for dig?

Hvad ville give dig og dine venner noget ekstra?

Billedet er lidt uklart i denne kategori. Det ser dog ud som om adgang til andre unge er vigtigst. Der må gerne være en god anledning eller gode arrangementer af kvalitet, men det er varieret hvad det egentlig vil sige. Mange unge nævner pris som et vigtigt parameter, og især siger unge 18-25 at billige og gratis arrangementer er vigtige.

Hvad vil du gerne afprøve og blive bedre til?

De hyppigst anførte aktiviteter er at: Fotografere, Lave projekter, lave musik og bygge noget med hænderne. Skolearbejde ligger lavt som efterspurgt aktivitet. Ikke overraskende.

Aktivitet	Andel	Antal
Sport som ikke tilbydes nu	20,28%	29
Lave musik	35,66%	51
Male og tegne	31,47%	45
Lave film	27,27%	39
Fotografere	43,36%	62
Programmere	17,48%	25
Danse	26,57%	38
Skate	26,57%	38
Bygge noget med hænderne	33,57%	48
Spille teater	17,48%	25
Animation	9,09%	13
Designe og sy tøj	23,08%	33
Keramik og ler	13,29%	19
Skrive og forfatte tekster og digte	19,58%	28
Lave projekter	37,06%	53
Skolearbejde	11,89%	17
Andet	10,49%	15
Alle		143

Figuren herunder viser, hvilken andel af de unge der er interesseret i de forskellige aktiviteter:

Hvilke aktiviteter efterspørger henholdsvis piger og drenge?

Tabellen viser hvilke mulige aktiviteter piger henholdsvis drenge kunne tænkes at efterspørge:

· Drenge og piger er lige interesserede i at få bedre muligheder for at lave musik, at lave film, at programmere og at bygge noget med hænderne.

· Piger er mere interesseret end drenge i at male og tegne, fotografere, danse, spille teater, designe og sy tøj, skrive og forfatte tekster og digte og lave projekter.

· Drengene ønsker i forhold til pigerne bedre muligheder for skateboarding og animation.

· De unge er også interesserede i skolearbejde, men på et lavt niveau.

Når I ser på forskellene i kønnenes ønsker kan I på den baggrund spørge jer selv:

· Tilbyder vi det, som de unge ønsker?

· Skal vi lave mere kønsrettede aktiviteter?

· Skal vi gå imod kønnenes traditionelle ønsker eller skal vi lave afvejninger og undersøge hvad der giver tilfredshed hos vore unge?

Hvilke aktiviteter efterspørger unge på forskellige uddannelsesniveauer?

Tabellen viser hvilke aktiviteter unge på forskellige uddannelsesniveauer kunne tænkes at efterspørge:

Unge i job er mere interesserede i at male og tegne, lave film, fotografere, bygge noget med hænderne, skrive og forfatte og lave projekter.

Unge på ungdomsuddannelserne er mindre interesseret end andre i at bygge noget, spille teater og lave projekter.

Hvilke steder benytter du dig af?

Topresultaterne er Godsbanen, ungdomsklubberne, Aros og –ikke at forglemme- bibliotekerne. Ungdomsklubberne er velbeskrevne succeser, Aros bliver nærmest taget for givet, men Godsbanen er afholdt:

Godsbanen bliver dermed til en slags symbol på gode, nye steder med energi.

Hvad er der særligt ved dine yndlingssteder?

Ord sky over ”Hvad er der særligt for dig ved dine yndlingssteder?”

Hvad laver du sammen med dine venner?

Ord sky over ”Hvad laver du sammen med dine venner?”

Hvad ville give dig og dine kammerater noget ekstra?

-Klubrelaterede svar

“En kæmpe seng midt i klubben”. Dreng, 14.

” Et sted vi kan mødes, hvor man ikke behøver at melde sig ind før man kommer, hvor man bare kan komme og gå”. Pige, 14.

“At lære nye mennesker at kende!”. Pige, 14.

“Det ville give mine veninder og jeg noget ekstra hvis vi havde mere tid til at være sammen efter skole”. Pige, 15.

-Skate miljø relaterede svar

“Et sted at skate og hvor man samtid kan afholde fede kulturelle begivenheder”. Mand, 22.

“EN NY SKATEPARK!!!”. Dreng, 17.

“At få et rigtigt skateområde efter Skt. Annagade måtte lukke ned. Havnen er fed og Godsbanens bowl er også super, men der mangler bare et sted, hvor skaterne føler sig rigtig hjemme.”. Mand, 21.

-Centralt ungemiljø, blandt andet kulturelt relaterede svar

“Mere opmærksomhed fra det offentlige og kommunen om de forskellige muligheder der findes på godsbanen, kulturhus for unge - unge der går med tanker om kunst/musik/teater osv. projekter, men ikke får dem ført ud i verdenen fordi de ikke ved, hvor de skal gå hen”. Dreng. 17.

