Skoleklassekultur og mobning – vestegnsundersøgelsen

Et spor der leder hen til mere viden om det sociale samspil og mobning i skoleklasser er fund fra eXbus elevundersøgelse på Vestegnen fra 2009-2010. Resultaterne viser, at i de klasser, hvor der statistisk set rapporteres meget mobning, er der også mange elever, der svarer negativt på spørgsmål om klassens liv sammenlignet med andre klasser. Og omvendt. I de klasser hvor der ikke rapporteres mobning er der mange elever, der beskriver klassens liv i positive vendinger. Spørgsmål om klassens liv er opbygget som en række udsagn eleverne skal erklære sig enig eller uenig i. Det er eksempelvis spørgsmål som: ”I min klasse kan alle snakke med alle” og ”Min klasse er meget opdelt”. Ikke alene viser undersøgelsen, at elever i mobbende klasser svarer negativt på udsagn om klassens liv, men det er netop spørgsmål om klassens liv, der viser statistiske sammenhænge med forekomsten om mobning og ikke spørgsmål om forholdet til forældre eller spørgsmål om elevens selvbillede.

Ensomhed, angst og skolelede – vestegnsundersøgelsen

Vestegnsundersøgelsen fra eXbus viser, at i klasser, hvor der rapporteres meget mobning, rapporteres der mere ensomhed, angst og skolelede sammenlignet med klasser, hvor der ikke rapporteres mobning. Ensomhed og angst er ikke kun eksisterende hos offer for mobning men også hos andre elever i klassen. Skolelede er derimod særligt udbredt blandt aktive mobbeudøvere, hvilket har overrasket mange læsere af undersøgelsen. Der er tale om lede ved det at gå i skole, at deltage i undervisningen og være i interaktion med lærerne. Til gengæld rapporterer mange elever, der er aktive mobbeudøvere, at de har gode relationer til deres skolekammerater, hvor ofrene rapporterer, at de har dårlige relationer til deres skolekammerater. De negative og positive forhold fordeler sig altså temmelig forskelligt.

Resultaterne fra Vestegnsundersøgelsen kan læses på den måde, at i mobbende klasser er der statistisk set en højere risici for at opleve sig alene, at være bange og ikke at kunne lide skolen end i andre klasser. Undersøgelsen kan dog ikke sige noget om, hvad der kommer af hvad. Er det ensomhed, angst og skolelede, der fører til mobning, eller er det konsekvenser af mobningen?