“Et ungdoms hus, der kan rumme godsbanens lidt kunstneriske alternative stil, men samtidigt ikke skræmme folk væk, fordi det bliver for alternativt. og Råt.”. Kvinde, 23.

“Jeg kunne ønske mig åbent hus for unge (også os i tyverne), hvor man kunne komme til workshops, blive undervist i musik, dans, skuespil eller anden form for kreativ udfoldelse - men samtidig også videregive ens egen viden omkring nogle af de ting man selv er god til. Et slags sted hvor vidensdeling kunne blive ført ud i praksis i løbet af eftermiddags og aftentimerne samt i weekenden.”. Mand, 23.

“Et gratis sted hvor vi kunne komme en gang i mellem og møde andre”. Pige, 14.

“Hvis de her arrangementer og koncerter og for sin vis også øldrikning havde en indbygget oplevelse i sig. Fx. at det fandt sted nogle andre steder end man er vant til. Så man får set nogle andre steder af byen end man plejer. Fx. var jeg nede og se en film i en bunker til Aarhus filmfestival. Det var helt vildt spændende og en oplevelse jeg ikke vil glemme. Måske kunne det også være fedt med en bedre kommunikation omkring arrangementer som det.”. Mand, 22.

“Et sted man kunne komme og gå døgnet rundt og arbejde på/lege med ideer til kreativ udfoldelse, hvor man kan møde ligesindede og der er gensidig respekt uanset hvor langt man er i sin proces. Eller hangouts hvor man kan møde andre initiativrige unge på uformel måde”. Kvinde, 23.

“Jeg kunne ønske mig åbent hus for unge (også os i tyverne), hvor man kunne komme til workshops, blive undervist i musik, dans, skuespil eller anden form for kreativ udfoldelse - men samtidig også videregive ens egen viden omkring nogle af de ting man selv er god til. Et slags sted hvor vidensdeling kunne blive ført ud i praksis i løbet af eftermiddags og aftentimerne samt i weekenden.”. Mand, 23.

“Et ungdoms hus, der kan rumme godsbanens lidt kunstneriske alternative stil, men samtidigt ikke skræmme folk væk, fordi det bliver for alternativt. og Råt. I huset skal der være mulighed for bordfodboldturneringer, volley, Skatebane/hal, klatring, en bar, en koncert plads, et loungerum (med spil), måske endda nogle læsepladser til studerende?”. Kvinde, 23.

Hvad vil du gerne afprøve og eventuelt blive bedre til?

” Bygge noget med hænderne”

“Skate, Bygge noget med hænderne”. Dreng, 14.

” Sport som ikke tilbydes nu”. Pige, 14.

“Lave film, Designe og sy tøj”, Dreng, 14.

“PROGRAMMERE!! Hvis der var et hold, hvor man kunne lære det, vil jeg starte med det samme!”. Dreng, 18. Og pige, 14!!!

Hvad savner du i Aarhus og hvad ønsker du mere af?

” Aarhus skal udstråle glæde!”. Kvinde, 20.

” Et ungdoms hus som har åbent sent hvor man kan være lige den man vil”. Pige, 15.

” Skate muligheder, kreative kurser som ikke koster en bondegård (meget gerne nogle med tegning)”. Dreng, 15.

” Ting hvor man ikke behøver at drikke.” Pige, 16.

“Et ordentligt "herreværelse"”. Mand, 25.

“Flere steder som huset, eller som det var i gamle dage. Hvor man kan lave alle mulige kreative ting, både børn, unge og voksne, og få hjælp til det. Flere sportslige aktiviteter, en klatremur fx, hvor man også kan få hjælp. Musikøvelokaler i Århus C, som man kan benytte sig af, uden at være tilknyttet uddannelse. Flere Klubber til os der kan lide at danse. Og i den sammenhæng, ordentlige dørvagter, som i gamle dage”. Kvinde, 24.

“Et ordentligt skatermiljø og ikke hvor den dominerende del er skateboardere, men hvor der plads til alle og hvor vi kan dele, lære og hjælpe hinanden. Jeg savner en skatehal med ramper og et fladt areal hvor der er plads til rulleskøjtesport. Hvor speedskatere, rullehockey og Roller Derby kan være en samlet enhed.”. Kvinde, 25.

“Siden 2011 har jeg savnet Aarhus Took It - det bedste hiphop arrangement set på dansk jord i mine øjne.”. Mand, 20.

“Måske et sted med forskellige workshops ol. som ikke er super forpligtende men blot åbent for alle, hvor man for at møde op og melde sig til og på den måde møde mennesker som har kulturelle interesser men måske i forskellige retninger. Et sted hvor folk kan komme uanset niveau og alder, men man kan lære af hinanden. Et sted som virker tilgængeligt, hvor man ikke er bange for at komme hen, og hvor man har mulighed for at være med til noget uden nødvendigvis at kende nogen on the inside.”. Kvinde, 22.

“Flere aktiviteter for unge, som ikke koster penge”. Pige, 14.